Læsetid: 6 min.

To lykkelige danskere

Danskerne er verdens lykkeligste, fordi de lever i et samfund, der er knyttet sammen af sammenhængskraft. Med den grundpræmis kaster Karen Jespersen og Ralf Pittelkow sig over den danske lykkes trusler i bogen 'De lykkelige danskere. En bog om sammehængskraft'. Bogen giver indvandring, EU, globalisering, individualisering og værdirelativisme nogle hårde ord med på vejen
31. oktober 2005

I et lavt gult hus i Dragørs gamle fiskerleje, hvor roserne vokser ud af gadens brosten og op ad husmuren bor Karen Jespersen og Ralf Pittelkow. Indenfor bjæffer pudlen Charlie, når gæster ringer på døren. Charlie er opkaldt efter forfatteren John Steinbecks puddel, fortæller Ralf Pittelkow, som smiler meget og venligt. Han og Karen Jespersen virker lykkelige. Ligesom de danskere, de beskriver i deres nye bog.

"Danskerne føler sig som verdens lykkeligste folkefærd, vi har en verdensrekord, når det gælder tillid til hinanden. Alt tyder på, at det skyldes sammenhængskraften. Altså, at vi har nogle tætte sociale bånd og fælles værdier. Derfor burde enhver samfundsdebat i Danmark tage udgangspunkt i: Hvad styrker sammenhængskraften, og hvad svækker den. Vi vil selvfølgelig skabe bevidsthed om det hos politikerne. For det har sandt for dyden ikke været tilfældet til dato," siger Ralf Pittelkow.

Nationalfølelse

Eksempler på, hvad den altgennemsyrende sammenhængskraft svækkes af har Karen Jespersen og Ralf Pittelkow nok af i deres fælles nye bog De lykkelige danskere. For der er både indvandring, afstand mellem elitens beslutninger og befolkningens ønsker, folkeskolens antiautoritære læringsmetoder, Tyrkiets indlemmelse i EU og en øget individualisme, som kan gøre en ende på den danske lykke.

"Vi oplever, at der er for mange i debatten og blandt beslutningstagerne, som undergraver sammenhængskraften og det positive ved det danske samfund. Det er det, vi kalder truslerne," siger Karen Jespersen. Hun forklarer, at truslerne ligger der, hvor man i overdrevet grad lægger vægt på enkeltindivider.

"Det er der, hvor man undervurderer og miskrediterer sådan noget som nationalfølelse og et folkeligt fællesskab. Mange mener, at det er noget gammeldags eller nærmest skadeligt. I folkeskolen undervurderer man eksempelvis at give børnene et fælles værdigrundlag, og resultatet bliver, at mange kommer ud i samfundet og hverken får uddannelse eller arbejde," siger hun og understreger, at det vil medføre en øget ulighed og undergrave samfundets sammenhængskraft. For ulighed er bestemt ikke noget, de to bakker op omkring.

"Vi er meget stærke tilhængere af velfærdsstaten. De liberale argumenter om, at det er ligegyldigt, hvad folk tjener i forhold til andre, hvis bare jeg tjener mere, end for fem år siden passer simpelthen ikke. Naturligt nok sammenligner vi os med andre, og det handler ikke kun om penge, men også om at vi ikke føler os ordentlig værdsat, hvis vi får en klatskilling, mens andre vælter sig i penge. Det gælder også for samfundet. Kontakten mellem befolkningsgrupperne bliver ringe, lysten og evnen til at kommunikere med hinanden og til at samarbejde bliver dårligere," siger Ralf Pittelkow.

Misforstået humanisme

Sammenhængskraften er det mantra, der går igen. Hvad enten den skyldes ulighed, etnisk opsplitning eller forskelle mellem beslutningstagerne og befolkningen som helhed. Derfor er det godt, at politikerne i de senere år er begyndt at lytte.

En stor afstand mellem beslutningstagernes handlinger og befolkningens ønsker, svækker nemlig sammenhængskraften. Den afstand har de sidste års udlændingepolitik delvist gjort op med.

"I det her tilfælde, hvor befolkningen har insisteret på netop sammenhængskraft og en strammere udlændingepolitik, har de insisteret på noget, der efter vores overbevisning er fuldstændig rigtigt. Men når det derimod drejer sig om befolkningen altid har ret i hvilken konkrete politik, der skal føres så nej, det vil være fuldkommen absurd," siger Ralf Pittelkow.

Netop i forhold til udlændingepolitikken har befolkningen været klar over problemerne, inden eliten overhovedet fik øjnene op for dem.

"Vi er næsten kommer dertil, at fordi et flertal i befolkningen mener noget, så er det forkert. At fordi man er enig med et flertal i befolkningen, så er man populist. Den her angst for, hvad befolkningens flertal mener, er blevet en ren parodi. Det er at gøre en meget tænksom og veluddannet befolkning langt dummere end den er," siger Karen Jespersen. Hun mener, at det netop er ud fra et humanistisk synspunkt, at en stram udlændingepolitik er nødvendig.

"Nogle af dem, der taler mod en strammere udlændingepolitik ud fra et humanistisk grundsynspunkt, har fået humanismen galt i halsen, fordi de i virkeligheden kommer til at svigte de indvandrere, der gerne vil være en del af det danske samfund."

Det er blandt andet derfor, Karen Jespersen og Ralf Pittelkow er kritiske over for de tidligere års udlændingepolitik.

"Den form for udlændingepolitik går direkte mod en øget opsplitning af det danske samfund. Undersøgelser viser, at en forsvindende lille del af indvandrerne med muslimsk baggrund i dag føler sig som danskere. Det er et kæmpeproblem. Der er en klar sammenhæng mellem, at man vælger at leve i sin egen verden med sine egne værdier og normer, og at der opstår sociale problemer. Det er fuldstændig klart, det kan dokumenteres i forskningen," siger Ralf Pittelkow.

Nej til Tyrkiet

Derfor vil det også betyde et svigt i forhold til sammenhængskraften, hvis Tyrkiet blev medlem af EU. For ifølge Pittelkow og Jespersen vil det medføre et så stort antal indvandrere, at det vil blive svært at integrere dem på en ordentlig måde.

"Ud over de meget anderledes værdier, tyder det på, at det vil betyde en betydelig indvandring til Danmark og til Europa. Det vil gå helt galt med familiesammenføringen. Og vi vil få mennesker, der på mange måder lever et dårligt liv, fordi de lever i et land, de føler sig udenfor i. Det er en af grundene til, at vi ikke skal have Tyrkiet ind," siger Karen Jespersen, og Ralf Pittelkow uddyber:

"Vi kan se det i den aktuelle debat, hvor muslimske ambassadører appellerer til Anders Fogh om at gribe ind i forhold til medierne, fordi Jyllands-Posten har bragt tegninger af profeten Muhammed. De ønsker i islams navn en indskrænkning i ytringsfriheden. Man kan spørge til, om man ikke burde være åben for det, men svaret er ganske enkelt nej. Derimod, hvis man spørger, om det er vigtigt, at EU har et tæt samarbejde med Tyrkiet, så er svaret ja," siger Ralf Pittelkow.

- Er det store fokus på værdier ikke med til at fastholde et os-dem billede?

"Man må beslutte sig for, om man mener, at der er nogle værdier, der er ufravigelige, som jeg mener, menneskerettigheder og ligestillingen mellem mænd og kvinder er. Derfor synes vi netop, at det er at svigte de humanistiske grundværdier, at tillade en massiv kvindeundertrykkelse. Man begår en stor fejl ved at sige, at det er deres kultur, som vi ligesom skal acceptere. Det betyder tværtimod, at vi skærer alle indvandrere over en kam. Så hvis man lukker øjnene og siger, at alle værdier er lige gode, og det skal vi ikke blande os i, så deler vi netop mennesker ind i dem og os," siger Karen Jespersen.

Derfor er en god integration afgørende. Og den kan ikke fungere, hvis et for stort antal mennesker kommer ind for hurtigt. Og det er til skade både for det danske samfund og for indvandrerne, som bliver holdt fast i en undertrykkende livsstil, mener Karen Jespersen.

- Men skal samfundet lukke sig omkring sig selv, og begrænse udefra kommende indflydelse?

"Nej, det er bestemt ikke meningen. Den danske befolkning er positiv over for EU og globaliseringen. Det er ikke et enten eller, men et både og. Man kan sagtens være åben over for et internationalt samarbejde. Men det er vigtigt, at det sker med en balance, så man ikke sætter det positive i ens eget land over styr. Vi er kritiske over for dem, der mener, at det er Morten Korch, gammeldags og negativt at have nationalfølelse," siger Karen Jespersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her