Læsetid: 3 min.

Traditionernes

Til morgenmad med Helle Thorning, rød fest på Nørrebro og med sjakket i parken. 1. Maj bød på en omgang blandet bolsjer, men ikke noget nyt
2. maj 2006

Kl. 07:00 i Socialdemokraternes tiende kreds på Østerbro i København. Der er sanghæfter, balloner, flag, morgenbrød og kaffe til de godt 30 fremmødte partisoldater, der venter på partiets formand, Helle Thorning Schmidt.

Det samme gør et par tv-kameraer og en flok journalister. For det er her, at Helle Thorning-Schmidt giver den korte version af hendes tale på arbejdernes kampdag.

"Der er to politiske versioner i Danmark. Og hvis man vil sikre velfærden, så er det den socialdemokratiske, man skal vælge. Velfærd handler om, at alle skal være med. Vi vil skabe muligheder, ikke uligheder."

Det budskab lader socialdemokraternes formand slå igennem gentagne gange. Måske fordi, at ugebrevet A4 netop denne morgen kunne offentliggøre en rundspørge, der viser, at to tredjedele af de socialdemokratiske vælgere ikke forstår, hvad der egentlig er partiets politiske projekt. "Hun må trække partiet tilbage mod venstre. Ellers er politikken for uklar for mange. Men i dag lyder det som om, at hun igen taler mere klassisk socialdemokratisk politik," sagde et af partimedlemmerne, Carlos Salas Lind, der var mødt op til den tidlige morgenseance.

Efter en lang, taktfast applaus haster formanden videre i dagens program. Præcis en halv time efter, hun var ankommet. Forude venter Gladsaxe, Slagelse og Næstved. Altsammen optakt til den store finale i Fælledparken i København.

Rød front

12.00. Blågårds Plads på Nørrebro. Her har man også siden morgenstunden varmet op til Fælledparken med rundstykker og socialistiske paroler.

Vi befinder os til Socialistisk 1. maj, der samler venstrefløjens forskellige aktører fra kommunister til SF.

"Vi er her for at markere vores politiske budskaber. Først og fremmest, at vi er imod Bush og Fogh's krig i Irak, vi er imod racisme og imod den omfattende hetz mod muslimer i Danmark," siger Lauris-Mikkel Hansen, fra Internationale Socialister til tonerne fra Riffelsyndikatet.

Overalt flagrer bannere med ordene "boliger til alle" og "ny regering". En ny regering, hvor en Helle Thorning-Schmidt i statsmandsbukserne imidlertid ikke er et alternativ, der falder i Lauris-Mikkel Hansens smag.

Han er vokset op i en arbejderfamilie og har altid stemt socialdemokratisk, indtil for nylig.

"Fogh har lokket Helle Thorning for langt mod højre - derfor forlod jeg S," siger Lauris-Mikkel Hansen.

I udkanten af folkemængden på pladsen står de to 25-årige studerende Anders Nielsen og Christian Thomsen. De mener begge, at 1. maj fuldt ud har sin eksistensberettigelse, men har alligevel et noget distanceret forhold til dagen.

"Vi taler en del om politik. Især på en dag som i dag. Men vores generation er jo temmelig apolitisk, fordi vi er så priviligerede i forhold til vores forældre, da de var i vores alder," siger Anders Nielsen

Christian Nielsen tager tråden op:

"Jeg tror, de fleste unge primært møder op den 1. maj på grund af hyggen, fællesskabet og nostalgien. Men man skal heller ikke male fanden på væggen - fælles for de fleste her er, at de frygter et samfund, der bliver stadig mere ulige, og hvor vi mister medfølelsen for hinanden."

Sjaket gi'r den gas

13.05. Riffelsyndikatet går af scenen, og ud af højtalerne blæses der til fælles optog mod fælledparken.

Meldingen drukner dog i skål og snak, så de knap 1.000 mennesker klatvist spreder sig i alle retninger.

Ind på caféer, kiosker - og mod Fælledparken. I Fælledparken vælger kun få af de unge at lægge vejen forbi det store telt, som Byggefagenes Samvirke har sat op. Gennemsnitsalderen her er også et pænt stykke over de 40, og på scenen er den elektriske guitar skiftet ud med banjo og keyboard.

"Sjakket" spiller for, mens et par mænd dratter omkuld foran scenen. Det får momentvis folk fra langbordene til at rette blikket op. Ifølge lokofører Kjell Olsen, er billedet egentlig meget betegnende for, hvad 1. maj er:

"Der er jo ikke nogen kamp længere. Det drejer sig bare om at drikke bajere og spise store frankfurtere. Og det er jo også meget naturligt, for vi har jo alle de rettigheder, man kunne ønske sig i dag."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her