Læsetid: 3 min.

Trepartsmodel falder fra hinanden

Den model for arbejdsmarkedet, hvor LO, DA og regeringen aftaler de store linjer, er ved at dø, mener forskere. Særinteresser får større gennemslagskraft
26. september 2005

De gamle sværvægtere på arbejdsmarkedet Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har fået sværere ved at slå igennem i den politiske boksering. Regeringen under statsminister Fogh viser formindsket lyst til at sparre med dem, mener to forskere. "Vrøvl," lyder svaret fra LO.

Den tid, hvor politikere og pressefolk lyttede intenst til en LO-formand som Thomas Nielsen, er forlængst forbi. I dag skal både formanden for LO og for modparten, DA, være glad, hver gang folketingspolitikere lytter. Det mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

"Regeringens interesse for LO og DA går nedad og sætter dermed trepartsmodellen under pres. Hvis regeringen vil tale med nogle om arbejdsmarkedspolitik, er ministrene mere tilbøjelige til at udvælge repræsentanter for bestemte forbund eller enkeltpersoner frem for at nøjes med LO og DA," siger Ibsen.

Lederen af Center for International politik og business på Handelshøjskolen i København Ove Kaj Pedersen siger:

"Den gamle trepartsmodel er ved at dø ud. Den bliver erstattet af en mere kompleks og pluralistisk model, hvor der bliver lyttet til flere parter. Især organisationer, som repræsenterer klare segmenter af lønmodtagere f.eks. Politiforbundet, får større politisk gennemslagskraft. I stedet for at politikerne hører én røst fra fagbevægelsen, lytter de til mange."

Frafald og splittelse

Der er ifølge forskerne flere årsager til, at lønmodtagernes største paraplyorganisation LO har mistet nogle tænder.

"Forbundene under LO mister samlet set medlemmer hele tiden, så LO taler på vegne af færre. Dertil kommer, at LO er politisk splittet, og flere af de traditionelt ret røde forbund står i den mærkværdige situation, at flertallet af deres medlemmer stemmer borgerligt. Alt i alt har LO altså svært ved at tale med én stemme," siger Ibsen.

Medlem af den daglige ledelse i LO og formandskandidat sekretær Harald Børsting mener, at forskerne ingen grund har til at erklære trepartmodellen for døende.

"Det er simpelhen noget værre vrøvl. LO bliver til stadighed hørt af regeringen. Eksempelvis er vi budt med i Globaliseringsrådet, og i alle væsentlige diskussioner om efteruddannelse af voksne. Jeg kan ikke komme i tanke om et eneste væsentligt arbejdsmarkedspolitisk emne, hvor vi ikke er blevet hørt," siger Børsting, og fortsætter:

"Det er rigtigt, at der fra politisk hold bliver ført dialog med mange forskellige forbund, men i de store sager bliver LO altså hørt."

Andre på banen

Antallet af ufaglærte job i Danmark svinder ind som følge af bl.a. konkurrence fra lavtlønslande og ny teknik. Dermed bliver der færre medlemmer i forbund for lavtuddannede som 3F og HK.

Antallet af stillinger for højtuddannede vokser derimod, og derfor har flere af forbundene under Akademikernes Centralorganisation (AC) medlemsfremgang.

"Mens LO mister indflydelse, vil AC (og dermed de veluddannede, red.) nok få mere indflydelse fremover, hvis organisationen forstår at spille sine kort rigtigt," siger Ove Kaj Pedersen.

Flexicurity i fare?

Gennem de seneste måneder har både internationale forskere og statsminister Anders Fogh Rasmussen lovprist den danske 'flexicurity-model', hvor parterne på arbejdsmarkedet forhandler sig frem til aftaler, og staten har spændt et sikkerhedsnet i form af arbejdsløsheds-understøttelse ud under lønmodtagerne. Men hvad sker der med flexicurity-modellen, hvis andelen af organiserede lønmodtagere totalt set fortsætter med at falde, som den har gjort siden 1996? Betyder færre medlemmer ikke, at det bliver svært for fagbevægelsen at indgå aftaler, som dækker nok til at opretholde flexicurity? Det svarer lederen af Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, professor Per Kongshøj Madsen, på. Han siger:

"Den dalende organisationsgrad er en dårlig nyhed for flexicurity-modellen. Den bygger meget på, at når der forhandles og indgås aftaler, så er hovedparten af lønmodtagere omfattet."

I dag er cirka 78,5 procent af lønmodtagerne med i et forbund. Hvor langt ned organisationsgraden kan komme i forhold til at opretholde flexicurity-modellen, vil Kongshøj Madsen ikke spå om og siger:

"Om smertegrænsen er er en organisationsprocent på 40, 50 eller 60, må fremtiden afgøre."

Ove Kaj Pedersen mener, at vi er meget langt fra flexicurity-modellens sammenbrud.

"Vi har en af verdens hø-jeste organisationsprocenter, og fagbevægelsens medlemstal falder altså ikke så drastisk i Danmark som i andre EU-lande. Min pessimisme på flexicurity-modellens vegne er meget lille," siger Ove Kaj Pedersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her