"Kan du gøre det sort?"
Det spørgsmål har tre ud af fire håndværkere prøvet at få stillet af borgere, der gerne vil have lagt fliser eller ordnet carporten momsfrit.
Og hvis svaret er 'nej', siger kunden i de fleste tilfælde rent ud, at de vil finde en anden håndværker.
Det viser en rundringning, som Information har lavet til 200 håndværkere rundt om i landet.
I håndværkernes fagforeninger kender man kun alt for godt til problematikken.
"Der er mange håndværkere, som oplever, at privatkunden beder om at få lavet noget sort. Og hvis håndværkeren ikke vil være med til det, så søger kunden bare et andet sted hen," fortæller cheføkonom i Håndværksrådet Søren Nicolaisen.
Brugen af sort arbejde i samfundet steg massivt fra midten af 90'erne til 2001, hvor sort arbejde i Danmark sidst blev målt af Rockwoolfondens Forskningsenhed. I 1996 udgjorde 'sorte' arbejdstimer 2,1 procent af den samlede andel arbejdstimer i samfundet. Fem år senere var tallet steget til 3,8 procent.
Og problemet med momssnyderi er ikke blevet mindre siden 2001, lyder meldingen fra Dansk Byggeri. Foreningen har det klare indtryk, at danskerne går stadig mere målrettet efter at få ordnet håndvasken og rørene uden regning.
"Vi hører fra vore medlemmer, at folk i stigende grad tager sig den frihed at ringe håndværkeren op og uden omsvøb spørge, om de kan få det sort - helt uden at skamme sig," fortæller erhvervspolitisk konsulent Anders Frederik Gjesing.
Ligesom spritkørsel
Skatteminister Kristian Jensen er bekymret over, at så mange håndværkere modtager telefonopkald, hvor de bliver bedt om at udføre sort arbejde.
"Det fortæller desværre, at danskernes indstilling til sort arbejde er, som indstillingen til spritkørsel var for 15 år siden. Det er udbredt og acceptabelt, og folk fortæller åbent om det ved middagsbordene," siger Kristian Jensen.
Han fortæller, at danskerne ville få mindst otte milliarder mere i statskassen årligt, hvis folk holdt op med at hyre sort arbejde. Det skal skatteministeriets såkaldte 'fairplay-kampagne' blandt andet medvirke til, ved at flere arbejdspladser blandt andet får uanmeldt besøg af skattevæsenet.
Men såvel Dansk Byggeri som Håndværksrådet savner imidlertid, at der bliver sat større fokus på det sorte arbejde i villakvartererne.
"Told og Skats razziaer viser jo, at det ikke er hos de store virksomheder, skoen trykker, når det gælder sort arbejde. Det, der skal til, er en holdningsændring, så sort arbejde bliver socialt uacceptabelt," siger Anders Frederik Gjesing, der også efterlyser, at Told og Skat tjekker gule nummerplader i villakvartererne for af mindske det sorte arbejde. Det forslag har skatteministeren imidlertid tidligere afvist som kratluskeri.
Danskerne umoralske
Der bliver hvert år udført sort arbejde for 50 milliarder kroner, som unddrages beskatning.
Og hvis den tendens skal vendes, kræver det ikke blot razziaer i bygge- og anlægssektoren, men i langt højere grad en holdningsændring hos den enkelte dansker, mener velfærdsforsker på Aalborg Universitet Sanne Lund Clement.
"Problemet med sort arbejde skyldes først og fremmest danskernes moral. Folk har en følelse af, at alle benytter sig af sort arbejde, og så har man ikke lyst til at være idioten, der betaler fuld pris for en håndværker," forklarer Sanne Lund Clement.
Hun har forsket i danskernes holdning til forskellige kriminelle handlinger og fortæller, at de fleste ikke opfatter sort arbejde som noget decideret ulovligt.
"Folk gradbøjer moralen og bagatelliserer det sorte arbejde ved for eksempel at sige, at de jo bare skal have lagt nogle fliser. Holdningen er, at så længe der ikke er ansigt på den ulovlige handling, så går det jo ikke ud over nogen - selv om det faktisk går ud over hele samfundet," fortæller Sanne Lund Clement.
Den betragtning deler professor ved Rockwoolfondens Forskningsenhed Claus Larsen. Han har tidligere undersøgt danskernes gode evne til at "gradbøje det ulovlige i sort arbejde".
"Folk mener ikke, at det er særlig alvorligt at hyre sort arbejde. Det betyder selvfølgelig, at samfundet går glip af milliarder. Hvis andelen af sort arbejde fortsætter med at stige, bliver problemet med at finansiere velfærden i Danmark selvfølgelig også større," siger Claus Larsen.
