Læsetid: 4 min.

Troværdig ledelse efterlyses i Bruxelles

Skal tyrkisk medlemskab af EU blive en succes, kræver det troværdig ledelse fra EU-toppen, som skal tage borgernes frygt alvorligt, siger arbejds- og organisationspsykolog
28. april 2006

"Det er en svær opgave, men stort set alt kan lade sig gøre, hvis medarbejderne stoler på ledelsen". Sådan lyder den korte version af arbejds- og organisationspsykolog Bo Frederiksens svar på spørgsmålet 'Hvis EU var en virksomhed og Tyrkiet en mulig kommende fusionspartner, hvad skulle der så til for at få fusionen til at lykkes?'

Bo Frederiksen yder konsulentbistand til virksomheder, der står over for store forandringer, f.eks. fusioner. Mange af de redskaber, han anbefaler virksomhedsledere at tage i brug over for deres medarbejdere, kan også - hvis man laver tankeeksperimentet om EU som en virksomhed eller koncern - bruges i forhold til en udvidelse af Unionen, mener han.

"Generelt bryder vi mennesker os ikke om forandringer. Vi skal motiveres og have begrundelser for forandringen samt overblik over, hvad den vil indebære, før vi har lyst til at kaste os ud i den. Derfor møder virksomhedsledere, der vil skabe forandring, ofte stor modstand fra medarbejderne. Men modstanden kan overvindes."

Bo Frederiksen understreger, at han ikke har noget indgående kendskab til hverken Tyrkiet eller EU. Men kom EU's stats- og regeringschefer eller EU-Kommissionen til ham for at få et par gode råd om processen frem mod Tyrkiets mulige medlemskab, ville han ikke tøve med at give dem nogle generelle råd.

"Jeg ville lægge vægt på, at det her er en opgave både for koncernledelsen, altså EU-toppen, og afdelingslederne, altså stats- og regeringscheferne i de enkelte medlemslande. De skal alle sikre sig, at deres bagland, altså befolkningerne, har tillid til dem. Ellers får en fusion af sådan en størrelsesorden meget svært ved at lykkes," siger Bo Frederiksen.

Før en eventuel fusion er det ifølge arbejds- og organisationspsykologen vigtigt at give medarbejderne, her EU's befolkning, en oplevelse af, at de lever på en burning platform, altså at det er tvingende nødvendigt at udvide Unionen.

"Det har man til dels prøvet at gøre allerede, f.eks. ved at påpege Tyrkiets sikkerhedspolitiske betydning og understrege EU's erhvervslivs behov for nye markeder. Men det kan tage lang tid, før følelsen af tvingende nødvendighed slår igennem. Derfor er det en god idé, at processen frem mod Tyrkiets mulige optagelse er så lang. Det giver rum for, at borgernes frustrationer og frygt kan komme ud," siger Bo Frederiksen.

"Den gode leder giver sine medarbejdere plads til at udtrykke frygt og lytter til den. Får de negative følelser ikke plads, bliver de ved med at være til stede i processen. Det vil også gælde EU-borgernes frygt for tyrkere med deres anderledes kultur."

Bild ikke nogen noget ind

"Men det er nødvendigt, at processen kommer videre derfra, og her viser forskellen på erhvervsliv og politik sig," understreger Bo Frederiksen.

"I en virksomhed får lederne deres løn for at tage de beslutninger, de finder rigtige uanset, hvad medarbejderne mener. De har magt til at fyre de medarbejdere, som efter en omstillingsperiode ikke vil tilslutte sig de nye værdier. I politik kan borgerne siges at være aktionærer, som i sidste ende kan flytte deres investering, altså deres stemme, et andet sted hen. Det indskrænker politikernes handlefrihed. I det konkrete tilfælde er de nok nødt til at få langt de fleste EU-borgere til at acceptere tanken om tyrkisk medlemskab, før de gør alvor af det," siger han.

Normalt er det også vigtigt, at parterne i en fusion får kendskab til hinanden undervejs i forløbet. Når det drejer sig om to virksomheder, kan det f.eks. være i form af medarbejderseminarer eller konkrete opgaver, som medarbejdere fra de to virksomheder skal løse sammen. Men i forhold til en udvidelse af EU, er det vanskeligere, mener Bo Frederiksen:

"Borgerne i de gamle EU-lande får ikke umiddelbart anledning til at møde tyrkerne. Det er i hvert fald nødvendigt, at fusionsparterne får nuanceret deres ofte stereotype og negative billede af den kommende partner," siger han.

Samtidig er det vigtigt, at politikerne ikke stikker befolkningen blår i øjnene, mener Bo Frederiksen:

"Man må ikke bilde borgerne ind, at om 10-15 år, når Tyrkiet er klar til medlemskab, er tyrkerne præcis lige som os. I stedet bør EU-politikerne slå på, at EU allerede rummer stor mangfoldighed. EU kan sammenlignes med en koncern, hvor de enkelte virksomheder eller afdelinger har meget forskellige kulturer. Hvis man får borgerne til at identificere sig med den mangfoldighed, vil man også kunne skabe en troværdig historie om, at EU kan rumme Tyrkiet."

Det kræver imidlertid, at EU-borgerne reelt oplever den kulturelle mangfoldighed som en gevinst, og at f.eks. østudvidelsen bliver opfattet som en succes, siger Bo Frederiksen.

"EU-borgerne er både medarbejdere, men også aktionærer. Udvidelser er nogle dyre investeringer, som aktionærerne altså gerne vil se et fornuftigt afkast af, inden de godtager nye investeringer i samme størrelsesorden," siger han.

I det hele taget handler det om tillid, og den skabes ved at være troværdig i sin kommunikation og skabe resultater:

"Efter en fusion skal der hurtigt kunne ses nogle resultater, som hænger sammen med de argumenter, ledelsen brugte til at motivere til at gå ind i forandringen. Efter en udvidelse med Tyrkiet kunne resultaterne f.eks. bestå i at skabe resultater, som understreger den sikkerhedspolitiske gevinst ved at have fået landet med i flokken. Eller at de lande, hvor der har været størst skepsis, får udvidet deres marked til at omfatte Tyrkiet."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her