Læsetid: 2 min.

En tur i Kramniks kværn

Magnus Carlsen knust af verdensmesteren
2. juli 2007

Den sværest tænkelige opgave for en stormester anno 2007 er nok at skulle have de sorte brikker mod verdensmesteren Vladimir Kramnik. Det er på det nærmeste umuligt at vride et helt point ud af anstrengelserne, normalt må man prise sig lykkelig for at slippe fra mødet med en remis.

Dette lykkedes ikke for Magnus Carlsen i fjerde runde af den internationale turnering i Dortmund. Efter at være gået galt i byen umiddelbart efter åbningen havde Magnus ikke noget at stille op og valgte at opgive efter allerede 30 træk:

1.Sf3 Sf6 2.c4 e6 3.g3 d5 4.d4 Le7 5.Lg2 0-0 6.0-0 dxc4 7.Dc2 a6 8.Dxc4 b5 9.Dc2 Lb7 10.Ld2 Sc6 11.e3 Sb4 12.Lxb4 Lxb4 13.a3 Le7 14.Sbd2 Tc8 15.b4 a5 16.Se5 Sd5 17.Sb3 axb4 18.Sa5! Måske havde Magnus undervurderet dette træk? Nu sætter Kramnik sig tungt på feltet c6.

18. - La8 19.Sac6 Lxc6 20.Sxc6 Dd7 21.Lxd5 exd5 22.axb4 Tfe8 23.Ta5 ...

Se diagrammet.

De sorte bønder på b5 og d5 ser dumme ud. Og det er just hemmeligheden bag Kramniks positionelt anlagte spil, at han ofte får modstandernes brikker til at tage sig dumme ud.

23. - Lf8 24.Se5 De6 25.Txb5 Tb8 26.Txb8 Txb8 27.Dxc7 Ld6 28.Da5 Lxb4 29.Tb1 Dd6 30.Da4 ...

Og her valgte Magnus meget forståeligt at give pote. Ifølge hans far, Henrik Carlsen, var den 16-årige også hæmmet af ondt i halsen. A sore throat and black against Kramnik - that's hell.

Stillingen efter seks af de syv runder er: 1. Kramnik, 4,5 p. 2.-4. Anand, Aleksejev og Lekó, alle 3,5 p. 5. Mamedyarov, 3 p. 6. Carlsen, 2,5 p. 7. Gelfand, 2 p. 8. Naiditsch, 1.5 p.

I sidste runde skal Kramnik have sort mod Aleksejev, mens Anand - også med de sorte - skal op mod Carlsen.

Nedtur for Peter Heine

Set med danske øjne er det mest bemærkelsesværdige ved FIDE's styrkeliste pr. 1. juli, at Peter Heine Nielsen med sit nye ratingtal på 2638 er rutsjet ned på en 82. plads. Anand holder stadig førstepladsen, idet top-ti nu ser således ud:

1. Anand, Indien, 2792 2. Kramnik, Rusland, 2769 3. Topalov, Bulgarien, 2768 4. Ivanchuk, Ukraine, 2762 5. Morozevich, Rusland, 2758 6. Mamedyarov, Aserbajdsjan, 2755 7. Lekó, Ungarn, 2751 8. Aronian, Armenien, 2750 9. Radjabov, Aserbajdsjan, 2746 10. Jakovenko, Rusland, 2735.

Magnus Carlsen har passeret 2700-grænsen og ligger med 2710 på en 17. plads. Han har tre points mere end verdens stærkeste skakkvinde, Judit Polgar, der rangerer som nummer 19 på listen. Et mindre fald for Judit - men hun er stadig milevidt foran den næststærkeste kvinde - den 20-årige inder Humpy Koneru (noteret for 2572).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her