Læsetid: 4 min.

Trætte Tudserik

Den hårdt prøvede forbrugsmedarbejder får skældud af konen, men til gengæld opbakning fra regeringens inderkreds i jagten på en sjovere avis
30. marts 2007

Mission Funny Paper.

Den første, der sagde det i så klart sprog, var min kone:

"Lad dog være med at være så skvattet, når du skriver den der klumme, der skal forestille at være morsom. Du skal ikke lade dig hundse rundt med af nogen! Er du med," spurgte hun.

Jeg huskede hendes besked, da jeg kom på arbejde i mandags. Men det lunede nu også at have svaret fra Helge i lommen. Som læserne nok erindrer, skrev jeg i sidste uge til videnskabsminister Helge Sander og tilbød ham plads i en nystartet fokusgruppe for nærværende klumme, hvor bl.a. også ugebladsredaktør Henrik Qvortrup er tiltænkt en fornem plads. Nu har Helge beskedent svaret, at han ikke føler sig værdig til at "bidrage væsentligt til det lidt overflødige innovationsprojekt, som din fokusgruppe skal arbejde med."

Med Helges statsmandsagtige svar i jakkelommen satte jeg mig til at afvente weekendredaktørens ankomst. Imens bladrede jeg i McCloud-klassikeren Lejemorderen.

"Jeg kommer liiige fra et hurtigt morgenmøde med de andre redaktører," sagde weekendredaktøren, da hun kom valsende ved 11-tiden. "Men hvad laver du her? Hvorfor er du ikke ude og lave sjov? Du har lige straks deadline!"

Morsom nok

Så var det nu, jeg skulle være hård i filten. Slut med at nogen kan hundse med mig! Det behøver jeg ikke. Mission completed, sagde jeg derfor barskt. Avisen er morsom nok, som den er i forvejen!

"Hveeem siger dog det," spurgte weekendredaktøren skeptisk.

Ja, det gør en af de tunge drenge i regeringens absolutte inderkreds... Blandt så mange andre, skyndte jeg mig at tilføje. Det kan jeg bevise sort på hvidt!

Med disse ord hev jeg svaret fra Helge op af jakkelommen: Her kan du selv se, at Helge Sander "absolut er af den opfattelse, at Information i forvejen er en ganske underholdende og morsom avis. Ikke mindst dine artikler bidrager til, at læserne får motioneret smilebåndsmuskulaturen."

Det bed af en eller anden grund ikke på hende: "Ahr, han har da aldrig i sit liv læst vores avis. Han kan højst kapere tegneserierne i B.T. Det ved enhver da. Desuden er svaret skrevet af hans informationschef," forklarede weekendredaktøren.

Da Tudse blev træt

Av, jeg havde helt svedt ud, at hun tidligere slog tiden ihjel som uddannelsesmedarbejder på avisen, før hun avancerede til redaktørstillingen.

"Bare du havde spurgt mig til råds om, hvem der skulle være med i din fokusgruppe. For den er hårdt tiltrængt. Den almindelige stemning på redaktørmødet er, at din klumme ikke er særlig morsom. Dertil kommer, at du gennemgående skriver for lidt eller for negativt om de mange positive initiativer, avisens satsning på to weekendsektioner har medført," sagde hun overlegent og hev ud i [slettet].

Jeg havde faktisk spurgt hende til råds i sidste uge. Men hun havde hovedkuls overladt ansvaret til mig. Så hvis jeg ikke skulle hundses med, var det nu, jeg skulle bede hende rende og hoppe...

Har du et rigtigt godt forslag til hvem, der kan være med, spurgte jeg i stedet.

"Vælg en af dem, der altid er med i debatudsendelserne i tv. Alle analyser peger på, at abonnenterne helst vil læse om personer, de allerede kender fra DR 2." Og væk var hun.

Hvem skulle jeg vælge som nyt medlem af fokusgruppen? Det skulle jo helst være en vindertype, der positivt kunne bidrage til denne klummes høje humoristiske standard... Måske var det fordi, jeg aftenen forinden var startet på at læse en billedbog, Da Tudse blev træt, for min seksårige Laurits, at jeg kom til at tænke på 'Lamaen', dvs. Erik Meier Carlsen, tidligere chefredaktør og politisk kommentator ved dagbladet B.T. Han levede da op til weekendredaktørens krav!

'Lamaen' har i hvert fald tidligere været så meget på skærmen, at han på det nærmeste må have haft soveposen med i tv-studiet. Og ganske som ugebladsredaktør Henrik Qvortrup er Tudserik Meier Carlsen også supergod til at se statsministerens genialitet. Læs bare et par uddrag fra hans sidste B.T.-ledere:

-"I det store hele har Venstre været meget gode til at indfri valgløfter. Kræftgarantien er snarere undtagelsen, der bekræfter reglen..."

-"Foghs servicereform er et forsvar for den offentlige sektor og velfærdssamfundet..."

-"Venstre er i den grad i mediernes kritiske søgelys, at sådan kan det bare ikke blive ved de næste to år. Der må komme en vending, hvor medierne bliver trætte af at jagte mere eller mindre uheldige Venstre-folk og igen - for eksempel - ser lidt kritisk på Thornings socialakrobater, der for kun et halvt år siden formåede at bringe sig i søgelyset med den ene tåbelighed efter den anden..."

-"De kolossale og ufatteligt vanskelige udfordringer fra en kaotisk verden har Blair mødt med mod og udholdenhed, disse kvaliteter deler han med Fogh..."

Ikke sandt? En så raffineret humor må der være plads til i Mission Funny Papers fokusgr

Følg med næste fredag i forbrugsmedarbejderens jagt på en morsommere avis

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her