Læsetid: 3 min.

Torskedumt

1. november 1997

Danmark er nu igen er kommet i klemme i EU. Torsdag enedes EU's fiskeriministre om en samlet fiskepakke, som indeholder en lang række beslutninger, der ændrer på vilkårene for det europæiske fiskeri.
Det er én af den type EU-beslutninger, som alle ved er vigtige, men som kun meget få personer er i stand til at gennemskue.
Der er flere hensyn at tage, når fiskeriministrene mødes. Der er det biologiske hensyn til fiskebestanden. Der er også et hensyn til de mange arbejdspladser som er afhængige af fiskeri. Årtiers fiskeripolitik viser, at fiskeriministre hellere tager hensyn til fiskerne end til fiskene. Måske fordi fiskerne udgør en stærkere pressionsgruppe end deres fangst, som hverken råber højt eller har stemmeret. Men torsdagens beslutning og de efterfølgende kommentarer fra danske fiskere viser en interessant udvikling hos denne erhvervsgruppe.
Her har formanden for Danmarks Fiskeriforening Bent Rulle været på banen som frontkæmper for de danske småfisk. Han karakteriserer det som "det glade vanvid," at EU nu vil tillade især hollandske bomtrawlere at fiske efter tunge i et område fra Rømø til Hvide Sande, hvor danske rødspætter i dag yngler på livet løs.

Frygten er, at mange små rødspætter vil havne i garnet, når de hollandske bomtrawlere fejer havbunden. Denne frygt er formentlig reel nok, men er ikke det eneste element, der bør vurderes, når EU's nye fiskepakke ses efter i sømmene med havbiologiske øjne.
Fiskepakken indeholder f.eks. også en beslutning om, at der i en lang række farvande ændres på de nuværende EU-regler, sådan at EU-fiskerne skal have større huller i garnene. Så den eventuelle biologiske tilbagegang i den danske rødspættekasse skal altså ses i lyset af biologiske fremgange andre steder.
I den sammenhæng er der heller ikke grund til, at småfiskenes nye frontkæmper Bent Rulle hænger for meget med skuffen. Hvis han virkelig mener sin kamp for dansk fiskeyngel alvorligt, så er der i hvert tilfælde to områder, hvor han kan fortsætte sin nye mission.
Det ene gælder fiskeriet i Skagerak og Kattegat, hvor der faktisk i dag anvendes net, hvis huller er de mindste i hele unionen.
Hvorfor har Rulle ikke for længst reageret for at hjælpe småfiskene i dette område? Og en ny kamp for småfiskene skal udkæmpes i Bruxelles i december. Da skal fiskeriministrene ikke diskutere netstørrelser og fangstmetoder men derimod fiskekvoter. En sænkning af kvoterne er et andet effektivt middel til bevarelse af fiskebestandene, så det må forventes, at småfiskenes ven Rulle i december møder op med krav om en sænkning af både danske og udenlandske fiskekvoter.

Der er også et andet element i den nuværende fiskeridebat, som bør give stof til eftertanke.
Det er den rolle, som Folketingets Europa-udvalg spillede i hele sagen. Som altid når en dansk minister skal til EU-forhandlinger, skal han først mødes med folketingsmedlemmerne i dette udvalg. De giver ministeren et såkaldt mandat. Altså besked på, hvad han må, skal og kan gøre under forhandlingerne.
Fiskeriminister Henrik Dam Kristensen fik et meget håndfast mandat. Et flertal i Europa-udvalget bestående af alle andre medlemmer end regeringens egne gav ministeren besked på, at han først skulle kæmpe for at få EU-beslutningen udskudt. Hvis det ikke lykkedes, skulle han stemme imod.
Det viste sig at være et ualmindeligt dumt mandat. Fiskeriministeren sad fast i Europa-udvalgets eget net af indenrigspolitiske drillerier og var ikke i stand til at bevæge sig, selv om både Europa-Kommissionen og det luxembourgske EU-formandskab var villige til at finde et kompromis. En smule forhandlingsmargin til ministeren kunne formentlig have begrænset en del af det hollandske bomtrawl-fiskeri i den danske rødspættekasse.
Men dén bevægelsesfrihed havde ministeren ikke. Han handlede imidlertid loyalt og fulgte Folketingets opfordring til at stemme nej, da det viste sig umuligt at udskyde en afgørelse om sagen.
Det var det tidligere hollandske EU-formandskab, som forberedte fiskeriministrenes beslutning. En beslutning, der bla. giver hollandske fiskere ret til at fiske tunge længere mod nord end i dag. Derfor ville det nuværende luxembourgske EU-formandskab hellere have haft et slutresultat, der gik Holland i mod end Danmark. Formandskabet var altså ganske villig til et kompromis, som ville imødekomme nogle af Danmarks ønsker. I så tilfælde havde Holland måske stemt nej, men det kunne i luxembourgernes øjne have været opvejet af, at danskerne stemte ja. Men en sådan løsning havde Europa-udvalget forbudt ministeren. Torskedumt. ryb

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her