Læsetid: 4 min.

Troldmandens lærling

Trods massivt afsæt i tonefaldet hos legendariske Nick Drake formår færingen Teitur at træde seriøst i karakter på sin anden, brændende, blændende og intense cd
16. juni 2006

Der er grøde i sanger-sangskrivergenren som aldrig før. Det har noget at gøre med at træde i karakter som individ i en stedse mere mærkevare- og forbrugsorienteret verden, hvor vi alle bliver ofre gennem en ond sammensværgelse mellem diverse siddende pilrådne højreradikale regimer i diverse vestlige stater og så store multinationale firmaer med fuldstændig frie hænder og hvad amerikanerne så præcist kalder the military-industrial complex, altså fusionen af militær og industri. Sidstnævnte har som bekendt et godt greb om nosserne på George Bush Jr., en dødsensfarlig tegneserie-præsident, som vort eget regime har en ulyksalig, men også dybt naiv og fuldstændig ukritisk kærlighedsaffære kørende med; det ville være morsomt, hvis ikke det var så tragisk. Men nu er vi altså krigsførende magt, Gid bedre det.

Og selv om sanger-sangskrivergenren er overordentlig rummelig, benyttes den stadig primært til at udforske det nære, det personlige og såmænd også det rent ud private; her udfolder sig gerne, hvad min kollega Ralf Christensen engang så rammende døbte "den store hvide følsomhed", da genren tilsyneladende især appellerer til hvide kunstnere m/k. Også herhjemme har genren vind i sejlene, og hvem som helst, der kan stemme en guitar og rime weltschmerz på megahertz, udsender rask væk en cd eller 10.

Konsekvent fascinerende

De færreste - om nogen overhovedet - matcher dog færingen Teitur, som siden debuten i 2003 med hvad der på fagsproget kaldes 'det lovende' Poetry & Aeroplanes, har turet med en næsten indædt, men helt sikkert beundringsværdig intensitet. Ikke mindst her til lands, hvor han har opbygget en lille, men totalt hengiven menighed, der åndeløst følger hans kunstneriske manøvrer. Derfor er det helt forståeligt, at det har taget ham tre år at få lavet en værdig efterfølger. Og ikke nok med at Stay Under The Stars på alle måder er værdig, den er også klart sin forgænger overlegen på alle måder samtidig med den lægger sig i naturlig forlængelse deraf.

Hvis De kender den fabelagtige, men desværre også alt for tidligt afdøde engelske sanger-sangskriver Nick Drake (1948-1974) - på mange måder den store hvide følsomheds absolutte Godfather - vil De også vide, hvilket territorium, den gode Teitur både behersker og navigerer rundt i. Selvfølgelig matcher han ikke Drake som guitarist - og hvor mange gør så lige det? - Drake skabte og forfinede trods alt en ganske unik stil, som stadig er stildannende; således kunne starten på den bedårende "I Run The Carousel" snildt være introen til en Drake-sang, og hele "Thief About To Break In" ville såmænd ikke have skilt sig markant ud på mesterværket Pink Moon - men som både sanger og sangskriver (dog ofte i samarbejde med andre tekstsnedkere, gerne af angelsaksisk oprindelse) er Teitur næsten i mål med at etablere sig som en af tidens mest prægnante og konsekvent fascinerende inden for begge felter.

En diskret musikalitet

Stay Under The Stars er som helhed afdæmpet og underspillet, raffineret og subtilt, fuld af tillid til at lytteren vil sætte sig ned og lytte midt i det alment udbredte ræs efter primært at rage ting til sig. Teksterne er forunderlige og magiske, fyldt af en egen delikat musikalitet såvel som en stribe koncise udsagn, og så klinger de perfekt sammen med melodierne, der gerne bliver hængende, efter stilheden atter indfinder sig. Der synges ofte fra ensomme og/eller udsatte positioner med en eksklusiv lydhørhed og befriende mangel på demonstrativ gestik.

Uden at møde op med en revolutionær dagsorden hersker der heller ingen tvivl om, hvis side Teitur er på. Og det er ikke de smarte, de besiddende eller de magthavende, det er ganske sikkert. Han lægger derimod solidarisk og indfølt stemme til alle de lonely people, vi kender så godt fra Beatles-sangen "Eleanor Rigby (et pejlemærke for Teiturs produktion, iflg. pressemeddelelsen), men så sandelig også fra vort lokalkvarter og den der hæslige virkelighed, der ligger uden for de parcelhuskvarterer, hvor det siddende regimes støtter i vid udstrækning slår deres respektabelt racistiske folder, mens de synger med på det p.t. så populære omkvæd om friværdi. Det der Underdanmark, som tilsyneladende både skal betale og bøde for det pilrådne borgerskabs igangværende forbrugsfest.

Udtryksfulde strygere

Det er i dén grad musik, der fortjener at både indtage og fylde ens sølle liv på alle niveauer, idet den taler direkte til den lyttende og konsekvent gør sig værdig til at blive hørt. Ikke mindst i kraft af Teiturs sansede og udtryksfulde vokal, der ofte tilter over i det rent ud sørgmodige, men heldigvis aldrig i det navlebeskuende, selvmedlidende eller utåleligt følende. Og så er en række af sangene indhyllet i nogle af de smukkeste og mest ekspressive strygerarrangementer længe hørt på en plade af denne art; her i blandt indtager den dybt originale coverversion af rockklassikeren "Great Balls Of Fire" en særposition. Optaget live i Vega i Kongens København er den omarrangeret til ukendelighed, og det lykkes Teitur og co. at forvandle Jerry Lee Lewis' rødglødende og fandenivoldske rockhymne til en glødende intens ballade af sjælden skønhed og dybde. Et højdepunkt på en plade, der stort set ikke indeholder andet. Dårlige sange er der således ingen af!

Det er godt nok længe siden, at vi har lagt øre til en plade inden for denne genre, der overvinder dens mange konventioner og tager seriøst livtag med såvel eksistens som alt det udenoms; samfundet, tror jeg det kaldes. I mine øjne (og øren) har Teitur lavet én af årets til dato vigtigste, vakreste og vægtigste plader. Jeg har i hvert fald ikke lyst til at høre noget andet for tiden. En besættelse, jo vist. Men af aller nobleste karakter. Fan-fucking-tastic, det er hvad Stay Under The Stars er.

Teitur: Stay Under The Stars (Arlo & Betty Recordings/ Playground)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her