Læsetid: 5 min.

Tørklædet - frihed eller fængsel?

16. december 2006

Et af de hyppigste motiver blandt danske pressefoto i disse år er utvivlsomt kvinder, der bærer tørklæde. Signalet er klart. Man behøver ikke give kvinderne en one-liner, hvori de fortæller avislæserne, hvorfor de går med tørklæde. De er muslimer, og som sådan er de underlagt en strict dresscode. Tørklædet er ikke et frit valg, men regelret tvang

Ifølge en opinionsundersøgelse fra i sommer mener flere end 75 pct. af danskerne, at det er kvindeundertrykkende at gå med tørklæde. Det kan man læse i debatbogen Maskeret tvang, som udkom i sidste måned, redigeret af forkvinden for Kvinder for Frihed, Vibeke Manniche.

Hvad man skal bruge den statistiske oplysning til, kan man nok blive lidt i tvivl om, da det vel fortsat er godt græsk at skelne mellem doxa og episteme - mellem mening og indsigt.

Når man hverken skelner mellem mening og indsigt eller mellem de utallige motiver, kvinderne har til at bære tørklæde, risikerer man, at éns i øvrigt gode og lødige argumenter forfalder til dogmatiske påstande, der kun synes at have én hensigt: retorisk at bekræfte den almindelige mening. Med andre ord gør man sin sag en bjørnetjeneste, fordi attituden over for de tørklædeklædte kvinder er omtrent lige så formynderisk som det patriarkat, man hævder, de er underlagt.

"Folk kigger på min mand og så på mig og tænker aha! han har presset hende, og det generer mig", fortæller en vis Amana i en anden debatbog, nemlig Sherin Khankans netop udkomne Islam & Forsoning.

"Jeg har ofte lyst til at gå med et skilt om halsen, der siger: Jeg har selv valgt tørklædet."

Khankan har til bogen interviewet Amana og to andre muslimske kvinder, der som med én mund forsikrer af egen frie vilje at have 'taget sløret' (som man i gamle dage sagde om kristne kvinder, når de gik i kloster).

Grøftegravning

Det er naturligvis væsentligt at høre, hvad kvinderne selv har at sige om deres valg af tørklædet, ikke mindst, når der fremdeles i medierne er en tilbøjelighed til hellere at tale om dem end med dem. Alligevel er det ærgerligt, at Khankan ikke har kunnet eller villet supplere sin bog med et interview med én, der i stedet havde smidt sløret - og dog fremdeles bekendte sig til islam, som hun ærligt og redeligt mente at praktisere så godt som nogen tørklædeklædt.

Skal man nemlig tro Amana og de andre på deres ord, når de hævder frit at have valgt tørklædet, så må man også overbevises om, at de faktisk ser den muslimske kvinde uden tørklæde som deres egen mulighed. Et valg er i sagens natur kun ét valg, hvis der ér noget at vælge mellem.

Noget andet er, at det ikke just er fremmende for dialogen, at tørklædedebattørerne - Khankan og Manniche - er så forudsigeligt pro eller contra. Den dogmatiske vægring ved at se tørklædet som andet end kvindeundertrykkelse bliver i Maskeret tvang ført så langt ud i sit ekstrem, at man ikke engang finder ansatser til at lytte til de kvinder, man hævder at ville emancipere fra en mandschauvinistisk tradition. Det vil sige: Man lytter kun til dem, hvis de siger det, der harmonerer med dogmet.

Og således kan man slå samtlige kvinder over én kam som "tørklædefængslede".

"Ord er ladte pistoler," sagde Jean-Paul Sartre, og ord skaber det, de siger, som Khankan hyppigt har gjort opmærksom på i sin kritik af den retorik, der bruges over for danske muslimer. Her må man i hvert fald give hende ret, for når man forskelsløst stempler enhver tørklædeklædt kvinde som 'fængslet', har man ret beset og uden videre proces spærret hende inde i et fængsel, hvorfra man kun vil frigive hende, hvis hun smider tørklædet. Så tro pokker, man finder hende i fængslet, når man selv har placeret hende der!

Find dog hinanden

Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er kvinder - og formentlig et overvældende antal - der vitterligt undertrykkes og presses til at tage sløret. Heldigvis anerkender Khankan "det faktum, at mange muslimske kvinder verden over lider under diskriminerende forhold såsom forskelsbehandling og manglende sociale og politiske rettigheder." Og derfor kunne man håbe, at hun og Manniche kunne mødes i denne fælles erkendelse og gensidigt inspirere hinanden til at løse de faktiske problemer.

Et sådant møde vil det næppe være hensigtsmæssigt at afvikle for åben skærm, for så går det utvivlsomt som ved deres foregående møde på tv, hvor iscenesættelsen af dem som pro og contra placerede dem i hver deres skyttegrav. Naturligvis skal de have lov at være uenige, hvad de nu engang er. Og netop således udtrykker de jo også den mangfoldighed, som ikke mindst Khankan ynder at tale om.

Det problematiske i Khankans position er imidlertid, at mangfoldigheden let forfalder til en relativistisk accept af snart sagt enhver måde at praktisere sin religion på.

Bestandigt udtrykker hun sin respekt for muslimsk trospraksis med henvisning til sin egen normative forståelse af in casu tørklædet, der i hendes optik ikke er udtryk for kvindens underkastelse under manden, men ene og alene for blufærdighed og anstændighed. Forholder man sig mere deskriptivt til sagen, så bliver man på én gang mere bekymret for nogle kvinders forhold og mere fortrøstningsfuld på andres vegne.

Ser man sig om på Nørrebro i København, så falder en del næsten komplet tilhyllede kvinder i såkaldt chador i øjnene. Men samme sted kan man også - ligesom i øvrigt i langt højere grad i det tyrkisk dominerede Kreuzberg i Berlin - se unge piger, der formår at kombinere spraglede tørklæder med kropsnært tøj og højhælede sko. Med andre ord ér virkeligheden vitterligt mere broget, end forkvinderne for Forum for Kritiske Muslimer og Kvinder for Frihed synes at have blik for.

Læseren anbefales ikke desto mindre begge bøger - og Khankan og Manniche at mødes for at korrigere og supplere hinanden og sammen skrive en ny bog. Dét ville være en samtalebog, der rykkede!

"Physiologen tegner en Qvindes Skabning af for at vise Snørelivets forfærdelige Følger, ved Siden tegner han den normale Skikkelse. Det er rigtigt, men kun den ene har Virkelighedens Gyldighed: de gaae alle med Snøreliv."

Søren Kierkegaard

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu