Læsetid: 4 min.

Totalt blæst!

24. januar 2002

DER VAR ENGANG for et kvart århundrede siden en formand for et statsligt energiråd – han var fynbo, svampeprofessor og hed Morten Lange – der blev berømt på et udsagn om, at modstanderne mod atomkraft og tilhængerne af sol og vind var »led i en ganske almindelig ’religiøs’ bølge sat i gang af barfodsgængere, biodynamikere, hjemmefødere og andre, som alene lader følelserne diktere.«
Det var ret morsomt dengang, og det er blevet stedse morsommere med tiden, efterhånden som virkeligheden har vist, hvad de følelsesdikterede barfodsgængere faktisk har drevet det til. Den tids hønsestrikkende vindmølleentusiaster er i dag forvandlet til topprofessionelle teknikere, designere og forretningsmænd, der forvalter Danmarks tredjestørste eksportindustri, har sat sig på halvdelen af verdensmarkedet for vindmøller, præsterer en børsværdi på 80 milliarder kr., beskæftiger omkring 15.000 danskere, i 2001 omsatte for 13 milliarder kroner og i år forventer en vækst på hele 50 procent.
Den danske vindkraftindustri fremstår i dag som det mest moderne, fremsynede, visionære, vækstorienterede, succesrige og sexede, man kan få øje på i dansk erhvervsliv. Et fyrtårn af den slags, der hele tiden efterlyses til at trække andre erhvervssektorer igang via visioner, dynamik og kreativitet. Foreløbig har innovationskraften resulteret i 6.000 vindmøller på danmarkskortet, foruden tusinder af danske vindmøller i USA, Canada, Spanien, Tyskland, Polen, Japan, Marokko og mange andre lande. 13 procent af det danske elforbrug kommer nu fra vindkraft, svarende til forbruget i 1,1 millioner gennemsnitshusstande. Hvilket i år 2000 skånede det danske miljø for udledning af 3,7 millioner ton CO2, 7.000 ton svovldioxid, 7.000 ton kvælstofilter samt 250.000 ton slagger og flyveaske fra sparede fossile brændsler.

NOK OM DET. Fra Fyn kommer også en anden sjov mand. Han hedder Bendt Bendtsen, er politibetjent, men blev for nylig udnævnt til at bevogte dansk økonomi og betjene dansk erhvervsliv som økonomi- og erhvervsminister i Anders Fogh Rasmussens VK-regering. På forsiden af dagbladet Børsen sagde Bendt Bendtsen onsdag noget, som tilsyneladende henter inspiration hos den fyndige fynbo fra dengang, men som desværre ikke er nær så sjovt. Det er faktisk knaldhamrende alvorligt. Bendt Bendtsen siger:
»Vi er dybt bekymrede over de samfundsmæssige omkostninger og vores konkurrenceevne, hvis vi fortsætter udbygningen af den vedvarende energi.«
Derfor har ministeren ladet meddele, at han nu skrotter de tre planlagte havmølleprojekter ved henholdsvis Læsø, Omø og Gedser, som blev besluttet af et folketingsflertal, mens Svend Auken endnu var miljø- og energiminister. De tre projekter skulle følge i hælene på havmølleparken på Middelgrunden ud for København, hvor 20 møller allerede snurrer, samt to mølleparker ved henholdsvis Hornsrev i Nordsøen og Rødsand syd for Lolland, hvor opførelsen af møllerne er nært forestående. Men nu vil Bendt Bendtsen altså ikke mere. Han er simpelthen rædselsslagen over, hvad det vil betyde for Danmarks konkurrenceevne, hvis elkunderne udsættes for de tre øre mere pr. kilowatt-time, som ministeren hævder, havmølleparkerne vil indebære.
Bendt Bendtsens diktat bekræfter, at den ny regering fører en gammeldags, horisontindsnævret og perspektivforladt politik, der er strengt fokuseret på at tækkes kernedanskerne. Skidt med miljøet og kommende generationer, skidt med de fattige, skidt med de nødstedte udlændinge, skidt med alt det, der ikke handler om at forbedre kernevelfærden for de danskere, der skal holde V og K ved magten og sikre de to partier endnu mere fremgang ved næste valg.

HAVMØLLERNE var tænkt som det vigtige fremtidsperspektiv for en dansk energiforsyning, der fortsat udleder alt for meget CO2 i det globale drivhus. Havmøllerne er samtidig dér, hvor de internationale udviklingsmuligheder ligger, hvorfor »det er vigtigt for de danske fabrikanters teknologiudvikling og know-how på off-shore-området, at havmølleprogrammet gennemføres som planlagt, og at de oprindelige tidsplaner overholdes.« Det sidste skrev brancheorganisationen Vindmølleindustrien for en måned siden til Bendt Bendtsen, da den nytiltrådte minister spurgte, hvad der skal til for at skabe de bedste vækstbetingelser for den danske vindmøllebranche.
Ministeren gjorde onsdag det stik modsatte af det, industrien rådede ham til. Ikke alene med den konsekvens, at virksomhederne nu går glip af en hjemlig ordre på fem milliarder kr. – og 40 milliarder hvis man medregner yderligere påtænkte havmølleparker – men også med den åbenlyse risiko, at Vestas, NEC Micon og Bonus bliver distanceret i det internationale kapløb om det store globale marked for havmøller.
Det er så bagstræberisk, at det gør ondt. Især fordi argumentationen fokuserer entydigt på den påståede privatøkonomiske ekstraomkostning ved havmøllerne. Hvordan opvejer Bendtsen en påstået regning på 900 mio. kr. til elkunderne mod de tocifrede milliard-indtægter, danske vindkraftproducenter risikerer at gå glip af på det internationale havmølle-marked? Og hvorfor negligerer han de beregninger fra sin egen Energistyrelse, der siger, at vindmøllestrøm samfundsøkonomisk set ikke er dyrere end strøm fra et moderne kulkraftværk?
Danmarks konservativt-liberale regering præsterede onsdag at lægge gift for erhvervslivet og miljøet på én gang. Det kan man kalde handelkraft.

jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu