Læsetid: 3 min.

En tragedie for BBC

29. januar 2004

KAN en enkelt mands vurdering destruere omdømmet for, hvad der normalt regnes for verdens fineste public service nyhedsorganisation? Svaret på spørgsmålet må i dag være: ja, måske. Når manden, der svinger øksen, hedder dommer Lord Hutton. Hutton har stået i spidsen for undersøgelsesarbejdet omkring den britiske videnskabsmand og våbenekspert David Kelly, som i august sidste år tog sit eget liv efter at være blevet afsløret som hemmelig kilde for en række regeringskritiske BBC-indslag om den britiske regerings omgang med efterretningsoplysninger om irakiske masseødelæggelsesvåben.
Kort fortalt lod BBC – ved radiojournalist Andrew Gilligan – forstå, at Tony Blair og hans regering havde anbragt tvivlsomme efterretningsoplysninger i et officielt dossier om Iraks masseødelæggelsesvåben. Det havde regeringen gjort, sagde Gilligan, selv om den udmærket vidste, at oplysningerne stammede fra en enkelt kilde, at de ikke kunne bekræftes og nok var forkerte.
Påstanden havde den undersøgende journalist, lod han sine forudsætningsløse lyttere forstå, fra en ’højtstående efterretningskilde, som har været involveret i udarbejdelsen af dossieret’. Indslaget – og en senere freelance-artikel af Gilligan i den stærkt regeringskritiske tabloid-avis, The Mail on Sunday, hvor han specifikt udpegede Blairs daværende pressechef, Alastair Campbell, som manden, der havde sørget for at gøre dossieret mere ’sexet’ – udløste lavinen, som førte til Kellys beslutning om at tage sit eget liv. Regeringen – og særligt Campbell – reagerede med et tæt på ukontrolleret raseri. Beskyldningen om at lyve for befolkningen og parlamentet for at få Storbritannien i krig var da også noget nær det mest alvorlige, man kan beskylde en regering og en politisk leder for.
Men hvad var der var værre var, at anklagen var forkert.

FORKERT først og fremmest fordi David Kelly ikke havde sagt, hvad Gilligan krediterede ham for. Forkert, fordi regeringen – på det tidspunkt hvor dossieret blev udarbejdet – ikke var i tvivl om, at efterretningerne var korrekte. Forkert fordi David Kelly ikke var ’en højt-stående efterretningskilde’, og upræcist fordi Kelly ikke havde været involveret i dossieret på anden vis end ved at udarbejde et historisk afsnit om tidligere våbeninspektioner. Lord Hutton gjorde i går kort proces i sin rapport. BBCs anklager mod regeringen var grundløse og den redaktionelle kontrol med Gilligan »defekt« og »beklagelig«. Der står meget mere, og BBC er ikke ene om at have lavet fejl. Men nyhedskorporationen, dens journalist og hans chefer, er ene om hovedansvaret for miséren. Før Hutton-rapporten havde Gilligan selv beklaget flere fejl. Hans chefer havde også diskuteret hans »løsagtige sprog og sjuskede arbejdsmetoder.« Men i det journalistiske miljø i dele af BBC havde man delvist undskyldt ham med, at »substansen« i hans historie var ok, det at regeringen overdrev faren fra de irakiske – fortsat manglende – masseødelæggelsesvåben. Men det undskylder ingenting. BBC’s troværdighed står og falder med, at korporationens journalistik er 100 pct. hæderlig, sandfærdig og redelig. Hvilket naturligvis ikke betyder, at der ikke kan laves fejl. BBC består også af engagerede og ivrige mennesker. Og havde BBC givet regeringen den undskyldning, som Campbell flere gange i udiplomatiske meldinger bad om, og havde Gilligan offentligt korrigeret sin historie, havde David Kelly levet i dag. Det skete som bekendt ikke. Og nu må der gås anderledes radikalt til makronerne, hvis BBC skal redde æren. At bestyrelsesformanden, Gavyn Davies, med øjeblikkelig virkning trak sig i går, er langt fra tilstrækkeligt.

FØRST og fremmest må BBC styrke sit regelsæt når det gælder processen omkring den tunge, undersøgende journalistik, som ofte leder til de eftertragtede ’breaking news’. Derudover er der procedurerne for behandling af klager, som også må revideres. I Kelly-sagen bakkede Gilligans chefer ham kritikløst op over for regeringens og Campbells skriftlige klager uden så meget som at have tjekket hans elektroniske noter (der ville have vist, at historien ikke holdt). Derudover må regeringen overveje den konservative leder Michael Howards krav i går om, at BBC ikke længere skal ledes af de samme mennesker – bestyrelsen – som også styrer kontrollen med nyhedskorporationen. At udpege en uafhængig bestyrelse vil være en nyskabelse, men i lyset af Hutton kunne det være en del af vejen frem. BBC’s såkaldte charter, der regulerer korporationen, skal fornyes af regeringen i 2007. Baggrunden herfor ser nu dyster ud for BBC, med mindre man selv tager fat med møggreben. Arbejdet starter i chefredaktions- og bestyrelseslokalerne lige nu.

AG

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu