Læsetid: 3 min.

En trafik, der oser

19. september 1996

KOMMER DET ANDRE end de trafikramte københavnere ved, at minister Jan
Trøjborg (S) dette efterår vil fremsætte lovforslag om en
motorvejstunnel under Københavns Havn? Det spørgsmål kan måske have
meldt sig hos nogle af Informations læsere ved synet af den - tilgiv
udtrykket - dybdeborende artikelserie, vi for tiden bringer under
fællesnævneren by-pass til hovedstaden. Svaret er, at just denne
havnetunnel handler om så mange af dansk politiks almindelige
dårligdomme, at det næsten skygger for, om tunnelen er en fornuftig
løsning.

Overordnet handler sagen om det hykleri, der er ved at tømme miljøpolitikken for reelt indhold - både i Danmark og i det udland, vi kan sammenligne os med. Alle, der vil fremstå som ansvarlige beslutningstagere - Københavns Magistrat, regeringen, EU-kommissionen, det store erhvervsliv - fremhæver alvorsfuldt den løbsk-løbende bilisme som noget, der må gøres noget ved. Og det noget, disse ansvarlige kvinder og mænd ender med at gøre, er at øge biltrafikken yderligere. Som den britiske trafikforsker John Whitelegg har sagt det: "En beslutning om en motorvej fører i hvert fald til een ting: Behov for en beslutning om en motorvej til,

DENNE BRUTALE SAMMENHÆNG har vore ansvarlige politikere gjort deres
bedste for at skåne befolkningen for. De vedtog en motorvejsbro over
Øresund uden at give et troværdigt bud på, hvorledes brotrafikken skulle
gelejdes gennem hovedstaden. På kortbilagene blev den ført vups over
Avedøre Holme og i vestlig retning mod Roskilde. Selv om hovedargumentet
for broen er dens gavnlige virkninger for samkvemmet mellem Københavns-
og Malmøregionen. Samme skånsomhed om de afledte trafikvirkninger
udviste vore statsbærende partier ved vedtagelsen af loven om en
Ørestad. Her forklarede lovbemærkninger og kortbilag i ramme alvor, at
trafikken mellem hovedstaden og nye tusinder boliger og arbejdspladser
kunne klemmes over (den i forvejen spidsbelastede) Langebro. Det hører med i billedet, at hvis beslutningsgangen om Øresundsbro og -stad havde fulgt de spilleregler, der er fastlagt i EU's direktiv om Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM), havde det været nødvendigt - før beslutningen - at indvie offentligheden i et mere dækkende billede af de afledte trafikvirkninger. Det er derfor, vort trafikministerium finder det så tiltrækkende at hævde, at beslutningsvejen via anlægslov
erstatter EU's regler, fordi "lovgivningsproceduren
tilgodeser de samme formål, herunder inddragelsen af offentligheden". Den formulering må de le meget over i ministeriets te-stue.

MEN SANDHEDEN HAR det jo med at komme frem - om ikke før, så siden. I
trafikpolitikken senest når biler og lastbiler holder der - kofanger ved
kofanger. Helt så længe har Vejdirektoratet dog ikke fundet det
nødvendigt at vente. I december 1995 skriver direktoratet i et notat til
ministeren, at en ny motorvejsforbindelse (læs: havnetunnel) mellem
Sjælland og Amager er "den planmæssigt logiske konsekvens" af de
investeringer, der allerede er sat i gang (broen, Ørestaden, udbygningen
af Lufthavnen). Oho, men den logik fik offentligheden jo altså ikke
noget at vide om, før investeringerne blev sat i gang. Selv om der nok
var en og en anden i systemerne, der havde mere end en anelse.

Offentlighedens uvidenhed om de reelle sammenhænge har Trafikministeriet
yderligere styrket ved i en offentliggjort 'blå betænkning' fra maj 1995
(syv måneder inden notatet fra Vejdirektoratet) at give indtryk af, at
en havnetunnel ikke var nogen god idé, bl.a. fordi der ikke var trafik
nok til den: kun 18.000 biler i døgnet. De syv måneder senere mener
Vejdirektoratet til gengæld, at tunnelen er nødvendig, fordi det rigtige
tal er 60.000 biler i døgnet. Er De forvirret? Så har ministeriet vist
opnået den ønskede virkning. Men det hele er endnu mere speget.
Trafikministerens stemningsskift omkring det fornuftige i en havnetunnel
synes ikke ganske upåvirket af de interesser, som B&W's kreditorer
(herunder fagbevægelsen) har i sagen. En tunnel vil nemlig forvandle
kreditorernes aktiv, Refshaleøen, til byens bedste byggegrunde - med
direkte adgang til det overordnede motorvejsnet. Aha: Profit, og endnu
mere trafik! Men også en bét: Udbygning af Refshaleøen er
medlidenhedsdrab på Ørestaden. For hvilken investor vil slå sig ned i
Vestamagers sumpe, når han kan få Østamagers havnefront? Og så er
milliarder af de vedtagne investeringer i Københavns ny metro-bane hældt
i et hul i jorden. Metroen forudsætter nemlig en Ørestad. Til gengæld
betjener dens baneføring ikke Refshaleøen. Det betyder endnu flere
biler. Og mere motorvejsbyggeri til flere milliarder.

Dramaet fortsætter. Følg med i Information.

dr (David Rehling)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu