Læsetid: 5 min.

De to nye elever i EU's klasse

Rumænien og Bulgarien trådte ind i den europæiske union den 1. januar. Godt for demokratiet, sikkerheden og økonomien i de to lande, hedder det - selvom resten af Unionen ikke jubler over at få de to fattige og i vidt omfang problemfyldte nye medlemmer ind i klubben
9. januar 2007

"Vi kan ikke have alle disse rumænere og bulgarere til at komme ind her og tage alle polakkernes jobs."

Sådan lød teksten til sidste uges morsomste tegning, fundet i avisen The Times i den enorme bunke af kommentarer til EU's seneste udvidelse med Rumænien og Bulgarien. Storbritannien var et af de få EU-lande, som åbnede døren helt op til arbejdsmarkedet, da den første udvidelsesbølge med ti østeuropæiske lande blev en realitet i 2004. Med det resultat at landet i dag har modtaget over en halv million indvandrede polakker, der først og fremmest arbejder som håndværkere, landarbejdere og i den private serviceindustri.

Positivt for økonomien, mener de fleste britiske politikere, men der er dog også advarende røster fremme om lønpres (f.eks. er timelønnen for en håndværker i Southampton, et område hvor hver sjette håndværker nu er polak, ifølge britiske fagforeninger faldet med 50 procent).

Muligvis af denne grund har briterne - i tråd med stort set hele resten af Unionen - sat grænser for mængden af indvandret arbejdskraft fra de to nye fattige EU-medlemslande.

Frankrig, Østrig, Holland og Østrig har lukket helt for adgang til arbejdsmarkedet i de første syv år - som de også gjorde over for de ti andre østlande, da de trådte ind i EU i 2007.

De ellers så liberale briter er et godt termometer, når det gælder den mangel på entusiasme for nye udvidelser, som har grebet det eksisterende EU. Der var ikke nogen vidt spredt eufori fra de 25 andre EU-landes statsledere om 'helingen af Europa' ved indtrædelsen af de to sidste lande fra den gamle Østblok.

Forventningen blandt EU-diplomater i Bruxelles er da også, at det nu stort set er forbi med EU's vokseværk, bortset fra at Kroatien formentlig kan snige sig ind i 2010. Den seneste måling fra Eurobarometer viser, at støtten til udvidelsen i gennemsnit er faldet til 41 procent i de 15 'gamle' EU-lande. Især synes tyrkisk medlemskab at ligge længere væk end nogensinde før.

Himmelsk øjeblik

Jubel eller ej; i de to nye medlemslande var der enorm glæde og store folkelige fester nytårsaften. Den bulgarske præsident, Georgi Parvanov, kaldte indtrædelsen for 'et himmelsk øjeblik', og hans rumænske kollega, Traian Basescu, betegnede sit lands nyvundne status som "vejen til vor fremtid og vejen til vor lykke".

I befolkningen er der også generel tilfredshed. 72 procent af bulgarerne er glade for EU-medlemskabet ifølge en repræsentativ meningsmåling foretaget fra 6.-12 december af det nationale offentlige meningsmålingscenter, NPOC. 11 procent er skeptiske, og blot fire procent direkte modstandere. Hvilket dog ikke betyder, at bulgarerne ikke samtidig kan have konkrete bange anelser over fremtiden. 30 procent frygter prisstigninger, og 16 procent stigende fattigdom, såfremt priserne stiger, mens lønningerne forbliver på samme niveau.

Undersøgelsen har også registreret en folkelig bekymring over, om EU vil indføre sanktioner mod landet, hvis ikke de ønskede forbedringer indtræffer, samt en frygt for udvandring af yngre, veluddannede bulgarere (to millioner er allerede udvandret - mestendels til Spanien). 40 procent af alle bulgarere forventer sig "mestendels forbedringer" på kort sigt som resultat af medlemskabet - det er fortrinsvis de yngre og bedst uddannede - mens 44 procent ikke forventer sig "konkrete fordele". Den sidste gruppe udgøres mestendels af de fattigste samt de dårligst uddannede over 50 år.

Oprydning i gang

Hvad er det så for to lande, EU nu har indlemmet i kredsen?

Først og fremmest er de begge fattige lande med betydelige politiske og samfundsmæssige problemer, om end de også begge har meget høje vækstrater (se boks). Lønniveauet ligger på en tredjedel af EU-gennemsnittet, og især Rumænien har mange meget fattige landmænd (50 procent af befolkningen bor på landet).

Embedsmændene i begge lande er generelt ikke særlig godt uddannede, de er dårligt betalt og alt for ofte forfaldne til at modtage bestikkelse. Det problem gøres der naturligvis hæderlige forsøg på at komme til livs - ellers var landene ikke blevet medlem - især i Rumænien hvor en ganske frygtløs justitsminister, Monica Macovei, har påbegyndt en efter nationale standarder nådesløs oprydning med retssager mod flere korruptionsanklagede.

I Bulgarien er denne proces ikke lige så langt fremme, men også her sker der fremskridt. For nylig har den bulgarske statsanklager Boris Velchev anmodet parlamentet om at fratage 12 medlemmer deres immunitet, han har fyret fem højtstående medarbejdere i sit eget kontor for mistanke om korruption og startet undersøgelser af seks yngre medarbejdere.

De to lande er imidlertid også medlemmer med en særlig midlertidig status. Gør de to lande ikke fremskridt, er der allerede mekanismer, som kan gøre livet surt for de to nytilkommere.

Begge lande skal eksempelvis fremlægge deres budgetter hvert år for EU-kommissionen, og der er en mængde konkrete tidsfrister på allehånde områder. F.eks. for bekæmpelse af korruption, fremskridt på miljøområdet og beskyttelse af minoriteter. Der eksisterer også overgangsmekanismer, som f.eks. gør det indre marked mindre attraktivt og frit i sammenligning med, hvad de 15 gamle medlemsstater har ret til.

De gamle medlemsstater kan f.eks. bede EU-kommissionen om at indføre "beskyttende foranstaltninger," hvis en specifik industrisektor føler sig truet af konkurrence fra en virksomhed fra en ny medlemsstat. Det gælder dog ikke bare for de to nye, men også i en overgangsperiode for de ti lande, som blev optaget i 2004.

Brobyggere i EU

Eksperter synes rørende enige om, at de to lande vil profitere af deres nye status som EU-medlemslande, men ikke mange har gjort sig forestillinger om, hvad de to lande omvendt kunne tænkes at bidrage med til Unionen.

Det har Information spurgt EU-kender og stedfortrædende chefredaktør på den uafhængige, bulgarske ugeavis Politika Zoya Dimitrov om.

Hun siger, at Bulgarien kan komme til at spille en vigtig geostrategisk rolle i fremtidens Sortehavsregion, specielt i de fortsatte forhandlinger med Tyrkiet :

"Gennem medlemskabet med Bulgarien og Rumænien strækker EU sig for første gang hele vejen til Sortehavet. Denne region er vigtig for EU af indlysende geopolitiske og geostrategiske grunde, ikke mindst i forhold til energisikkerhed og forsyninger og EU-forhandlingerne med Tyrkiet. Vi kan bygge bro mellem det gamle Europa og Østeuropa og bidrage til at udvikle Sortehavsregionen og det vestlige Balkan."

Turismen boomer

Zoya Dimitrov peger på, at bulgarernes store afhængighed af Rusland på energiforsyningsområdet er et problem, der vil vokse for flere EU-lande og noget, som Unionen må forholde sig mere aktivt til.

- Hvad bliver de største udfordringer for Bulgarien som EU-land ?

"Det bliver konkurrencen fra de store EU-firmaer. Vi kan forvente en del fallitter for bulgarske virksomheder. Der skal også arbejdes hårdt med at forbedre kriminalitetsbekæmpelsen, infrastrukturen, retssystemet, politiet, uddannelsessektoren og bekæmpelsen af korruption."

- Er der områder, hvor det faktisk går bedre end forventet?

"Ja, turismesektoren boomer. Både i byerne og på landet, der er områder som spabade, kulturrejser og særlige vinter- og sommer-ressorts, som udvikler sig meget hurtigt lige nu. Sportsområdet står også stærkt. Mange EU-borgere har også investeret i bulgarske ejendomme netop i forventning om medlem-skabet. Omkrig 5000 EU-borgere er flyttet til Bulgarien permanent. Byggeindustrien er derfor i stærk fremgang."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu