Læsetid: 6 min.

Tør man virkelig tro det

I en opsigtsvækkende kovending har Universal besluttet at frigive sit bagkatalog til fri download. Men der må være en hage. Pladebranchen har aldrig omfavnet teknologiske forandringer
6. september 2006

Somme tider har man lov til at blive overrasket glædeligt. Også selv om man næsten ikke tør tro, at det er sandt. Et af de få tilbageværende pladeselskaber i major-klassen kaster håndklædet i ringen og frigiver tilsyneladende hele sit kæmpemæssige katalog af musik til fri download. Universal er verdens største udbyder af musik, så beslutningen er måske en af de største 180 graders vendinger, musikbranchen har været ude for. En musikbranche som siden digitaliseringen af musik vandt frem i 90'erne har brugt enorme ressourcer og kræfter på at bekæmpe ulovlig downloading. Selvom pladebranchen efterhånden har indset, at kampen ikke bare er op ad bakke, men måske nærmere virker som at banke hovedet mod en væg, har kampen indtil videre fortsat for fuld udblæsning. På trods af mange års indædt kamp mod pirateri, herhjemme på hårdhændet og kontant måde ført af den måske mere berygtede end berømte Anti-piratgruppe, er man stort set ikke nået meget længere i den ensidigt erklærede krig mod piratkopiering. Langt de fleste downloadede musiknumre har altid været hentet ulovligt, er det stadigvæk og intet tyder på, at det vil ændre sig.

Bagtanker?

Men man kan spørge sig selv, om det virkelig er helt uden bagtanker og skjulte dagsordner, at Universal vil frigive sit enorme katalog af musik. Musikbranchen har nærmest en historisk tradition for at bekæmpe de teknologiske landvindinger og samfundsmæssige tendenser, som sidenhen ofte har betydet enorme økonomiske gevinster og kunne måles der, hvor det varmer allermest for alle virksomheder, også pladebranchen, nemlig på bundlinjen.

Helt tilbage, nærmest til tidernes morgen, sådan føles det i hvert fald i disse højteknologiske tider, var musikbranchen hunderæd for den dengang så revolutionerende lakplade. Hvem skulle nu gide lytte og se musikere fremføre deres sange og melodier, når man kunne sidde hjemme i dagligstuen med sin grammofon? Så galt gik det som bekendt ikke. Snarere tværtimod kan man roligt sige. Siden har branchen som en anden Don Quijote kæmpet imod utallige møller med arme og ben. Og for langt det meste ud i den blå luft. DAT-båndet, med sin nye lydmæssige kvalitet, blev kvalt i fødslen af en plade-industri, som frygtede piratkopiering mere end noget andet. Det samme forsøgte man med CD'en, men uden held. Man mente, at denne nyskabelse kun ville skabe endnu mere pirateri og betyde ruin for mangen en musiker og måske værst af alt, skabe røde regnskabstal hos pladeselskaberne. Ironisk nok skabte netop CD'en en utrolig indtægtskilde for branchen i den lange periode, hvor et verdenspublikum skulle udskifte den nu forældede vinylplade med den moderne blanke CD-skive. Aldrig har de store pladeselskaber haft så stor glæde af deres enorme bag-kataloger af musik. Gamle travere kunne støves af og genoptrykkes på CD med få udgifter, men med enorme indtægter som følge. Alligevel lykkedes det branchen at overbevise politikerne i mange lande om at indføre en blankmedie-afgift på CD'er, ud fra påstande om, at dette nye medie havde en negativ effekt på branchen med de nye muligheder for piratkopiering. Så stærk var og er den offentlige overbevisning om det skadelige i piratkopiering. Men hvorfor sadler Universal nu pludselig om, kaster håndklædet i ringen og frigiver sin musik på det nye Universal-selskab ved navn Spiralfrog med en ny og stærk tro på annonceindtægter som grundlag for den fremtidige indtjening.

Truer i-Tunes

Svaret skal nok findes i, at Universal efterhånden har erfaret, hvad eksempelvis software-branchen har vidst i lang tid, at pirateri kan betyde større markedsandele. Det mest tydelige eksempel er Microsoft, hvis dominans ene og alene bunder i, at deres styreprogrammer findes på stort set alle private og offentlige computere. At en del er erhvervet på ulovlig vis er en lille pris at betale for den totale dominans på et marked. I et øjebliks kådhed kunne man måske postulere, at det ligefrem kan være en god forretning i første omgang at give ting væk gratis for siden at høste gevinsten på andre heste. Måske har Universal kastet et skjult blik på andre brancher og lært en værdifuld lektie. Faktum er i hvert fald, at der er mange penge at tjene på musik i andre led i kæden end ved salg af fonogrammer i den gode gamle fysiske størrelse nede i Fona. Rigtig mange penge endda.

Apples i-Tunes dominerer næsten fuldstændig det legale marked for musik på internettet. Et marked, som selv om det langt overskygges af mængden af illegale downloads, er i meget kraftig vækst. Med sine tilbud om downloads for 99 cent står i-Tunes alene for salget af otte ud af ti sange på internettet. En ganske god forretning som tilmed bliver bedre år for år. Med Universals tilbud om gratis musik bliver i-Tunes nærmest blæst af banen. For hvem ønsker at betale, når man kan få det gratis? Og nu oven i købet ganske lovligt. Hvis det lykkes Universal at få andre store pladeselskaber med på ideen om den fri tilgængelighed til musik, fjerner man indtægtsgrundlaget for i-Tunes og generobrer markedsandele. Ikke en udvikling som pladebranchen ellers har været forundt i kampen mod den ulovlige downloading.

Vækst i markedet

Samtidig skal man heller ikke undervurdere, at Universal nok har langt større planer end udelukkende at komme i-Tunes til livs. Digitaliseringen af musik har måske nok betydet, at pladebranchen har mistet kontrol over deres absolutte kerneområde, nemlig salg af fonogrammer. Til gengæld er musik blevet et utrolig udbredt og allestedsnærværende begreb. Årsagen skal findes i den omfattende udbredelse og funktionalitet, som digitaliseringen har betydet for musikken. I udbredelsen har den frie, men stadig ulovlige, downloading spillet en betydelig rolle. Aldrig før har så mange mennesker haft adgang til så meget musik. Sammenholdt med den forøgede funktionalitet spiller musik en større og større rolle i flere aspekter af vores liv, alene af den grund, at det nu er nemmere og tilgængeligt. Musikken har sneget sig ind overalt. Enhver med respekt for sig selv har selvfølgelig for længst erhvervet sig sin i-Pod, reklamer i TV er vokset kraftigt i takt med forøgelsen af tv- og radiokanaler, soundtrack til film og tv-produktioner spiller en større og større rolle, live-musik findes i selv den mindste provinsflække, salg af merchandise er enormt, og ringetoner baseret på kendte musiknumre er bare endnu et område, som enten blomstrer eller er skabt på baggrund af digitaliseringen og den forøgede udbredelse af musik. Og listen kan fortsættes. Musik i computerspil kan også nævnes som et område i vækst.

Den friere, eller i det mindste lettere, tilgang til musikkultur har måske ofte ikke været lovlig i juridisk forstand, men til gengæld har den skabt voldsom vækst i markedet for musik i bred forstand. Tilhængere af fri downloading har forudset denne udvikling fra digitaliseringens spæde start. Det er muligt, at Universal nu også har indset det. I den digitaliserede fremtid vil indtægten fra musik komme fra mange, mange andre kilder end salget af CD'er i den gamle fysiske størrelse.

Om omfavnelser

Det er ikke engang ti år siden, at Michael Robertson, stifteren af MP3.com, under en konference i Los Angeles på vegne af de internetbaserede gratis udbydere af musik udtalte til pladebranchen: "We're here to embrace you". Kun for at få det kontante svar tilbage fra repræsentanten fra den amerikanske pladebrancheorganisation RIAA: "But we're not interested in embracing just anyone". Nu flyver tiden som bekendt ganske hurtigt, og man kan kun glædes, hvis Universal virkelig lægger handling bag ordene og frigiver sin musik. Og måske fælde en enkelt tåre over de skønne spildte kræfter, som har været brugt på at bekæmpe digitaliseringen af musik og siden den ulovlige downloading.

Man kan kun håbe, at pladebranchen nu langt om længe virkelig er klar til at blive dus med den fri download. Måske ti år for sent, men en omfavnelse er vel stadig en omfavnelse, også selv om den måske ikke bunder i den helt store kærlighed.

Peter Bække Olesen er bestyrer på spillestedet og kulturhuset 1000Fryd i Aalborg og læser tillige på Music Management uddannelsen på det Jyske Musikkonservatorie i Århus

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu