Læsetid: 5 min.

Tolkeren er vigtige end teksten

At tro, man kan finde sandheden om muslimske begeber som hellig krig og sharia ved blot at studere Koranen, er lige så forkert som blot at læse Bibelen bogstav for bogstav
11. maj 2007

Med mellemrum dukker diskussioner om fundamentalisme i forbindelse med religion op. Begrebet dækker i kristen sammenhæng ofte, at man skal læse Bibelen på en særlig bogstavelig måde, og det er en fremgangsmåde, der er dukket op i Europa som protest mod andre læseformer. Bl.a. at man læser Bibelen som et historisk værk, der handler om en tid for et par tusind år siden. Det historiske kalder man ofte 'historisk-kritisk' og mener hermed, at man ikke føler sig forpligtet på at 'tro på alt', det der står i Bibelen, men kun det, der kan forstås i overensstemmelse med det videnskabelige verdensbillede. Og da Gud ikke hører hjemme som videnskabeligt erkendbart fænomen eller person, så kan man overhovedet ikke sige, at han har skabt noget som helst. Jorden er opstået, som astrofysikere, biologer og mange andre har beskrevet det. Hvis det var sandt, så skulle store dele af Bibelen skæres ud og smides væk . Således kan man ikke acceptere, at Gud har skabt verden i løbet af seks dage, som det berettes om i 1. Mosebog, eller at Jesus kan gå på vandet, som evangelierne fortæller...

En tredje måde at læse Bibelen på er den 'poetiske', hvor man glæder sig over fortællingerne og deres mening og pointe. Man benægter måske ikke det guddommelige som en virkelighed, men mener ikke, at Bibelens tekst direkte fortæller om den. Derfor må teksten læses symbolsk eller allegorisk. Fortællingen om vandringen på søen kan f.eks. tolkes således, at hvis ikke man tror på Jesus, mister man fast grund under fødderne. Andrer måder er den sociologiske, hvor man ser teksten som afspejling af et datidigt samfund eller den allegoriske, hvor man løfter teksten op til vor tid i en aktualisering.

Paulus og kvinderne

Også bemærkningen hos Paulus om, at kvinder skal tie i forsamlinger skiller bibellæsere fra hinanden. Her er det ikke et spørgsmål om videnskabelig uenighed, men om menneskesyn, for så vidt som mænd og kvinder ikke er stillet ens. En bogstavelig læsning siger, at manden skal tale, mens kvinden skal lytte. Hvad andre læsemåder kan få ud af dette, kan være forskelligt, hvis man da ikke ligefrem ser bort fra den som et udtryk for et forældet syn på mænd i forhold til kvinder.

Den mest bemærkelsesværdige af disse læsemåder er den bogstavelige, som tilhængere selv kalder "bibeltro" eller "klassisk". I de andre læsemåder ligger fokuseringspunktet mere eller mindre inden for teksten. Man forsøger at læse teksten i en sammenhæng, vurdere fortællingerne i deres helhed og læse fremstillingen ud fra indre kriterier. "Skriften er sin egen fortolker," siger Luther og foregriber hermed moderne læsemåder. Et udsagn i teksten må forstås ud fra andre udsagn. Den såkaldte bibeltro læsning forholder sig derimod tilsyneladende egensindigt og tilfældigt i forhold til teksten. F.eks. læses Paulus udtalelse om, at kvinder skal tie i forsamlinger som et påbud om, at de ikke må være præster, mens det langt snarere har den mere omfattende betydning, at kvinder skal tie stille generelt, når de er uden for hjemmets fire vægge. Det ville i så fald ramme ikke blot kvinder som præster, men også som lærerinder, politikere og meget andet, men så langt er der ikke mange 'bibeltro', der ønsker at gå. For dem er det nok at forsvare det hellige præsteembede.

Ofte er det interessante ikke selve den tillagte betydning, men den måde, man vælger på. F.eks. er Paulus ikke glad for homofile, Og der er mange andre ting, han heller ikke bryder sig om, f.eks. kortklippede kvinder. De 'bibeltro' har af en eller anden grund ikke opholdt sig ved det sidste, men kun ved det første. De synes heller ikke at følge Paulus' råd om, at man skal lade være at gifte sig. Kort sagt, de 'bibeltro' vælger suverænt, hvad de selv vil rette sig efter, og hvad de ikke vil.

Bibelvantro?

De mener således, at man gerne må gifte sig, men ikke at man har lov til skilsmisse. Det mener Paulus til gengæld, at man har, hvis det drejer sig om 'blandede' ægteskaber, altså mellem folk af forskellig tro. Hvad tror de bibelvantro? De 'bibeltro' har valgt at forkaste skilsmisse generel.t Med andre ord er den 'bibeltro' læsning tro mod ideer og idealer i nutidige kirkesamfund. Det er en vigtig indsigt at have med sig, så man ikke tror, at man i sig selv siger noget meget præcist om en religion med henvisninger til, hvad der står i Bibelen eller i Koranen. Tolkeren er i virkeligheden langt vigtigere end teksten. I virkeligheden burde man kalde fundamentalistisk læsning for 'bibelvantro', hvis man ser den i forhold til teksten, mens den kan give god mening set på baggrund af de aktuelle forudsætninger hos bibellæseren. Og der er heller ikke meget klassisk over det, som markedsfører sig med dette fine ord, der oprindeligt i antikken betød '1. klasses', en metafor hentet fra overklassen som begreb.

Det, man kalder for bogstavelig læsning, er ofte identisk med tilfældig, egensindig og fordomsfuld læsning. Enhver, der har snuset blot lidt til fornuftig tekstlæsning, ved, at man skal læse efter tekstens hensigt, mening, formål, kort sagt fokus og ikke tolke de enkelte ord hver for sig.

Forudsætningen

Derfor kan det ikke nytte, at man tager Bibelen frem for at forsøge at finde ud af, hvad de kristne tror på. Det er naturligvis rigtigt, at de kristne har Det gamle og Det nye Testamente som hellige skrifter, men tolkningen er vigtig. Sidstnævnte kan sammenlignes med en oversættelse og i ethvert oversættelsesprojekt er modtageren, herunder også modtage-sproget vigtigere end afsenderen. Når man vil vide noget om kristen moral, om de gode gerningers betydning i forholdet mellem mennesker og Gud om forestillinger om det hinsides, om Gud selv, så kan det ikke nytte, at man kun læser sin bibel, men man må også spørge efter vore egne forudsætninger, som er formet af et par tusind års tradition. Og det kan heller ikke nytte, at man vil undersøge muslimske begreber om hellig krig, sharialovgivning, tørklæder etc. ved udelukkende at fordybe sig i Koranen. Det er vidt forskellige udgaver af muslimsk visdom, der praktiseres kloden over.

Det er netop disse forudsætninger, som fundamentalisten ikke vil vide af. Han tror, at han kan gå direkte til teksten og læse den med Helligåndens øjne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu