Læsetid: 4 min.

Truslen fra Haiti

19. februar 2004

»Der er, ærlig talt, ingen begejstring lige nu for at sende militær eller politistyrker til at stoppe den vold, vi overværer.«
Colin Powell, USA’s udenrigsminister om Haiti

Kampene bølger i Haiti, hvor voldelige oppositionsgrupper i de seneste dage har udvidet deres herredømme til hele den centrale del af det plagede land. Her er desværre ikke tale om et demokratisk og folkeligt oprør mod en upopulær og korrupt præsident. Ej heller om den sammensværgelse mod et ungt kæmpende demokrati, som Haitis præsident Jean-Bertrand Aristide selv forsøger at give udseende af.
I gårsdagens Information kunne man læse en malende beskrivelse af de væbnede gangsterbander i slumkvarteret Cité de Soleil, som væbnet med maskinpistoler er parat til at forøve blodbad for at forsvare deres præsident – så længe det kan betale sig. På den anden side står oppositionen dybt splittet mellem en civil koalition af politikere, erhvervsfolk og fagforeningsledere og en række væbnede bander der fører an i blodsudgydelserne. Anføreren for den gruppe på 50 mænd, som tirsdag stormede byen Hinches, dræbte den lokale politichef og slap fangerne løs fra fængslet, er således en berygtet tidligere leder af militærets dødspatruljer og paramilitære terrorgrupper. Andre af oprørsgrupperne ledes af frafaldne tilhængere af Aristide, som – efter at have myrdet og terroriseret regimets modstandere – selv er faldet i unåde og nu vender sig mod præsidenten selv.

Den karismatiske præst, modstandskæmper og befrielsesteolog Jean-Bertrand Aristide kom til magten i 1990 båret på en bølge af folkelig begejstring. Han overtog et land, der gennem årtier var blevet misregeret af det groteske Duvalier-dynasti og dets brutale militær. Kun otte måneder efter blev han omstyrtet og drevet i eksil af et nyt militærkup, og Haiti hensank i endnu dybere kaos.
I 1994 sendte en modstræbende Bill Clinton de amerikanske styrker til Haiti i en historisk operation – for første gang nogensinde invaderede USA et latinamerikansk land for at genoprette demokratiet og genindsætte en venstreorienteret præsident. Men desværre har Aristide ikke levet op til ansvaret – bag karismaen og de flammende taler har der åbenbaret sig en magtgal fantast, som regerer ved kraft af vold og korruption. Nu trygler Aristides regering om hjælp fra udlandet – men denne gang er der ikke udsigt til, at USA vil send the marines. Som det fremgår af Colin Powells udtalelser, er USA ikke interesseret i et systemskifte på den caribiske ø – amerikanerne er som bekendt andetsteds engageret i den globale »krig mod terror«. Haiti må klare sig selv.
Haiti er en fejlslagen stat af den type, som fylder de nationale sikkerhedsrådgiveres advarselstavler med blinkende lamper. Haiti er et land i opløsning, styret af væbnede militser og narkogangstere, hvor befolkning lever i sygdom og armod værre end noget andet sted på den vestlige halvkugle – haitianerne kan i gennemsnit kun forvente at blive 49 år gamle.
Meget af kokainen fra Mellemamerika og Andes-regionen føres i dag gennem Haiti med fede gevinster til Aristide og hans korrupte politichefer. Øen flyder med våben – og hvem ved om ikke også terrorrister kunne benytte dette lovløse kaos til at infiltrere landet. På den i forvejen overfyldte Guantanamo-base i Cuba forbereder amerikanerne sig på at modtage op til 50.000 bådflygtninge fra Haiti, for at hindre at de hjemsøger de amerikanske kyster. Under det første kup mod Aristide flygtede 41.000 haitianere og blev en medvirkende faktor til at presse USA til at gribe ind.

USA har forgæves forsøgt at få de caribiske lande til at »gøre noget«, men hidtil uden held. Appeller til nabolandet Den Dominikanske Republik om at afhjælpe den humanitære krise er faldet på stengrund – dominikanerne har tværtimod lukket grænsen til nabolandet. Frankrig har nu meldt sig på banen med tilbud om at levere tropper til en international fredsstyrke under ledelse af FN. Frankrig insisterer på, at en løsning for Haiti skal foregå i multilateralt regi, og fører i øjeblikket rådslagninger med både USA såvel som med Tyskland, Mexico og Brasilien. Uden tvivl gemmer der sig her et slet skjult budskab fra den franske udenrigsminister Villepin til kollegaen Powell. Kun gennem samarbejde kan sikkerhedstrusler imødegås på forsvarlig vis, og Frankrig lever op til sit internationale ansvar, synes budskabet at være mellem linierne. Men Haiti sender også et andet budskab til eftertanke hos de mange, der jublede, da Aristide og hans Lavalas-bevægelse tog magten i sin tid: Voldelige utopier fører kun et sted hen – nemlig til kaos og død. Haitis tragiske fortid er ingen undskyldning for det misregimente, som folkeforføreren og ex-idealisten Jean-Bertrand Aristide har nedsænket landet i.
Løsningerne er svære at få øje på. Men sikkert er det, at USA ikke i længden kan tillade sig at ignorere det kaos, der breder sig i dets egen caribiske baggård.

ds

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her