I en artikel den 23. januar sammenfattede Information nogle energiforskeres konstateringer af, at de visioner, regeringen har fremlagt i et notat på nogle få sider, ikke udgør en energiplan. I et læserbrev d. 27. januar reagerer transport- og energiminister Flemming Hansen på denne artikel. Han kalder nu regeringens notat for et udspil, der udgør en plan, idet han siger, at "udspillet skal vurderes på de politiske visioner og mål og det konkrete indhold, som planen lægger op til". Ja, og det fremgår tydeligt, at visionerne, målene og det sparsomme konkrete indhold er udtryk for, hvad det kunne blive til, nu hvor regeringen skulle udmønte Foghs populistiske 100 procent vedvarende energi-vision i et internt forlig, uden at den revnede - med Lomborg-proselytten Thor Pedersen (V) på den ene side af bordet og Connie Hedegaard (K) på den anden.
Klimaforandringerne har været det altoverskyggende tema blandt statsledere, industrimagnater og repræsentanter for græsrodsorganisationer på den årlige Davos-konference. Fokus er nu ikke længere på spørgsmålet om, hvorvidt afbrændingen af fossile brændsler påvirker klodens klima. I fokus er nu spørgsmålet om, hvad vi i praksis kan og skal gøre for så vidt muligt at afbøde katastrofale klimaændringer.
I Davos blev den Action plan, Californien under guvernør Schwarzenegger har vedtaget for at formindske CO2-udslippet og olieafhængigheden, fremhævet som eksemplarisk. Her er der ikke tale om et visionært udspil, men om en lang række kon-kret specificerede politiske tiltag, der afspejler mangfoldigheden af indbyrdes sammenhængende problemstillinger. I modsætning til Fogh-regeringens notat udgør den et energipolitisk handlingsprogram - en plan, hvis indhold kan diskuteres.
Nu, hvor situationens alvor omsider er blevet erkendt i alle lande (Fogh-protegeen Lomborg er snart alene i verden), er det arrogant af Fogh-regeringen at forsøge at spise den danske befolkning og dens Folketing af med et kortfattet notat. Ingen analyse og formidling af det kompleks af tekniske, økonomiske og politiske problemstillinger, vi står overfor. Kun en påstand om, at "planen er et vigtigt skridt hen imod det langsigtede mål om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer" - 100 år eller 25 valgkampe frem i tiden. I en senere sætning: "Regeringen ønsker (derfor) en langsigtet energiplan...", er det lange sigt blevet til 20 år, og ambitionerne nedtrappet tilsvarende. Og notatet udtrykker nu ønsket om en plan.
Spildte år
Som udråbt i Davos: Der er allerede spildt for mange år. Hvis vi ikke om senest 10 år er kommet godt i vej med gennemgribende, målrettede forandringer, kan det være for sent at undgå katastrofale, irreversible klimaforandringer. Der er ikke tid til at gå flere år tilbage, sådan som regeringen gør, idet den fuldstændigt negligerer de analyser og udredninger, der uden dens medvirken og interesse er blevet fremstillet siden dens tiltræden.
En seriøs energipolitisk handlingsplan skal baseres på tekniske og økonomiske analyser af, hvad der i de kommende årtier i praksis vil kunne opnås ved at gennemføre hensigtsmæssige, indbyrdes koordinerede investeringer på de forskellige indsatsområder: el-besparelser, bygningsforbedringer, transportmidler, vindkraft, solvarme, energiomsætnings- og transmissionsanlæg, etc. VE-procenttal er irrelevante. Bl.a. fordi det ikke giver mening at lægge inkommensurable størrelser som elektrisk kraft fra vindmøller, halm og varmt vand fra solfangere sammen.
Teknologirådet fremlagde sidste år for Folketingets politikere nogle foreløbige beregninger, der skitserer, hvordan det danske energisystem kan tænkes indrettet i 2025, sådan at CO2-udslippet og olieforbruget bliver mindre end 50 procent af det nuværende. En tilsvarende udredning om indretningen af fremtidens danske energi-system blev i december fremlagt af Ingeniørforeningen (IDA) som et resultat af IDA's Energiår (2006), ledsaget af forslag til formålstjenlige energipolitiske tiltag. Og som et bidrag til Teknologirådets arbejde udgav Greenpeace sidste sommer et notat: Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum, som nøjere - år for år - beskriver de resultater, der kan opnås ved at gennemføre alternative fremtidige investeringsprogrammer (scenarier).
Disse udredninger, som beror på konkret specificerede tekniske og økonomiske analyser, står i modsætning til Energistyrelsens baggrundsrapporter for regeringens Energistrategi 2025 fra sommeren 2005, som Flemming Hansen henviser til som dokumentationsmateriale. Energistyrelsens rapporter beror på teoretiske beregninger af, hvad markedet måtte afstedkomme under forskellige antagelser om fremtidige brændselspriser. Energistrategi 2025 er nu lagt på hylden - uden at regeringen har fremlagt mere relevante analyser.
Klaus Illum er civilingeniør
