Læsetid: 2 min.

Trintrylleri

Bournonville-Gallaen lørdag blev en overraskende vidunderlig sejr for Den Kgl. Ballet
14. juni 2005

"Jeg er ligeglad med, om du danser de Bournonville-trin perfekt," sagde instruktøren Lloyd Riggins på en beåndet videostump under Bournonville-Gallaen lørdag aften. "Men jeg vil blive lykkelig, hvis du danser dem lige så naturligt, som du trækker vejret."

Tilskuerne på Gamle Scene lo lidt forlegent over idealet. Men det er netop denne organiske kropslighed, Bournonvilles dansestil handler om. Og det er det helheds- ideal, som er blevet synligt under denne 3. Bournonville Festival, som hermed kan udråbes til en overraskende vidunderlig sejr for kompagniet.

Både Bournonville og kompagniet har gået gennem mange strabadser, førend balletmester Frank Andersen har kunnet manøvrere kompagniet hertil. Sårene fra de fire foregående balletmestre har skullet heles - sammen med hudafskrabningen fra den halvhjertede Bournonville Uge i 2000. Men med festivalen har Frank Andersen fået helterollen som genskaber af Den Kgl. Ballets identitetsfølelse - ud fra sin grænseløse kærlighed til Bournonville. Som balletmester 1985-94 stod han bag den 2. Bournonville Festival i 1992, og siden 2002 har han samlet kompagniets danske og udenlandske dansere med deres strittende dansestilarter til et ensartet udtryk, men med plads til personligheder.

Tænker og tryller

Festivalens aftener har ellers været brogede. Hopsada, som tilskuer har man skullet polka'e de muntre tanker fra Livjægerne på Amager til de skæbnetunge længsler i Sylfiden. Eller kineser-nikke de stive albuer fra Fjernt fra Danmark direkte over i de bløde knæbøjninger i Konservatoriet.

Men ved gallaen gik alt op i en højere enhed. Her var det, som om mirakeltricket med forvandlingskjolen fra Napoli blev udført lige for øjnene af tilskuerne: Gallaprogrammets 11 enkeltdanse forvandlede sig til 11 beslægtede scener i en Bournonville-vifte. Hver danser indlevede sig fuldstændig i en dans, der kom til at hænge sammen med den næste. Det var gallamagi.

Samtidig bragte gallaen en romantisk vildskab med sig fra 1800-tallets Europa. Pludselig kunne man som tilskuer i 2005 mærke heftigheden og splittelserne i Bournonvilles guldaldertrin. Godt nok var Bournonville harmoniens vogter. Men han var først og fremmest teatertænker og trintryller.

Dans og fest

Du - her - danse? er en af Bournonvilles yndlingsmimer. Under festivalen er spørgsmålet blevet stillet af bl.a. Thomas Lund, Mads Blangstrup, Morten Eggert, Dawid Kupinski og Tim Matiakis: De har peget først på den udkårne, så ned i gulvet og til sidst hvirvlet hænderne blødt op over hovedet. Jo, danserne omkring dem har hellere end gerne villet danse og feste. Og kompagniet har bevist, at Bournonville-traditionen har overlevet.

Men den eleganteste gallakrølle var måske, da Gudrun Bojesen og Gitte Lindstrøm sprang ind i mandetrikot og galopperede kønsforbyttet og nytolkende om kap i den maskuline Jockeydans. Disse to suveræne solodanserinder skabte rytmisk åndedræt i parkettet.

Og Bournonville har garanteret åndet med.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu