Læsetid: 3 min.

Tøbrud i Korea

16. juni 2000

SYDKOREAS præsident Kim Dae-jung tog i går afsked med sin nordkoreanske modpart, Kim Jong-il, efter det første topmøde nogensinde mellem to ledere fra det delte Korea. Det hjertelige farvel-knus siger næsten alt om, hvor meget situationen har ændret sig i løbet af kun tre døgn:
Da Kim Dae-jung tirsdag ankom til den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang, var det på baggrund af mere end 50 års Kold Krig på Korea-halvøen, hvor fronterne mellem det tidligere sovjetisk/kinesisk-støttede Nordkorea og det amerikansk-støttede Sydkorea har været trukket knivskarpt op med en indbygget trussel om, at krigen når som helst kunne blive brandvarm. En trussel, der ikke som andre steder i verden forsvandt efter Den Kolde Krigs ophør.
Men tre døgn senere havde de to tidligere ærkefjender ikke alene udvekslet håndtryk og knus, holdt lange møder og skålet med hinanden; de havde også underskrevet en principaftale om afspænding, samarbejde og forsoning - og på længere sigt genforening.

LIGE SÅ VIGTIGT for almindelige koreanere på begge sider af én af verdens mest bevogtede grænser, medførte topmødet også en aftale om, at familier, der blev splittet under Koreakrigen 1950-53 og aldrig siden har haft mulighed for at krydse den grænse eller ringe/skrive til hinanden, nu vil få mulighed for genforening. Hvordan det konkret skal foregå, forlyder der endnu intet om, men bare en principaftale om familie-genforening fik forståeligt nok millioner af koreanere til at juble.
"For første gang kan det koreanske folk se en lys fremtid, hvor solen står op for national genforening, forsoning og fred," som en opløftet Kim Dae-jung sagde ved afslutningen af topmødet, hvor han også opnåede nordkoreansk tilsagn om, at Kim Jong-il i den nærmeste fremtid vil komme på genvisit i den sydkoreanske hovedstad, Seoul. Altså et løfte om, at det topmøde, som det tog de to Korea'er mere end 50 år at nå frem til, nu vil blive gentaget i løbet af kort tid.
Så det er let at blive grebet af den koreanske eufori og erklære, at de tre døgn har forandret om ikke hele verden, så dog en vigtig del af den, hvor stormagterne gennem århundreder har huseret uden større hensyntagen til andre end sig selv.

UNDER GLÆDEN lurer dog også tvivlen. To gange tidligere har Nord- og Sydkorea indgået aftaler, kun for at bryde dem kort efter, og som oftest på grund af uberegnelige udfald fra det nordkoreanske regimes side. Tiltroen til Nordkorea og dets leder kunne indtil for få dage siden ligge på et meget lille sted, og mistroen har været velbegrundet i regimets forsøg på at få egne atomvåben, langtrækkende missiler og andet isenkram, der kunne forstyrre verdensfreden.
Men efter tre døgn med hidtil usete muligheder for at studere én af verdens mest dæmoniserede ledere, Nordkoreas Kim Jong-il, live, er der også grund til at tage det hidtidige billede op til revurdering. Billederne fra Pyongyang viste ikke en mærkelig eneboer, der var mere eller mindre fra forstanden, sådan som Vesten - godt hjulpet af sydkoreansk propaganda - har beskrevet ham, men derimod en smilende og imødekommende mand, der gebærdede sig selvsikkert og erfarent foran tv-kameraerne og sin sydkoreanske modpart.
De eneste fordomme, vi fik bekræftet, var - som den britiske avis The Independent noterede - mandens dårlige smag, med henvisning til Kim Jong-ils Mao-tøj, "der får ham til at minde om en blikkenslager", og en aparte frisure.

DÆMONISERINGEN af Kim Jong-il og Nordkorea må nødvendigvis ophøre efter dette topmøde, og da især hvis aftalen om forsoning og samarbejde nu bliver ført ud i livet. Nordkorea har demonstreret, at landet ønsker at komme ud af dets selvvalgte isola-
tion, og mens dets ledere nu må bevise, at ønsket er oprigtigt, er det også omverdenens forbandede pligt at hjælpe både Nord-og Sydkorea videre i den proces.
Her bliver stormagternes indsats helt afgørende. Mens både Kina, Rusland og Japan i går hyldede topmødets resultater - men selvfølgelig står parat med hver deres dagsorden - var USA mere nølende. Selvfølgelig er der grund til at se tiden an, og ikke svømme hen i begejstring over en løs aftale, der eksempelvis ikke indeholder noget konkret om nedrustning. Men man kan også få den mistanke, at amerikanerne for enhver pris ønsker at fastholde fjendebilledet af Nordkorea netop nu, hvor præsident Bill Clinton står over for at skulle tage stilling til et raketskjold, som indtil nu har været begrundet i truslen fra netop 'slyngelstaten' Nordkorea. Kan man forestille sig et reelt koreansk tøbrud sideløbende med, at USA gennemfører planerne om dette raketskjold? Svaret er nej. Lad koreanerne få ro til at bevise, at de mener det alvorligt, og kom igen Clinton. veb

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu