Læsetid: 4 min.

Tre et halvt år for at opfordre til jihad

Boghandleren fra Brønshøj har fået en hård, men retfærdig dom, vurderer eksperter
12. april 2007

Den 47-årige islamist Said Mansour har fået en hård, men retfærdig dom. Sådan lyder kommentaren fra flere eksperter, der roser Købehavns Byret for at holde hovedet koldt i en vanskelig sag. Tre et halvt år i skyggen for at have opfordret til terror. Sådan lød dommerkendelsen i går, efter fremlæggelsen af et omfattende bevismateriale.

Den dansk-marokkanske boghandler har gennem adskillige år propaganderet for væbnet jihad, udarbejdet store mængder propagandamateriale, der ifølge retten er "egnet til at hverve" unge muslimer til selvmordsaktioner, og desuden opretholdt kontakt til et omfattende net af militante islamister og terrordømte i Europa.

Vidtgående dom

Said Mansours forsvarer, Gitte Juul Jensen, mener imidlertid, at retten har fortolket begrebet "medvirken" til terror alt for vidtgående.

"Medvirken kræver normalt, at man bistår med råd, dåd eller tilskyndelse, men Mansour har ikke medvirket til planlægning af nogen terrorhandling, han har blot udarbejdet materiale, som politiet har fundet hos bl.a. Glostrup-gruppen og andre grupper," siger hun og tilføjer, at der er tale om en farlig indskrænkning af ytringsfriheden.

Men kritikken vinder ikke gehør. Strafferetsekspert Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet mener tværtimod, at Københavns Byret har formået at holde balancen i en meget vanskelig sag.

"Terrorlovgivningen er en værre sump, men jeg synes, at det er en både velovervejet og overbevisende afgørelse, retten har truffet, baseret på en nøgtern bevisbedømmelse," siger han.

"Når kendte terrorister hylder selvmordsaktioner og drab på gidsler, og Mansour ledsager sådanne fremstillinger med egne opfordringer, så er man langt ude over rene sympatitilkendegivelser. Materialet er klart egnet til at fremme terrorisme," siger Vestergaard med henvisning til, at Mansours propagandamateriale er fundet bl.a. hos de ansvarlige for bombeattentaterne i Madrid i 2004, hos Muhammed Atta, der var en af de ansvarlige for 11. september, og hos terrorgruppen fra Glostrup.

"Dommens klare signal er, at man ikke kan dække sig ind under ytringsfriheden, hvis man fremmer terrorisme ved systematisk udbredelse af materiale, der er egnet til at opildne ubefæstede sjæle," siger Vestergaard og understreger, at de danske domstole efter hans opfattelse har holdt sig på dydens smalle sti ved anvendelsen af de nye terrorparagraffer.

"De sager, der er afgjort indtil nu, er kendetegnet ved, at man kun har dømt, hvis man var på tilstrækkelig fast grund. Det viser bl.a. frifindelsen af flere af de tiltalte i Glostrup-sagen og frifindelsen af Al Aqsa-foreningen," siger han, men understreger, at terrorparagraffer ikke bliver bedre af det.

"Det er jo stadigvæk dybt utilfredsstillende, at folk på grund af vage formuleringer ikke kan få en forståelse af, hvad der er tilladt, og hvad der er forbudt."

Tidligere operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen er også tilfreds med dommen.

"Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at både PET og anklagemyndigheden har afventet denne her dom med meget stor spænding," siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Dommen viser nemlig, at man ikke kan romantisere jihad, og at det er strafbart at propagandere for brug af vold. Og der er det vigtigt for PET's indsats at få en retslig vurdering, der udstikker klare regler", siger han til Berlingske Tidende.

Kedelige venner

Terroreksperten Lorenzo Vidino, der har specialiseret sig al-Qaedas europæiske netværk, er ikke i tvivl om, at Said Mansour er alt andet end den forfulgte uskyldighed,

"Said Mansour har i årevis både hjulpet, rekrutteret, inspireret og propaganderet for militant jihad," siger Vidino, der beskriver den marokkansk-fødte boghandler som den mest prominente islamist i Danmark.

Under retssagen har Mansour sagt, at han kun har opfordret til jihad i ordets spirituelle forstand, men det er ikke det indtryk man får, når man går hans mange udtalelser til medierne efter. Her fortæller han beredvilligt om sin beundring for nogle af al-Qaedas topfolk, og i retten kunne man bl.a. se en koran med den nu afdøde irakiske al-Qaeda-leder Al-Zarqawis personlige dedikation.

Til Mansours vennekreds hører også den dødsdømte dansk-marrokaner Omar Maarouf, der sidder fængslet i Marokko, den egyptiske islamist Talat Fouad Qassim, der forsvandt fra Danmark under mystiske omstændigheder i 1995, den blinde egyptiske sheikh Omar Abdel Rahman, der er dømt for det første attentat mod World Trade Center i 1993, den militante London-imam Abu Qatada og den norske imam Mullah Krekar, der ifølge terroreksperter alle er en del af al-Qaeda-netværket.

"Jeg er stolt af mine kontakter til disse store mænd, jeg har besøgt dem, lavet interviews og videooptagelser med dem og har også inviteret nogle af dem til Danmark, hvor de har holdt foredrag. Ligesom alle andre mennesker søger jeg ligesindede. De er mine brødre," sagde Said Mansour f.eks. til Information i 2003.

Her lagde han heller ikke skjul på sin accept af terrorangrebet 11. september.

"Ofrene for 11. september var ikke uskyldige. Amerikanerne har selv valgt deres præsident, og derfor bærer de også en del af ansvaret for hans gerninger," sagde han. "Vores religion opfordrer os til terror, men vores terror er en velsignet terror."

"Selv er jeg ikke terrorist. Jeg er bare en almindelig muslim, der forsøger at tjene islam ved at hjælpe mine muslimske brødre rundt omkring i verden. Det er min pligt ifølge islam. Jeg er desværre ikke den hellige kriger, politiet og medierne gerne vil gøre mig til. Men det bliver jeg måske engang. Inshallah. Om Gud vil."

Said Mansour har siddet varetægtsfænglset i halvandet år og ventes tidligst løsladt i 2008.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her