Læsetid: 4 min.

'Trafikken var lammet af døde og sårede'

Hundredvis af mennesker blev i går dræbt i en serie koordinerede eksplosioner mod jernbanenettet i Indiens finansielle hovedstad Mumbai. Information har talt med June Basar, der nær selv var blevet offer for terroren
12. juli 2006

I går tog 29-årige June Basar en taxa hjem fra arbejde. Det var en helt almindelig lummer monsoon-aften i millionbyen Mumbai (tidligere Bombay).

Men June Basar, der er selvstændig PR-konsulent, var ikke i humør til myldretidens overfyldte tog denne aften. Og det reddede med stor sandsynlighed hendes liv.

Taxaen kørte langs togsporet, men ved første station rystede bilen mærkbart og standsede straks. Inden June Basar nåede at se sig om, blev begge døre flået op, og hun blev hevet ud af en flok mænd, der begyndte at vælte blodige menneskekroppe ind i stedet.

Mumbai var blevet ramt af det mest voldsomme og mest koordinerede terrorangreb siden 1993. Alt imens June Basar havde siddet sikkert i sin taxa, var syv bomber blevet detoneret i togvogne og -stationer i den vestlige del af Mumbai.

Mindst 163 mennesker havde ved redaktionens afslutning i går aftes mistet livet ifølge myndighederne i Mumbai.

Bomberne var primært rettet mod 1. klasses kupeerne - June Basar kører altid 1. klasse.

"Jeg blev skræmt fra liv og sans, da jeg pludselig så alle de lemlæstede mennesker. Det gik straks op for mig, hvad der måtte være sket, for vi er jo nærmest vant til terror-bombninger her i Mumbai," fortalte en tydeligt rystet June Basar i går til Information.

Horror i slowmotion

June Basars taxa blev nu indraget som ambulance for nogle af de mange hundrede hårdt sårede ofre.

"Det begyndte at øsregne, og jeg prøvede at gemme mig. Jeg frygtede, at der ville komme flere eksplosioner, og det eneste jeg tænkte på var at komme hjem i sikkerhed. Men det var næsten umuligt at slippe væk, for trafikken var helt lammet af ødelæggelserne og alle de døde og sårede, der blev slæbt fra stationen og ud på vejen."

Inden for på stationen herskede der absolut kaos. Øjenvidner har beskrevet sceneriet, da en førsteklasseskupé eksploderede og slyngede døde og lemlæstede kroppe ud på perronen som en horror film i slowmotion.

"Det er tydeligvis terrorister, der står bag dette. Intet normalt menneske ville kunne udføre sådan noget," sagde Mumbais politiinspektør A.N. Roy til nyhedsbureauet AFP i går.

Han fortalte ved samme lejlighed, at sprængstofeksperter nu skal til at undersøge, hvilken type bomber der er brugt til eksplosionerne. En oplysning, som betyder alfa og omega i forhold til at spore sig ind på, hvem der står bag angrebene.

De indiske aviser har været hurtige til at placere skylden hos islamistiske terrorister. Landets største avis, Times of India, citerer da også kilder i den indiske efterretningstjeneste for at organisationerne Lashkar-e-Toiba og Students Islamic Movement of India står bag terrorangrebet på Indiens financielle hovedstad, Mumbai .

Koordineret angreb

Også flere terrorforskere, som Information har talt med, mener, at bombeangrebene bunder i de årelange stridigheder mellem yderliggående hinduer og muslimer i det folkerige land.

"Der har jo i mange år været uroligheder mellem muslimer og hinduer internt i Indien. De her angreb kan derfor meget vel være en konsekvens af de alvorlige spændinger mellem de to grupperingerþ" siger Nadeem Irani, der er terrorforsker med speciale i Al-Qaeda-inspireret terrorisme ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Eksplosionerne fandt sted i den vestlige del af Mumbai omkring kl. 18.30 lokal tid, hvor jernbanenettet er allermest belastet. Syv bomber lammede inden for få minutter byens infrastruktur og fik folk til at flygte i massevis.

"Alt tyder på, at de her angreb har været meget koordineret, men man kan først for alvor sige noget om, hvorvidt det er al-Qaeda, en seperatistbevægelse eller bombemænd fra Kashmir-provinsen, der står bag, når man ved, hvor avancerede bomberne har været, og hvilke trademarks de har," siger Nadeem Irani.

Han betegner det dog allerede nu som usandsynligt, at banditter fra Kashmir skulle være bagmændene.

"Ligesom alle de andre angreb, der har været i Mumbai i de senere år, er det nok mere sandsynligt, at bombemændene skal findes i de ekstremistiske muslimske/hinduistiske kredse end i al-Qaeda," siger Nadeem Irani.

En betragtning som sydasieneksperten Frederic Grare deler.

"Der er ingenting, der peger på, at det er kashmirere, der står bag. De har aldrig været involveret i terrorhandlinger uden for Kashmir, og de vil blive de største tabere, hvis der bliver skabt yderligere splid imellem Pakistan og Indien," siger Frederic Grare, der arbejder på den amerikanske tænketank The Carnegie Endowment.

Hader frygten

Han påpeger, at angrebene lugter af islamisme, som kan have rod i nabolandet Pakistan. Vi skal dog ikke vente en voldsom reaktion over for Pakistan fra indisk side, hvis det viser sig at være en pakistansk støttet gruppe, der står bag gårsdagens terroraktioner.

"Ved de tidligere terrorangreb i Delhi i november og Varanasi i februar var der klare beviser for, at det var grupper med nære bånd til det pakistanske efterretningsvæsen, der stod bag. Og selv der valgte den indiske regering at holde relativ lav profil. De ved, at den pakistanske præsident Musharraf er presset, og de har meget at tabe ved at afspore fredsprocessen," siger Frederic Grare.

Og ligesom ved de tidligere terrorangreb i Mumbai, kan man nok regne med, at byen er tilbage på benene i løbet af i dag. I går blev hele tognettet, der ellers understøtter al aktivitet i byen, sat ud af drift straks efter eksplosionerne. Men i dag tager June Basar højst sandsynligt toget på arbejde.

"Vi kan jo ikke lade terrorister styre vores liv. Jeg er sikker på, at alle her i Mumbai hader at leve med frygten og risikoen lige så meget som jeg. Men hvad kan man gøre?" siger June Basar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu