Læsetid: 4 min.

Den tredje vej

7. januar 2002

OG KRIGEN GÅR sin gang. Søndag bragte de internationale medier nye dramatiserede beretninger om, hvordan det lørdag i sidste øjeblik skulle være lykkedes talibanernes leder Mullah Omar at undslippe sine amerikanske og afghanske forfølgere på motorcykel ad støvede veje – »som en anden Steve McQueen i filmen The Great Escape«, siger en kilde til det britiske The Observer. Andre beretter, at mullah’en formentlig aldrig har været i området, som amerikanske og afganske styrker har finkæmmet den seneste uge. »Jeg aner ikke, hvor han er,« siger en skuffet provinspolitichef Hefeez Ullah til Washington Post.
Samtidig jager USA den usynlige terrorleder Osama bin Laden. Senest med en brochure, der uddeles i det østlige Afghanistan med foto af en turbanløs, velbarberet bin Laden i nydeligt, vestligt jakkesæt og slips, ledsaget af en tekst om, at »Osama bin Laden, morderen og kujonen, har opgivet al-Qaeda. Han har forrådt jer og er på flugt«. Brochuren med det manipulerede foto tilbyder en dusør på 25 mio. dollar til talebanere, der kan hjælpe USA med at fange bin Laden.
Sådan fortsætter krigsførelsen med alle tænkelige midler i Afghanistan. Imens fortsætter også diskussionen om, hvor ’krigen mod terror’ egentlig fører hen.

JOURNALISTER og andre, der vender hjem fra deres første besøg i Afghanistan og Pakistan fortæller, hvor overraskende fjendtlig stemningen mange steder er over for vesterlændinge. I en større skala bekræftes et sådant billede af den første internationale meningsmåling om synet på USA efter starten af krigen mod terror. Den er gennemført af Pew Research Center i Washington med den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright i spidsen, og den bygger på interviews med 275 meningsdannere i 24 lande. Omkring halvdelen af de adspurgte ikke-amerikanere mener, at 11. september-terroren blev fremprovokeret af USA’s egne politiske gerninger, og de mener samtidig, at USA i sin krigsførelse har overreageret. Ni ud af ti ikke-amerikanere forklarer antiamerikansk stemninger i verden med, at USA’s har bidraget til at øge kløften mellem rige og fattige på Jorden. Undersøgelsen konkluderer, at der samtidig med beundring for USA som et land med demokrati, frihed og muligheder for den enkelte hersker en betydelig skepsis over for den måde, USA fører sig frem i den globale politik. Og skepsisen er klart størst i den islamiske verden.
»Da der fandtes to supermagter, kunne mennesker i den øvrige verden hakke på enten USA eller Sovjet. I dag finder mange det naturligt at rette deres bitre følelser mod den eneste store ’skurk’, der er tilbage,« siger Madeleine Albright i en kommentar. I dagens ’mandagsbog’ Bak fiendebildet, anmeldt på side tre, påpeger den norske socialantropolog Thomas Hylland Eriksen, at fjendebilleder er noget, man spejler sig i, definerer sig selv gennem, og at også mange i USA og Vesten fik brug for et nyt fjendebillede, da kommunismen forsvandt. Islamismen bød sig til i forbindelse med Golfkrigen, og de to – kapitalismen og islamismen – fremstår i dag som »hinandens perfekte fjender«, siger Hylland Eriksen.

DETTE ER en tvedeling af verden, der spærrer for dialog og flerkulturel sameksistens, globalt og nationalt. I lørdagens Information beskrev tre arabiske intellektuelle, der siger »nej tak til bin Laden og nej tak til Bush«, hvordan de føler sig fanget i en skruestik og ude af stand til at rejse nuancerede diskussioner, fordi alt i øjeblikket høres inden for den polariserede optik.
»Arabernes store problem er, at vi ikke har fundet ud af, hvordan vi kan forholde os til den vestlige verden på anden måde end ved at betone absolutte forskelle. Det bekymrer mig, især efter den 11. september, at vi i den arabiske verden ikke har været i stand til at frembringe vores egen positive model for harmonisk sameksistens,« siger Joseph Bahout, libanesisk politolog.
Det samme kunne man sige om den vestlige verden, herunder det danske samfund, hvor den nye regering med sit højrevendte støtteparti synes at koncentrere sig om kernedanskerne og skærer ned på omverdensengagementet i form af u-landsbistand, samtidig med at den strammer udlændingeloven for at holde muslimerne ude.
Bush og bin Laden er nok hinandens perfekte fjender, men de er dermed også i fællesskab fjender af forsøgene på at finde ’en tredje vej’ for det globale samfund. Over for de to polariserede, fundamentalistiske syn på verden, står nemlig et tredje, der betoner dét, Hylland Eriksen kalder humanistisk rettighedstænkning – et verdenssyn der kan hente inspiration hos såvel liberalisme, marxisme, kristendom og islam, men undgår fundamentalistisk tolkning af nogen af delene.

DER ER IKKE tvivl om, at Mullah Omar og Osama bin Laden er hjemfaldne til straf. Men hvis den amerikanske regering blot fortsætter sin militære krigsførelse mod terror – next stop Irak, mener mange – så kan verden være på vej mod fastlåsning i en ny kold krig, der ikke går mellem to supermagter, men mellem én supermagt plus dens allierede og en mere eller mindre fundamentalistisk del af en verdensomspændende religiøs kultur.
Der er i den grad brug for, at personer uden for den herskende modsætning, men i både den vestlige og den muslimske verden, begynder at sætte deres ledere under pres og sætte ord på en tredje vej, der kan få tidens nye ondartede fjendebillede til at krakelere.

jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu