Læsetid: 5 min.

Truende adfærd

Anja Andersen er så maskulin, at vi har svært ved at håndtere det. Derfor forsøger medierne at forklare hendes unormalitet - blandt andet ved at beskrive hende som et barn, der endnu ikke er blevet en rigtig kvinde, viser et nyt speciale
18. december 2006

Anja Andersen er maskulin. Og det er helt fint, når det handler om at vinde håndboldkampe - men her stopper accepten, mener Anja Majbritt Jensen, som har skrevet speciale om mediernes præsentation af Anja Andersen:

"Medierne elsker, at hun er maskulin, når hun vinder. Men de kan ikke fordrage, at hun er maskulin derudover," siger hun.

Og det smitter af på mediedækningen, fortæller Anja Majbritt Jensen. "Hun beskrives som aggressiv, muskuløs og faretruende både verbalt og fysisk. Og som enorm individualist," siger Anja Majbritt Jensen.

Men samtidig ligger det i vores kultur, at kvinder ikke skal være sådan:

"Hendes personlighed støder sammen med vores ide om, hvad en kvinde skal være. Ikke mindst i sportsverdenen. I kvindesport skal alle helst være lige. Det er holdet, der er i centrum, og der er helst ikke nogen, der skal skille sig for meget ud. Der passer Anja Andersen ikke ind."

Derfor forsøger medierne med vold og magt at forklare hendes unormalitet:

"Der er to typer maskulinitet i sport. Det er maskulint at vinde - og den del må kvinder godt tage del i, for det er jo det, sport handler om. Men de må ikke iscenesætte sig så gennemgående maskulint, som Anja Andersen har gjort. Så bliver vi nødt til at forklare det. Og så prøver vi at lave en fortælling om, at der bagved den hårde skal er en rar kvinde, der er god ved dyr og ældre."

Det sidstnævnte er fra Anja Andersen-biografien Anja fra 2004, hvor der blandt andet også står "Hun elskede børn og ville for øvrigt håbe, at hun selv fik nogle en dag"

En anden typisk måde, medierne reagerer på, er ved at beskrive Anja Andersen som et barn:

"Det at være menneske hænger sammen med det at være voksen, og hvis man skal være voksen, skal man tage det køn på sig, som kulturen foreskriver. Hvis man har et bestemt kropstegn, skal man opføre sig i overensstemmelse med det. Hvis ikke, bliver det læst som et tegn på, at man er umoden. At man ikke vil være voksen. Og Anja bliver netop læst som en drengepige," siger Anja Majbritt Jensen og fortsætter:

"Drengepigen fungerer som en præpubertær rolle, piger kan få tildelt, men når man skal være voksen, kan det ikke nytte noget at være en drengepige. Så må man tage den femininitet på sig, der ligger som en forventning i kulturen. Det er ikke noget, man kan vælge frit - der er nok nogen, der skal hjælpe med at få tingene på plads, som man gør med Anja Andersen - for hvis man ikke makker ret, bliver man henvist til barnets plads."

I flere af de avisartikler og bøger, Anja Majbritt Jensen har analyseret, beskrives Anja Andersen som et trodsigt barn. Blandt andet sammenlignes hun med Günter Grass' romanfigur, Lille Oskar, der ikke vil ikke være voksen. Men måske er det ikke fordi, Anja Andersen ikke vil være voksen. Måske er hun sådan, fordi hun nægter at påtage sig den femininitet, som det forventes," siger Anja Majbritt Jensen.

Status som menneske

Da Anja Andersen i marts i en kamp i Aalborg vælger at udvandre sammen med sit hold og siden græder til et pressemøde, sker der noget interessant i mediernes beskrivelse af hende:

"Da hun trækker sit hold ud i Aalborg, taler man om hende som nedbrudt i både sjæl og krop. Der kan vi genkende noget feminint, og dermed noget menneskeligt. Journalisterne bruger ligefrem ordet 'menneske' mange gange i artiklerne. 'Så træder mennesket frem'. I B.T. stod der, at 'Amazonen og krigeren var udskiftet med et menneske.' Amazonen repræsenterer den kvindelige maskulinitet, og krigeren er den mandlige maskulinitet. Begge dele bliver taget fra hende, og først da bliver hun et rigtigt menneske. For så er hun en kvinde. Og læseren kan se, at selvom hun er stærk som en mand, så gør hun som kvinder flest - hun græder." Og det understreger, ifølge Anja Majbritt Jensen, at man skal tage sit køn på sig, for at blive accepteret:

"Man skal være genkendelig som kvinde for at være et menneske. For overhovedet at få status som et menneske, er man nødt til at opføre sig på en måde, så det kan genkendes."

Den konklusion havde Anja Majbritt Jensen dog ikke regnet med, da hun begyndte sit analysearbejde:

"Da jeg gik i gang med specialet, troede jeg, at jeg ville opdage, hvordan Anja Andersen omformer og bidrager til at nytænke maskuliniteten, men den voksne maskulinitet får hun aldrig adgang til. Hun bliver enten beskrevet som et barn, eller som en rar dame, som inderst inde er god ved dyrene. Før episoden i Aalborg var hun et problembarn. Hun har været undtagelsen, der bekræfter reglen. Det er ikke sådan, at hun dannede skole for andre kvinder - at hun skabte en helt ny måde at være maskulin kvinde på. Hun blev altid betragtet som en undtagelse. Og det gør hun stadig."

Paralleller til Pippi

Der findes heller ikke mange danske kvinder, der er gennemført maskuline - et bud er Annemette Hommel:

"Det er interessant at se, hvordan Annemette Hommel kommer hjem fra Irak med klare maskuline træk. Men som retssagen skrider frem, kommer hun til at ligne en kvinde fra 50'erne med pagehår og skjortebluse. Vi skal kunne genkende kvinden Annemette Hommel. Der ligger en diskrepans mellem det hun er anklaget for og hendes kropstegn, og det bliver understreget, så befolkningen og juryen kan acceptere hende."

Endelig er der nogle litterære paralleller til blandt andre Pippi Langstrømpe og Medea i biografien Anja - Legebarn og furie fra 1996.

"Anja Andersen er i slægt med Pippi Langstrømpe og Medea fra Euripides' tragedie. Pippi er en rigtig drengepige, der heller ikke vil være stor, men som vi godt kan elske, så længe hun er barn. Medea er den voksne maskuline kvinde, der er en trussel - en mytisk farlig figur, som undergraver moderskabet, ægteskabet og statsmagten. Anja gør på en måde det samme i sportens verden. Hun river tæppet væk under en bestemt form, der har været i idræt. Hun sender et talenthold til en Supercup i Leipzig, og det må man ikke, så hun får en bøde for ikke at sende det rigtige Slagelse-hold. Hun nægter at stille op til midnatshåndbold, skåner skadede spillere og vil ikke komme til møderne i Dansk Håndboldforbund. På den måde laver hun nogle brud. Anja Andersen er elskelig som Pippi Langstrømpe men kulturelt uforståelig som Medea," siger Anja Majbritt Jensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her