I det meste af Europa håbede man på, at liberale John Kerry ville vinde præsidentvalget i USA, så forholdet mellem Europa og USA kunne blive 'normaliseret', så vi kunne vende tilbage til en form for partnerskab frem for det nuværende amerikanske hegemoni. Men dette håb var en illusion, hvis man skal tro forfatterne til bogen The Right Nation. Why America is different, John Micklewait og Adrian Wooldridge, der er journalister på The Economist. Deres tese er, at vi ikke i tilstrækkelig grad har erkendt de fundamentalt forskellige værdier og verdensbilleder, der i stigende grad deler de to verdensdele.
Rent bortset fra at amerikanske 'liberale' politikere som Kerry og Clinton (der som præsident gennemførte en af de største indskrænkninger i retten til at få socialhjælp) ville ligge langt til højre i europæisk politiks spektrum, argumenterer forfatterne for, at USA altid har været en grundlæggende konservativ nation, hvor troen på individets muligheder og mistro til staten er bærende værdier. Staten ses ikke som løsningen på problemer, men som selve problemet, som en fjende.
Ideologisk dominans
Som følge af krisen i 1930'erne opbyggede Demokraterne under Roosewelt en moderat velfærdsstat, som den republikanske Eisenhower-administration videreførte, og som blev udbygget af Johnson i 60'erne efter valgsejren over Barry Goldwater i 1964. Dette fremkaldte en konservativ modreaktion, der understøttedes af to strukturelle ændringer: Sydstaternes skift fra at være demokratiske højborge til at blive republikanske og økonomiens og befolkningens forskydning mod Vesten.
Modreaktionen sås først ved præsidentvalget i 1968, som blev vundet af Nixon. Valgsejren havde baggrund i, at store dele af den hvide arbejderklasse var skræmt af modstanden mod Vietnam-krigen, af ungdomsoprøret og af borgerrettighedernes resultater, f.eks. positiv særbehandling af minoriteterne og busing af skolebørn.
Den strukturelle forskydning mod staterne i Vesten førte især inden for Republikanerne til styrkelse af modstanden mod alt, hvad der smagte af statslig regulering og skatter, og en respektløs attitude over for autoriteter og politiske modstandere, der senere skulle komme til at dominere den politiske debat, efterhånden som politikere herfra og fra Syden erobrede det republikanske parti, og talk-radio fra 1980'erne blev en vigtig faktor.
For at vinde ide-debatten etableredes et væld af konservative tænketanke, der fik rundhåndet støtte fra rige sponsorer. I dag eksisterer der således omkring 50 konservative tænketanke (mod kun en håndfuld liberale). En af de største er Heritage Foundation med en årlig indkomst på 30 millioner dollar. (Bogen nævner, at Bjørn Lomborg i disse tænketanke er en kult-figur). Dette har ifølge forfatterne sikret ideologisk dominans, fordi de konservative ser ud til at være de bedste til at levere svar på tidens problemer i USA, mens de liberale er henvist til at reagere på konservative udspil.
Endelig er det lykkedes de konservative at mobilisere de evangeliske kristne til at slutte op om Republikanerne. De kristne evangelister var oprindelig en upolitisk, primært religiøs bevægelse. Men da de i stigende grad oplevede, at kristne værdier blev undergravet, og da skattemyndighederne forsøgte at ophæve skattefradraget for privatskoler under præsident Carter, sluttede Moral Majority fra slutningen af 1970'erne op bag Republikanerne. Fra da blev kirkerne en vigtig organisatorisk og mobiliserende faktor.
Religionens rolle
At religionen spiller så vigtig en rolle i USA, kan paradoksalt nok også tilskrives adskillelsen af stat og kirke, der underlagde kirkesamfundene markedslovene og derved tvang dem til at konkurrere for at overleve. Dette har givet fremgang for karismatiske prædikanter og kirker, som tager troen alvorligt og prædiker mest entusiastisk.
Disse kirker ser succes eller modgang som resultat af individuelle laster og dyder og lægger vægt på at løse samfundsproblemer gennem frivilligt arbejde - et arbejde, Bush støtter gennem statstilskud. Religionens stilling afspejles i, at 60 procent af amerikanerne siger, at religionen spiller en "meget vigtig" rolle i deres liv, og 39 procent betegner sig som genfødte kristne.
Denne socialkonservative vælgergruppe er i lighed med den anden store konservative vælgergruppe, anti-regeringsfolkene, imod velfærdsstaten. I stedet går de ind for en paternalistisk stat, der skal lovgive om kulturelle spørgsmål for at forhindre 'socialt skadelige tendenser' som vold og sex i medierne, kriminalitet osv. Bush spænder over begge fløje, idet han støtter de socialkonservative og religiøses mærkesager som familieværdier (herunder anti-abort og modstand mod homoseksuelle ægteskaber) og strengere straffe (herunder dødsstraf), samtidig med at han støtter anti-regeringsfolkenes mærkesager om skattenedsættelser.
Kløften mellem Europa og USA uddybes yderligere af, at USA i dag er den uundgåelige magt for alle andre i verden, således at alle individer bebor to lande: deres eget og USA. Og da USA i sin nuværende udgave principielt insisterer på at agere unilateralt og ikke nødvendigvis behandler andre lande med respekt, er resultatet animositet fra gamle allierede. Den amerikanske magtposition vil vare ved. Dels fordi den teknologiske og økonomiske udvikling sker hurtigere end i Europa og det meste af verden, dels fordi det amerikanske folketal vokser hurtigt, mens Europas er i tilbagegang. Endelig giver den amerikanske patriotisme - i modsætning til splittelsen i Europa - en styrke, der muliggør høje militærudgifter og en styrkeprojektion udenlands, som Europa ikke kan hamle op med.
Bogen, der er skrevet af to konservative, men ikke ukritiske briter, dokumenterer, hvor nødvendigt det er, at europæiske partier og regeringer begynder at analysere og diskutere, hvordan Europa skal forholde sig til den beskrevne udvikling. Vil vi som de britiske og danske regeringer indordne os under USA's amerikansk hegemoni? Eller vil vi forsøge at formulere et europæisk alternativ med deraf følgende risiko for en transatlantisk konflikt?
John Micklewait & Adrian Wooldridge: The Right Nation. Why America is different. Allen Lane, London 2004, 259 kr.
Per Clausen er lektor i samfundsfag på RUC
