Læsetid: 4 min.

'Vi troede vi sad på den grønne gren'

14. maj 2005

Ingen toneangivende danske aviser i de sidste fem år har skrevet om den Bologna-proces, som er ved at skabe den største omvæltning på de europæiske universiteter i 30 år.

Det viser en søgning, som Information har foretaget i avisarkivet Infomedia, der består af over 10 millioner avisartikler i Danmark.

En tillægssøgning på Bologna-erklæring og Bologna-deklaration - som er begreber, der også anvendes blandt universitetsfolk - viser, at der ikke engang er skrevet 10 artikler om processen. Et læserbrev i en jysk provinsavis, en kort mødeartikel i Urban Vest, samt en lille sidebemærkning i Weekendavisen i juli 2004 fra en reporter udsendt til Serbien vidner om, hvor lav interessen i medierne har været siden årtusindskiftet.

Søger man i avisarkiverne er Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti den eneste politiker på Christiansborg, der - i en kronik i Berlingske Tidende den 29. april 2003 - har søgt at rejse en offentlig debat om Bologna-processen. Han kaldte Bologna-processens 'Projekt Europa' for "en katastrofe" og "en bombe under europæernes akademiske frihedstradition", der vil føre til det europæiske universitets død.

Men Langballe, der hævdede, at Bologna-erklæringen var vedtaget af '29 EU-lande' (sic), sagde, at den var blevet til efter pres fra EU (selv om også Europarådet og ikke-EU-lande var med i processen) blev få dage senere imødegået af videnskabsminister Helge Sander. Og så døde debatten i den bredere danske offentlighed.

Dansk import fra Bologna
Da den nyeste danske universitetslov blev vedtaget i den 28. maj 2003 var der ingen politikere - bortset fra Jesper Langballe - der talte om, at grundprincipperne i loven var import fra Bologna-processen.

Mange havde sikkert den opfattelse, at loven var en ren dansk lov - i en dansk proces, der blev påbegyndt med nedsættelsen af en Forskningskommission i 2000. Og som var en slags overbygning på den universitetsreform i 1993, der havde indført bachelor-grader og en såkaldt 3+2+3 struktur med bachelor, kandidat og ph.d-grader.

Det stod ellers i regeringens bemærkninger til lovforslaget, at det 'imødekommer Bologna-erklæringens præmisser', og at Danmark dermed tilsluttede sig en gruppe andre lande, der har gennemført 'tilsvarende reformer i bestræbelserne på at være internationalt konkurrencedygtige'.

Under Folketingets andenbehandling af loven den 29. april 2003 gjorde Jesper Langballe et nyt forsøg på at rejse debatten om Bologna-importen.

Hanne Severinsen fra Venstre kritiserede straks ordføreren fra Dansk Folkeparti, for ikke at støtte den Bologna-erklæring, der er "et instrument til at vi skal kunne bevæge os rundt i Europa."

På foranledning af Marianne Jelved fra Det Radikale Venstre måtte Langballe indrømme, at Bologna-erklæringen ikke er 'et diktat' fra EU, men ellers var der ikke en større debat om perspektiverne i denne europæisering af de danske universiteter og forskningslivet.

Ingen af Folketingets partier har gjort en indsats for at forklare vælgerne om indholdet og rækkevidden i Bologna-processen.

Søger man på deres hjemmesider står der ikke et ord om den skelsættende begivenhed - der fjernt fra EU-eksperternes opstemte debatter om koncentriske cirkler, integration i dybden og bredden, og om ny forfatning - var ved at opbygge en europæisk bevidsthed fra neden.

"Hvorfor skulle politikerne interessere sig for det, når Bologna-processen ikke engang interesserer aviserne?" spørger en ekspert sarkastisk.

Kvantespring
Søger man på danske universiteters web er det ikke overvældende, hvor mange gange Bologna-processen hitter. Studenterrådet på RUC har i 2003 holdt en årsfesttale, hvor de fordømmer Bologna for at 'kaste mørke skygger' ind over de danske universiteter og åbne op for en markedsgørelse.

På enkelte fakulteter er man begyndt at lave udredninger at lave om det kvantespring, som Bologna-processen er ved at udløse (f.eks. Juridisk fakultet på Københavns Universitet), men Christian Thune fra Evalueringsinstituttet mener, at "Danmark må til at accelerere nu."

"På universiteterne er der vældig meget fokus på europæisk samarbejde og internationalisering, men det er kun en beskeden delmængde på de danske universiteter, der er fortrolig med Bologna-processen og ved, hvad den indebærer," siger han. "Måske skyldes det, at den nye universitetslov medførte en omstillingsproces, der har krævet meget arbejde af universiteterne."

Kirsten Marie Kristensen fra Danske Studererendes Fællesråd erkender, at "der ikke er mange studerende der ved, hvad Bologna-processen er." DSF har her i foråret udsendt en rapport om processen (www.dsfnet.dk).

Rektor ved Roskilde Universitetscenter Henrik Toft Jensen mener, at debatten indtil nu er udeblevet, fordi der i Danmark har været en følelse af at være foran i forhold til resten af Europa. "Vi følte, at vi sad på den sikre side og den grønne gren, og det gjorde vi måske også," siger Toft Jensen med henvisning til, at Danmark allerede i 1993 indførte en struktur med 3+2+3 grader på universiteterne (bachelor, kandidat og ph.d.).

"Danmark er stadig lidt af et foregangsland, men nogle gange er vi så glade for os selv, at vi risikerer ikke at opdage, hvad der foregår i resten af Europa."

Den danske Bologna-følgegruppe har oprettet en hjemmeside (www.bologna.dk), hvor man kan finde yderligere oplysninger om Bologna-processen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu