Læsetid: 6 min.

To professorer hudflettes for essay om Israels lobby i USA

Det er et risikabelt foretagende for akademikere og andre godtfolk at tale åbent om Israels magtfulde lobbyvirksomhed i Washington, og endda kritisere den. Men det har to gjort i et forskningspapir fra Harvard. Nogle reaktioner har været på grænsen til det hysteriske
30. marts 2006

BOSTON - Det kan koste venskaber og meget andet, når man går imod et tabu i et samfund. Også selv om ens argumenter egentlig er sobre nok og velunderbyggede, omend fejl altid kan graves frem.

Det har to velkendte amerikanske professorer - begge midtsøgende eksponenter for den realistiske skole i amerikansk udenrigspolitik - måtte sande i de sidste par uger.

Det drejer sig om den anerkendte John Mearsheimer, professor i samfundsvidenskab ved University of Chicago, og Stephen Walt, professor i international politik på Harvard Universitets Kennedy School, hvor han desuden er dekan for akademiske anliggender.

I begyndelsen af marts offentliggjorde de et 'Faculty Research Working Paper' på Kennedy-skolens hjemmeside. Det er 43 sider langt og har titlen The Israel Lobby and U.S. Foreign Policy. Teksten efterfølges af 40 sider med 202 noter. De to herrer har med andre ord gjort sig umage for at dokumentere en kontroversiel tese, ikke alene fordi de er akademikere, men også fordi de på forhånd vidste, hvor megen røre deres papir ville skabe i den amerikanske andedam.

Berøringsangst for jøder

Andedam er normalt et udtryk, som anvendes af Uffe Ellemann-Jensen og andre om hjemlige provinsielle debatter. Men i denne sammenhæng kan det med god grund overføres til de store amerikanske forhold - for reaktionen på Mearsheimers og Walts tese om den israelske lobbys indflydelse på amerikansk udenrigspolitik har været båret af en snæversynet berøringsangst over for en selvindlysende magtfaktor i Washington.

I dag tør ingen amerikansk politiker ved sine fulde fem nævne, endsige kritisere den israelske lobbys dominerende rolle i udformingen af USA's mellemøstpolitik.

Dem, der gør det, risikerer at miste embedet ved næste valg. Meningsmagere i mainstream-pressen og folk i universitetsverden kan regne med at blive undsagt af kolleger, hængt ud som antisemitter og blive bandlyst fra det offentlige rum.

Hvis man som indflydelsesrig akademiker tør røre ved det tabu, bliver man udset til den grimme ælling og kanøflet i den amerikanske andedam. Det er en skam, fordi i et demokrati skal man selvfølgelig åbent kunne debattere etniske og nationale lobbygruppers indflydelse i parlament og regeringskredse. Ellers er ytringsfriheden ikke noget værd.

Det tjener hverken amerikanske jøder, israelere, USA eller resten af verden at feje den israelske lobbys aktiviteter under gulvtæppet.

Polemikken bekræfter, hvor betydningsfuld identitetspolitik er blevet i vore dage. I sidste uge nævnte en progressiv professor med jødiske aner 'papiret' over for Deres korrespondent og tilføjede, at han havde kendt Walt og Mearsheimer i mange år.

"De er mine gode venner," bedyrede han med en pinefuld mine og gav sig herefter til at kritisere deres tese, selv om han endnu ikke havde haft tid til at læse de 83 sider eller den forkortede version i London Review of Books (den 23. marts, red.).

Det stod klart, at deres venskab ikke overlever kontroversen. Det var således ikke nogen overraskelse, da professor Walts chef , Kennedy-skolens dekan David Elwood, beordrede Harvards logo fjernet fra web-udgaven, og de to herrer måtte tilføje en klausul om, at 'artiklen ikke bør fortolkes eller fremstilles som en reflektion af de to universiteters officielle holdning' (altså Harvard og University of Chicago).

Jamen, har de to læreanstalter en 'officiel holdning' til den israelske lobby?

Naturligvis ikke, for det kan et universitet med fri forskning i sagens natur ikke have. Men i denne prekære sag frygter de to universiteter øjensynligt repressalier - måske økonomiske - og foretrækker at gardere sig med en undsigelse af Walt og Mearsheimer.

Reaktionerne har tangeret det komiske. Tidligere NBC-vært Marvin Kalb, der har undervist i kommunikation på Kennedy-skolen, udtalte i en New York-avis, at 'forskningspapiret ikke lever op til almene akademiske krav; der er tale om journalistik'.

Hvad ved en tv-journalist om akademiske krav?

Professor i jiddisch litteratur på Harvard, Ruth Wisse, skrev i The Wall Street Journal, at de "to professorer fortjener latterliggørelse frem for et genmæle".

Hun anførte, at tonen i deres forskningspapir mindede hende om en antisemitisk pamflet forfattet af Wilhelm Marr i 1879, hvori det hed, at "jøderne kan ikke stoppes... Tysk kultur har vist sig ineffektiv og magtesløs over for denne fremmede magt".

Wisse fremlægger en liste over alle de sikkerhedstrusler, som staten Israel har været udsat for i sin historie - og det er ikke så få. Men Walts og Mearsheimers essay handler faktisk ikke om staten Israels historie. Den fokuserer på Israels lobby i USA.

I deres tese hævder de, at der hverken er strategisk eller moralsk belæg for skiftende amerikanske regeringers og folkevalgte politikeres næsten monolitiske og ukritiske opbakning til Israel.

"Hvorfor har USA accepteret at tilsidesætte sin egen sikkerhed, såvel som mange af dets allieredes sikkerhed, blot for at fremme en anden stats interesser," spørger de.

Israel er et rigt land. Ikke desto mindre modtager det en årlig bistand på tre mia. dollar (22 mia. kr.) fra USA - det største beløb givet ud til nogen anden stat. Det kan ikke være på grund af overlappende strategiske interesser. De deler ikke terroristfjende, for palæstinensiske terrorgrupper truer ikke USA's sikkerhed. Det gør al-Qaeda.

Israels besættelse af Vestbredden og hårde behandling af palæstinenserne er desuden blevet en "hæmsko" i kampen mod terrorisme og i forholdet til slyngelstater.

"USA har i udstrakt grad andraget sig et terrorismeproblem på grund af sin tætte alliance med Israel, og ikke omvendt".

Forfatterne mener, at slyngelstater i Mellemøsten mere er en trussel mod Israel end mod USA og bliver sværere at håndtere på grund af Washingtons nære forbindelser til Israel.

Walt og Mearsheimer finder, at der er et stærkt moralsk argument for at støtte staten Israels fortsatte eksistens (en sætning, som kritikerne bekvemt har overset).

Men de peger på, at Israels behandling af palæstinenserne "i fortiden og nutiden ikke er nogen moralsk acceptabel begrundelse for at begunstige Israel over palæstinenserne".

Israel er ikke meget artigere end palæstinensiske terrorister og de arabiske nabostater, hvad angår overholdelse af menneskerettighederne og internationale konventioner.

"Jødernes tragiske historie forpligter ikke USA til at bistå Israel uden at tage hensyn til dets opførsel", hedder det i essayet. Israels grundlæggere anså terrorisme mod civile som et legitimt våben i deres kamp mod briterne, ligesom Hamas gør det imod israelske civile.

De to professorerer konkluderer, at der hverken er en rimelig strategisk eller moralsk bevæggrund for at lade Israel have så stor indflydelse på USA's mellemøstpolitik. Den eneste forklaring må være den israelske lobbys indsats.

Herefter følger en definition af denne lobby og en gennemgang af dens mange aktiviteter, hvilket fører for vidt at komme ind på her. I et af essayets vigtigste afsnit postulerer Walt og Mearsheimer, at Israels lobby og dens nykonservative allierede i Bush-regeringen i realiteten var primus motor i Irak-krigen.

Til sidst sidder man som læser med indtrykket, at hele USA's mellemøstpolitik drives af lobbyen, hvilket er både en ensidig og en faktuel forkert udlægning. Olie nævnes f.eks. aldrig.

Heldigvis har ikke alle reaktioner været hysteriske. Et langt læserbrev fra to jødiske professorer, Andrei Markovits og Jeffrey Herf, trykt som svar i London Review of Books, er et redeligt forsøg på at tilbagevise nogle af de vigtigste punkter i essayet. The New York Review of Books har en længere artikel under udarbejdelse. Måske er der taget hul på en debat, som kan rydde nogle myter af vejen såvel som løfte sløret for den israelske lobbys aktiviteter.

Der er i hvert fald brug for mere åbenhed om, hvordan amerikansk udenrigspolitik udformes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu