Læsetid: 3 min.

To stemmer i væksthuset

19. juli 1999

SOM ET VINK med en lille diskret grøn agurk i det europæiske væksthus fik chefen for Den Europæiske Centralbank, Wim Duisenberg, i torsdags talt valutamarkedet til ro igen. Det skete efter, at euroen i flere dage var faldet og kun ude i de yderste hundrededele var mere værd end den amerikanske dollar på den anden side af Atlanterhavet. En nylig renteforhøjelse i USA har givet dollaren et ekstra skub opad på markedet. Siden begyndelsen af året er den europæiske valutaenhed de facto blevet devalueret med knap 16 procent overfor den amerikanske dollar.
En af de økonomiske vismænd i Tyskland, Horst Siebert, der leder Kiel instituttet for verdensøkonomien, sagde forleden, at euroen måske vil synke helt ned til en værdi af 0,90 amerikanske cents. De europæiske renter er på et historisk lavt niveau på omkring 2,5 procent - f.eks. til glæde for huskøbere og konverteringsglade husejere, der vil have en lille ekstra forbrugsfest.

TIRSDAG kom det første officielle tegn på, at USA ikke i længden vil acceptere, at europæerne scorer sig en gratis sommerfrokost med billigere eksport til staterne. Finansminister Lawrence Summers sagde, at Europa ikke bør anvende "kunstige forsøg på at styrke konkurrenceevnen."
Og her er det så, at Wim Duisenbergs diskrete agurkevink kommer ind i billedet igen. I torsdags sagde han, at "ethvert opadgående pres på priserne skal overvåges meget nøje" - og antydede, at man overvejer en stramning af pengepolitikken - dvs. en renteforhøjelse. Det er kryptisk. Men markedet sendte straks euroen en smule op overfor dollaren i torsdags og fredags.

NETOP en højere rente har Europa ikke brug for. De europæiske forbrugerpriser stiger kun med én procent målt på årsbasis, og selv om stigende oliepriser efterhånden kan sætte mere tryk på priskedlen, så er der i øjeblikket ingen gode grunde til at stramme pengepolitikken. Tværtimod ville det skabe problemer for bl.a. Tyskland og Italien, der slæber rundt på miserable væksttal og kæmper med at spænde statens livrem ind til ØMU-målet. Den rød-grønne tyske regering har fremlagt den største spareplan siden Anden Verdenskrig med besparelser på 115 mia. kroner. Det gør ondt, men forude venter flere vanskelige strukturreformer i EU-landene. Såvel af de stive arbejdsmarkeder, der præges af stor social udstødning, som af de europæiske pensionssystemer, der skal justeres til 'ældreinvasionen' i det nye århundrede.
Europa er ikke et frodigt væksthus som USA, men frembringer allerhøjest små frugter og grøntsager. Forventningerne til væksten i de 15 medlemslande i år er nedjusteret fra 2,9 til 2,1 procent, og EU har fortsat registreret 17 mio. arbejdsløse. Derfor vil en utidig renteforhøjelse i EU ikke være velkommen.

KAN STRAMMERSTEMMEN fra Frankfurt holdes i ro, så kan den næppe i Danmark. For i den forløbne uge har ØMU-debatten udviklet sig til et ægte agurkeslagsmål mellem regeringspartierne. Marianne Jelved legede i mandags med tanken om en tidligere folkeafstemning om dansk optagelse i ØMU'en. Efter et møde i Bruxelles antydede hun, at det var Socialdemokratiet, som har problemer med at fastsætte en dato. Så var helvede løs, og sossernes politiske ordfører, Jacob Busti, kastede agurken tilbage til de radikale ved at antyde, at regeringen kunne overveje at lave en samlet afstemningspakke om ØMU'en og forsvarsforbeholdet. Det fik den radikale Jørgen Estrup ud af sommerhuset. Han vil helst ikke sætte de to spørgsmål til afstemning samtidig, fordi det vil styrke unionsmodstanderne. Og han frygter et nej til ØMU'en, fordi den folkelige opbakning igen er vigende, og et nej vil kaste Danmark ud i en valutakrise.

ESTRUP HAR næppe ret i, at det sidste vil være tilfældet al den stund, at Danmark relativt set har en stærk økonomi i forhold til de fleste euro-lande. Men politisk fortalt gør regeringen nok klogt i at 'skynde sig langsomt', som Estrup foreslår. Unionsmodstanderne var overraskende stærke ved det seneste parlamentsvalg, og samtidig er euro-forien stilnet af siden første januar, hvor den blev lanceret med gyldne fanfarer. Sålænge euroen ser svag ud i forhold til den amerikanske valuta, så vil den næppe vække den store folkelige begejstring. Og det er svært at få øje på det psykologisk rigtige tidspunkt, der sikrer regeringen dens ønskede folkelige gennembrud.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu