Læsetid: 3 min.

Totalitær historieskrivning

20. januar 2007

Med udpegningen af historikeren, professor Bent Jensen, som leder af det nye koldkrigscenter, har regeringen og ikke mindst Dansk Folkeparti føjet endnu en dimension til kultur- og værdikampen. Jensen er kvalificeret til jobbet. Men forskningsmæssige ansættelser bør foretages ud fra kollegers faglige og videnskabelige vurdering blandt et åbent felt af ansøgere - ikke af en politisk udpeget bestyrelse.

Besættelsen af stillingen er også problematisk pga. forhistorien. I årevis har koldkrigerne Søren Krarup og Jesper Langballe sammen med statsministeren - der lider af historiske fantomsmerter over den såkaldte "fodnote-politik" - ønsket at skrive, hvad de betragter som sejrherrernes historie; den borgerlig-liberale fortælling om kommunismens, socialismens, kulturradikalismens, studenteroprørernes, hippiernes og venstrefløjens fald.

I kampen om fortolkningsretten til fælles historie bad man, som led i dette historiske opgør, DIIS om at skrive en videnskabelig udredning. Da konklusionerne ikke gav det ønskede resultat, og Krarup, Langballe og Fogh ikke kunne danse på knoglerne af venstrefløjen og fodnotepolitikken, måtte historien skrives om. Det er dette arbejde, man nu har skabt et helt forskningscenter for.

En ideologisk forsker

Bent Jensen har - hævet over enhver tvivl - et stærkt politisk mandat liggende mellem linierne i ansættelseskontrakten. Der vil derfor hvile megen opmærksomhed på ham, for kan han hæve sig over de politisk ønskede konklusioner, hvis kilderne tilsiger det?

Med til historien hører, at Bent Jensen er kendt som en meget ideologisk forsker. Jeg har det principielle synspunkt, at vi som samfund skal være glade for formidlende forskere, der markant indgår i den offentlige debat. En sådan forsker er Jensen.

Men - senest med sagen om Jørgen Dragsdahl, som Bent Jensen for nylig i Jyllands-Posten kaldte KGB-agent - vi kan vist godt tillade os at konkludere, at Jensen ikke bare er historiker, men også er 'en mand med en sag'. Ligesom Krarup, Langballe og Fogh ønsker Bent Jensen et historisk opgør med venstrefløjen. Det diskvalificerer ham ikke som historiker. Men det hører med til historien.

Og hvad skal det egentlig til for, centret? Hvorfor kan vi ikke overlade det til de mange dygtige universitetshistorikere, selv at bestemme sig for deres forskningsobjekter? Bent Jensen har jo selv i årevis - med uantastet frihed - forsket i emnet.

De almindelige forskningsråd kommer nu under pres. Det er i pressen og i folketingssalen, at forskningsbevillingerne bliver uddelt. Jeg kan kun få øje på én fordel ved dette: Det vil formentlig få flere forskere til at deltage i den offentlige debat - og det er isoleret set godt. Det var historikeren og journalisten Bent Blüdnikow inde på i DR2's Deadline i tirsdags. Men lad os ikke være blinde for, dels at det ikke nødvendigvis er de mest medieduelige og ideologisk hippe forskere, der er de bedste. Og dels at den aktuelle dagsorden kan komme til at sætte mindre kontroversiel, men ikke desto mindre meget vigtig, forskning under økonomisk pres.

Kåring af Bent Jensen

Sidst men ikke mindst, så er politisk styret forskning ikke bare en uskik. Det er et totalitært træk, når magthavere vil bestemme over alt ånds- og kulturliv. Der er under VKO ikke tale om en tendens, men om en praksis. Fra kulturministeren over undervisningsministeren og helt ind i statsministeriet.

D'herrer holder sig jo heller ikke for gode til at forfølge navngivne forskere, hvis de ikke er i ideologisk sync. Tænk bare på sagerne om religionsforsker Tim Jensen og mellemøstforsker Jørgen Bæk-Simonsen.

Da der forleden kom hvid røg op ad skorstenen, og Bent Jensen blev kåret, var der altså ikke tale om en overraskelse. Mest af alt var der tale om en magtdemonstration, som skulle vise DF's magt og indflydelse. Der var endnu et led i værdi- og kulturkampen, hvor kåringen i sig selv ville få debatten til at rase og dermed bidrage til at holde galden og spaltepladsen flydende for Langballe, Krarup og andre koldkrigere fra fortiden. Spørgsmålet er bare om historien kan klemmes ned i en str. 38.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her