Læsetid: 3 min.

Torturofre på vej på permanent starthjælp

Regeringen er ved at sende mange flygtninge permanent på starthjælp. Det kan hindre integration af torturofre og deres børn, advarer eksperter
9. februar 2007

Hundredvis af torturofre risikerer at blive fanget i en fattigdomsfælde. Det skyldes, at VK-regeringen er godt på vej til at få gennemført en lovændring, som vil fastholde torturofrene på den lave starthjælp i stedet for med tiden at give dem den højere kontanthjælp. Ofrene oplever i dag starthjælpen som en "dobbelt straf".

Hidtil har det været sådan, at når flygtninge bliver danske statsborgere efter syv år i landet, så overgår de fra den lave starthjælp til den højere kontanthjælp. Nu vil regeringen med integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) i spidsen imidlertid parkere alle flygtninge på starthjælp, indtil de har haft ustøttet arbejde i mindst to og et halvt år. Den månedlige starthjælp er i dag rundt regnet 6.000 kr. for en flygtning med et barn, mens kontanthjælpen er næsten det dobbelte.

Regeringens forslag om permanent starthjælp kritiseres skarpt af Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT), hvorfra socialrådgiver Mette Blauenfeldt siger:

"Vores klienter er i mange tilfælde både psykisk og fysisk nedbrudte. Når de så skal prøve på at overleve på starthjælp, så stresser det dem urimeligt. I stedet for at bruge deres krudt på at få det bedre og f.eks. deltage i sprogundervisning, så ender de med at bruge deres energi på helt elementære ting som at købe billig mad, tøj og skabe nogenlunde rammer for deres børn."

Ud over at torturofrene skal bruge deres sparsomme energi på at jagte tilbud i Aldi, mærker deres børn også til armoden.

"Starthjælpen gør, at torturofres børn ikke kommer i fritidsordninger, fordi forældrene ikke har råd. De får ingen cykler, og de må blive hjemme, når der skal tages skolefoto, for forældrene synes, at det er for pinligt, at de ikke har råd til at købe billederne. Med andre ord så spænder starthjælpen ben for integration af torturofrenes børn," siger Blauenfeldt.

Hun oplyser, at langt hovedparten af RCT's patienter hellere end gerne vil i arbejde. Men fysiske og psykiske ar på sjælen gør det svært for dem at finde job, de kan klare.

"En del af ofrene siger selv, at de oplever, at de bliver straffet dobbelt. Først blev de udsat for tortur, og når de så endelig er kommet væk fra det, så bliver de straffet her økonomisk. Den sidstnævnte straf er selvfølgelig den mindste, men den er alvorlig nok," siger Blauenfeldt og fortsætter:

"På længere sigt er jeg bekymret for, at det vil skade hele integrationsprocessen, hvis man fastholder torturofre på starthjælp. Den stramme økonomi vil hindre mange af dem i at blive ordentligt etableret både i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til det sociale liv."

Kold skulder

Statistik fra vismændene og Arbejdsdirektoratet viser, at flygtninge ofte henslæber flere år på starthjælp, og at mange af dem ikke kommer i arbejde. Omkring hver anden af dem skønnes at have så store helbredsproblemer, at de ikke umiddelbart kan påtage sig et job. RCT ønsker derfor, at der indføres en dispensationsmulighed for torturofre, så de som i dag efter syv år kan komme på kontanthjælp uden at skulle have arbejdet i to og et halvt år. RCT henviser til, at torturofre ifølge regeringens lovforslag kan få dispensation fra beskæftigelseskravet i forhold til at få permanent opholdstilladelse.

Der er imidlertid ikke noget, der tyder på, at integrationsminister Rikke Hvilshøj vil ændre på sit lovforslag. Tidligere på ugen slog hun fast, at kravet om to og et halvt års beskæftigelse er fornuftigt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu