Læsetid: 4 min.

To tunger

18. november 2002

OP TIL WEEKENDEN kunne man høre, hvordan den kontroversielle danske imam Abdul Wahid Pedersen fik viklet sig ud af en situation, der kunne have kostet ham både en politianmedelse og en skolelukning.
Den danske imam og leder af den somaliske privatskole Al-Kownain i København havde uddelt et papir om omskæring til skolens lærerstab, som ifølge ham selv redegjorde for skolens politik. Vejledningen til lærerne, som Information valgte at offentliggøre, omtalte bla. omskæring som »en ærefuld« handling for kvinder og redegjorde for, hvordan den mildeste form for omskæring var »tilladt« ifølge islam og »stort set ikke var skadelig for kvindens ægteskabelige« liv. To andre og mere vidtgående former for omskæring blev fordømt som »lemlæstelse«, men på intet tidspunkt tog Abdel Wahid Pederens vejledningspapir generelt afstand fra omskæring eller gjorde det klart, at omskæring er forbudt ifølge dansk lov.
I et interview med Information bekræftede han tværtimod, at omskæring i den milde form er »tilladt« ifølge islam, men kundgjorde dog, at »det ikke var noget, han ville anbefale eller tilskynde til«.

UNDERVISNINGSMINISTER Ulla Tørnæs (V) modtog senere på dagen en redegørelse fra imamen, hvori han lagde den ønskede afstand til »enhver form for omskæring«, og ministeren erklærede sig tilfreds.
Og det er alt i alt en glædelig udgang på affæren. For det første, fordi den danske imam, der før har gjort sig bemærket med manglende afstandtagen til såvel dødsstraf som stening af utro kvinder, nu har været nødt til offentligt og uden religiøse omsvøb at fordømme omskæring i alle dens afskyelige former. Og det er jo ikke mindst vigtigt, når man er skoleleder på en privatskole med somaliske børn, der netop trods al lovgivning og oplysning stadig risikerer at blive udsat for denne form for børnemishandling.
For det andet er det positivt, at undervisningsministerne reagerede så prompte. Det er trygt, at den ansvarlige minister holder øje med sit ressortområde, ikke mindst friskolerne, der utroligt nok ikke er underlagt uvildigt pædagogisk tilsyn. Under alle omstændigheder er affæren en advarsel til Abdul Wahid Pedersen og andre imamer, der som han har haft svært ved offentligt at tage afstand fra skikke og straffemetoder, der er uforenelige demokrati og menneskerettigheder. Og en advarsel til politikerne om, at der er grund til at holde et vågent øje med, hvad der foregår internt i visse indvandrermiljøer.

ERFARINGER fra Norge og Sverige viser, at netop i spørgsmålet om omskæring har en lang række imamer haft for vane at sige ét offentligt og noget helt andet til deres egne. Når fjernsynskameraet snurrer har de fordømt alle former for omskæring og forsvoret, at de nogen sinde vil råde en familie til at anvende denne form for børnemishandling over for deres døtre. Men når en ung somalisk pige med skjult kamera i tasken kommer og spørger de samme imamer til råds, lyder der en helt anden sang. Så er omskæring tilladt ifølge islam, og pigen rådes til at lade sig omskære, hvis hendes forældre ønsker det. At Danmark netop på dette område skulle være helt markant anderledes end vore nordiske nabolande er svært at tro. Især når man ved, at oplysningsindsatsen mod omskæringen herhjemme er strandet, hver gang den er nået til – imamerne.
En typisk eksempel på imamernes tvetungethed kunne opleves i går i Nordjyske Stiftstidende. Her erklærede den ålborgensiske imam Mustafa Abdullahi Aden, at han er imod omskæring af piger. For ti dage anbefalede han omskæring i et interview med Information og betegnede omskæring som en religiøs pligt. Nu siger han, at forældrene selv må tage stilling tilspørgsmålet. Er De forvirret?
Når kun de allerfærreste imamer vil stille sig op og tale utvetydigt og klokkeklart imod omskæring, skyldes det, at de er bange for at miste anseelse og position i lokalsamfundet. Dertil kommer, at mange imamer – især i det somaliske samfund – er rasende dårligt uddannede. Som en kilde i det somaliske samfund udtrykker det: »Der er tre kvalifikationer, som kræves for at blive imam hos os. Man skal kunne citere Koranen, tale lidt arabisk, og så er det meget vigtigt, at man har langt skæg og ligner en mullah.«

DET ER EGENTLIG temmelig trist, hvis det virkelig forholder sig sådan. For imamerne, uanset uddannelse, har en helt unik mulighed for at udrydde omskæring fuldstændig. Simpelt hen fordi folk lytter til, hvad de siger.
Et eksempel på imamernes utrolige magt kan hentes i Iran, hvor præstestyret på et tidspunkt erkendte nødvendigheden af børnebegænsning. Fra at have haft en af de mest reproduktive befolkninger i verden, lykkedes det i løbet af ganske få år at få vendt udviklingen. Opskriften var simpel. Imamerne erkærede ved fredagsbønnen, at en god muslim går ind for familieplanlægning, og at to mætte børn er bedre end ti sultne.
Den magt har danske imamer også. Og det betyder, at de har en helt unik mulighed for at fremme integration og sameksistens mellem danskere og indvandrere. Desværre er det som oftest ikke det, der sker. Hverken når tyrkiske og pakistanske imamer kommer til Danmark for at bevare de »moralsk fordærvede« indvandreres tilknytning til hjemlandet, når somaliske imaner stiller sig op og opfordrer forældre til at omskære deres piger, eller når en dansk imam opretter somalisk ghettoskole, uanset at uddannelse og arbejde af alle andre betragtes som den eneste farbare vej til succesfuld integration.
Det er derfor uhyre vigtigt at få netop de imamer i tale, som forsvarer forældrede samfundsopfattelser og modarbejder integration. Ligesom det er vigtigt at afsløre, hver gang de taler med mere end en tunge – afhængig af hvem, det er, der lytter.

aa

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu