Fra medio december søsættes udviklingsministerens nye initiativ for at gøre udviklingsbistanden mere folkelig.
Det drejer sig om, at konsulenter fra Carl Bro har udviklet et koncept, hvor en række kendte danskere skal til Afrika, hvor de skal udvælge hvilke projekter for fattige, der skal have støtte. Det gøres fordi, at det ikke kun skal være eksperter, der i fremtiden skal repræsentere dansk udviklingsbistand - den skal gøres mere folkelig for at engagere en bredere gruppe af danskere.
Men forslaget kaldes både dumt, et svigt med gængse principper for kvalificeret bistand og forkasteligt i forhold til det afsatte beløb.
Generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Frans Mikael Jansen, har arbejdet med udviklingsbistand igennem mere end 20 år. Han betegner konceptet som "en rigtig dårlig idé."
"Det strider jo mod de principper, som man ellers baserer bistanden på. Det er dyrt, og det er dårligt. Hvorfor bruger man ikke de eksisterende rammer for bistand - hvor der ligger meget grundige overvejelser til grund for at give bistand til udvikling i form af analyser, strategier og saglige vurderinger. Alt dette tilsidesættes her."
Generalsekretær i CARE Danmark, Niels Tofte, er lige så uforstående over for udviklingsministerens ide om at afveje folkelighed over for ekspertise:
"Havde der været overskud af midler, kunne man måske lave den her slags eksperimenter, men når man igennem længere tid har skåret i bistandsrammen - herunder særligt i midlerne til oplysning - så synes vi, det er underligt."
Niels Tofte mener, at ideen er "poppet" og i virkeligheden nok er mere til gavn for den danske befolkning end for modtagerne:
"Vi kan udmærket forstå, at bistanden skal gøres mere folkelig, men det skal ikke være på bekostning af udviklingsarbejdets grundlæggende principper om saglighed. For os er det et misforstået og ubehjælpeligt forsøg på at gøre ulandsbistanden mere folkelig."
Heller ikke hos Projektrådgivningen, der er paraplyorganisation for 210 danske udviklinsgorganisationer, finder man konceptet godt.
Sekretariatsleder Erik Vithner fortæller, at man ikke direkte har villet blande sig i, om deres medlemsorganisationer indgår i samarbejdet, men at de ser en række problemer i konceptet. Blandt andet at projekterne kommer til at stå isoleret uden en overordnet udviklingsstrategi og derfor uden en fast ramme omkring.
Samtidig lyder den samstemmende kritik fra ngo'erne, at det er fagligt uansvarligt at gøre projektstøtte til en konkurrence ved at lade kendte personer tage stilling.
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) forstår ikke kritikken fra de danske organisationer og kalder den hyklerisk:
"De danske ngo'er anvender selv kendte personer til at promovere deres arbejde. Så at kritisere projektet for at være populistisk er en stor omgang hykleri. Jeg mener, at der er behov for nytænkning. Tag bare 2015-målene. Det er under halvdelen af den danske befolkning, der ved, hvad de går ud på. Det er et hul i oplysningen, og det forsøger vi at gøre noget ved.
- Kritikken går på manglende faglighed, når kendte skal udvælge støtteegnede projekter?
"Den kritik kan jeg tilbagevise."
- På hvilket grundlag tilbageviser du kritikken?
"Det må I vente med at se, til projektet går i gang."
Galemathias
En af de kendte danskere, der blev bedt om at deltage som ad hoc-ekspert i Afrika-missionen - og altså i at udvælge støtteegnede bistandsprojekter - er den kendte kogebogsforfatter Camilla Plum.
I første omgang sagde hun ja, men efter at have nærlæst kontrakten ombestemte hun sig. I starten var hun i tvivl om, hvad og hvem der stod bag, da afsenderen var et bureau under navnet Gizmo Cast - et firma der caster skuespillere og kendte til tv-reklamer.
"Jeg fik en lalleglad henvendelse, der omtalte tv-rettigheder og Carl Bro. Men ikke et ord om Danida eller Udenrigsministeriet. Derfor er det først, da jeg modtager kontrakten, at det går op for mig, hvad det går ud på. Der blev jeg fuldstændig rystet."
Camilla Plum mener, at det er det "rene galemathias" at gøre udviklingsbistand til en konkurrence. Derfor kunne hun ikke sige ja - ligesom en række andre kendte danskere har afvist ideen, blandt andet skuespilleren Søs Egelind.
"Man kan ikke overlade det til os at afgøre, hvem der skal have støtte. Jeg mener, at det er fuldstændig vanvittigt at lade en flok kendisser afgøre, hvem der skal have hjælp. Det er at spille hasard med mennesker."
Noget af det, som har fået de danske ngo'er til at stejle er, at man netop havde overstået et slagsmål om den folkelige oplysning. De danske ngo'er har i mange år lavet oplysningsarbejde for at engagere den danske befolkning, ligesom Danida selv opererer med en oplysningsbeviling.
Politisk detailstyring
Sidste år skar man ca. 13 millioner af ngo'ernes bevilling. Midlerne blev primært hentet ud af Mellemfolkeligt Samvirkes kasse, der mistede 12 millioner - blandt andet til at drive deres bibliotek. Men nu har regeringen så styret pengene tilbage i budgettet for oplysning og selv taget initiativ til et folkeoplysningsprojekt.
I følge ordfører for udviklingsbistand for SF, Steen gade, er det et udtryk for ministerens misforståede forhold til udviklingsbistand:
"Det er svært at finde de ord, der karakteriserer det her, men i bund og grund er det et PR-stunt, som er fuldstændig løsrevet fra det faglige bistandsarbejde," siger Steen Gade, der mener, at folkeoplysningen burde hæftes op på et samarbejde med de danske bistandsorganisationer og bygge på dem og deres erfaringer.
"Men det vil man fra regeringens side ikke gøre. Det man har gjort er jo at fjerne den brede folkelige oplysning og erstattet den med statens meget PR-orienterede syn på bistand," siger Steen Gade.
Den konservative ordfører for udviklingsbistand, Carina Christensen, er heller udelt begejstret for de danske bistandsorganisationers manglende deltagelse. Hun mener dog, at der ikke er noget specielt galt med, at man forsøger at gøre bistanden folkelig.
"I udgangspunktet synes vi, det er fint at tænke nyt. Det gør organisationerne jo også selv, men jeg bliver da bekymret, når organisationerne nu melder sig ud. Det vigtigste er, at det her er anstændigt," siger Carina Christensen.
Hun mener, at der er mange ting omkring bistand, der er populistisk. Blandt andet er tv-shows populære i forhold til at rejse midler - også blandt ngo'erne.
"Så man skal også passe på ikke at blive for hellig," siger Carina Christensen.
Projekt: 'Hemmelig'
Samtidig har hele projektet været omgærdet af en del mystik og ubesvarede spørgsmål. Jan Kjær, der er en af udviklerne bag konceptet hos Carl Bro, er heller ikke meget for at løfte sløret for de præcise detaljer som eksempelvis hvem, der skal deltage, hvor mange og hvordan.
Sikkert er det dog, at konceptet udvikles for et beløb omkring 6-7 millioner kroner, og at der efterfølgende anvendes ca. 12 millioner kroner på de vindende udviklingsprojekter.
Pia Lykke som er kommunikationschef i Carl Bro, kan oplyse, at der i første omgang vil foregå en "projekt-screening", hvor to konsulenter i hvert af de udpegede lande udvælger en række projekt-emner, som så senere skal indgå i konkurrencen.
- Hvem er de kendte?
"Det kan jeg ikke sige. Og hvordan det foregår helt præcist med de kendte, det ved jeg ikke. Men de kendte bliver i hvert fald sendt ud, og der ville det da være godt med noget tvdækning."
Indtil videre er der ikke indgået aftaler om så bred en mediedækning. Der er dog fundet en partner fra pressen til projektet:
"Jyllands-Posten er valgt som mediepartner, da de har erfaring med den slags fra deres eksplorerekspedition."
