Læsetid: 5 min.

Tosprogede elever misser studenterhuen

Hver femte gymnasieelev forlader uddannelsen i utide. På skoler med mange indvandrere gennemfører kun hver anden elev, viser nye opgørelser. Et politisk krav om 12 års skole-gang er nødvendig, mener eksperter
13. juli 2006

Det danske uddannelsessystem svigter unge fra ufaglærte hjem. I princippet er der åbent hus for alle, men gymnasiets popularitet falmer, når man ser på andelen af elever, der forlader skolebænken i utide. De seneste opgørelser, der bygger på tal fra Undervisningsministeriet, viser, at hver femte elev ikke gennemfører sin påbegyndte gymnasiegang. Men langt værre står det til på københavnske gymnasier med mange tosprogede elever: På Metropolitanskolen og Vestre Borgerdyd Gymnasium får kun hver anden elev studenterhuen på.

Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Ulla Højmark Jensen, der blandt andet forsker i frafald blandt etniske minoritetsunge, peger på, at mønsterbryderunge har svære vilkår i dagens danske uddannelsessystem.

"Hvis man ikke stiller noget op, har de meget hårde odds. Gymnasierne er nødt til at indstille sig på, at de har en anden elevgruppe end tidligere, og det skal afspejle sig i pædagogikken. Man kan ikke blive ved med at undervise, som man altid har gjort," siger hun.

Ulla Højmark Jensen peger på, at mange tosprogede elever ofte ikke har erfaring med 'den flydende kommunikation', som danner basis for en stor del af undervisningen. Disse unge er ikke vant til at diskutere samfundsmæssige og politiske forhold med forældrene hen over aftensmaden, og af såvel faglige som sociale årsager har de derfor svært ved at knække koden til, hvordan man gebærder sig i gymnasiet, påpeger forskeren.

Logisk med 12 år

Mens politikerne har et fælles mål for, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse, så forekommer den målsætning Ulla Højmark Jensen særdeles svær at opnå, så længe man ikke tænker mønsterbrydereleverne ind. Og gymnasierne har hidtil ikke været gode nok til at tage et ansvar for, at eleverne gennemfører uddannelsen, anfører hun.

"Det er blevet bedre, men så længe man ikke tilpasser uddannelsessystemet til ungegruppen og lader som om, at uddannelse er frivillig, bliver det svært. Det ville være mere logisk at sige, at der var 12 års obligatorisk skolegang til alle - så ville man kalde en spade for en spade, og uddannelsessystemet som helhed blive tvunget til at indrette sig på de unge, man har at gøre med."

Dermed lægger hun sig på linje med Socialdemokraterne, der for nylig lancerede et uddannelsesudspil med en sammenlægning af gymnasier og erhvervsskoler - og med forslag om, at alle principielt skal have 12 år på skolebænken.

Som medlem af regeringens Globaliseringsråd, bakker professor på DPU, Niels Egelund, op: Politikerne må indse nødvendigheden og kræve 12 års skolegang.

"Ni års skolegang var tilstrækkeligt for måske bare fem år siden. Det er det ikke længere, og det har vi en forpligtelse til at gøre opmærksom på. Jeg hører til dem, der mener, at både pisk og gulerod skal bruges som midler til at nå målsætningen om, at 95 procent skal gennemføre en ungdomsuddannelse," siger han og roser det socialdemokratiske forslag.

Politikere på gale veje

Formanden for gymnasielærerne, er man ikke begejstret for tanken om at sammenlægge gymnasier og erhvervsskoler, men Gorm Leschly afviser ikke forslaget om 12 års obligatorisk skolegang. Dog peger han på, at politikerne på flere områder er på galt kurs i forhold til målsætningen.

"Man har f.eks. afskaffet den frie ungdomsuddannelse, hvor ideen var at samle dem op, der ikke følte sig hjemme andre steder i uddannelsessystemet. Hvis man har 12 års skolepligt, skal det tilgodeses af systemet," siger Gorm Leschly og langer hårdt ud efter regeringens forslag om at afskaffe skolepengene til elever på produktionsskolerne.

"Det viser, at man ikke har et realistisk billede af, hvad der skal til for at fastholde de unge. På produktionsskolerne lader de unge som om, at de er på det rigtige arbejdsmarked og får løn frem for SU. Tilknytningen til det praktiske er helt afgørende for unge fra uddannelsesfremmede hjem."

I relation til de seneste frafaldstal anfører Gorm Leschly, at de ikke er renset for de elever, der skifter til en anden uddannelse, og at man har indrettet gymnasiet på, at det skal være lettere at skifte uddannelse, hvis man ikke føler sig hjemme i gymnasiet.

"Desuden har man gennemført en omkalfatring af vejledningssystemet, hvor man tidligere havde en mere helhedsorienteret vejledning på gymnasierne, er den skiftet ud med en mere skrabet gennemførselsvejledning. Det risikerer at gå ud over en svagere gruppe elever," siger han.

Integrationsministeriets tænketank har udfærdiget en rapport om udlændinge på ungdomsuddannelserne, og tænketankens formand Erik Bonnerup peger på, at indsatsen for at nedbringe frafaldet skal ske allerede i folkeskolen.

"Problemerne grundlægges allerede i folkeskolen, hvor mange unge har sproglige vanskeligheder. Men bør sætte ind allerede i førskolealderen, og hvis man skal bruge flere ressourcer, hvad vi mener, man skal, bør de bruges i den første ende af uddannelsessystemet," siger han.

Før løbet er kørt

Erik Bonnerup peger på, at tænketankens undersøgelser med al tydelighed viser, at frafaldet skyldes manglende boglige færdigheder. Tænketanken anbefaler derfor, at sætte ind med ekstra undervisning på elevernes modersmål - en anbefaling, der ikke har fået en positiv modtagelse af regeringen.

"Når først de unge kommer i 10. klasse uden at have fået den fornødne faglighed, er løbet kørt," understreger han.

Hos Venstre vækker det store frafald på gymnasierne bekymring. I forbindelse med vedtagelsen af den nye gymnasiereform havde uddannelsesordfører, Tina Nedergaard, en særlig målsætning: Frafaldet skulle ned. Og da det endnu ikke ser ud til at være lykkedes, er hun parat til yderligere drøftelser med forligspartierne.

"Vi er nødt til at se gymnasiet på en ny måde. Pædagogikken skal ikke ændres, men den skal følges af tiltag med mentorordninger og en indføring i den danske studiekultur. Hvis der er tale om sproglige vanskeligheder, må vi se på muligheden for at tilbyde sommerkurser, for statistikken er bekymrende," siger hun.

Tina Nedergaard tror til gengæld ikke på ideen om at forlænge den obligatoriske skolegang. Hun mener, at man i stedet skal forpligte forældrene på, at deres børn skal tage en uddannelse.

"Jeg tror ikke på, at vores unge bliver mere motiverede ved, at det er en tvang at tage en uddannelse. Men vi skal altså også gøre op med, at alle andre uddannelser end gymnasiet betragtes som andenrangs," siger hun.

Uddannelsesordføreren peger lige som Ulla Højmark Jensen på, at gymnasiernes incitament til at fastholde de unge, sandsynligvis vil vokse, når institutionerne fra 2008 skal finansieres ved et taxametersystem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her