Læsetid: 5 min.

Turbo på opleveren

Kunst, kultur og oplevelser har en eksportværdi, der er halvanden gang større end landbrugets. Men kan oplevelsesindustrien luge ud i arbejdsløshedskøen? Ja, tommelfingerreglen er, at én akademiker baner vejen for fem nye job
5. juli 2005

Aqua. Harry Potter. Hitman. Susanne Bier. David Beckham. Munthe plus Simonsen. Navnene har to afgørende ting til fælles: En god historie og en sikker evne til at skabe oplevelser og forretning.

Bag disse navne gemmer sig en hel industri inden for kultur- og oplevelsesøkonomien i form af vidt forskellige brancher: Musik, litteratur, forlagsvirksomhed, computerspil, forlystelser, gastronomi, wellness, film, teater, sport og mode.

Mangfoldigheden er ikke større, end at disse brancher har en fælles ambition, nemlig ønsket om at sætte kundens oplevelse i centrum. Selve det fysiske produkt - cd'en, bogen eller kjolen - er mindre væsentlig. Centralt står den oplevelsesværdi, som kunden tillægger produktet.

Der findes hyldemeter af litteratur om oplevelsesøkonomi. Og med god grund, for der er store samfundsøkonomiske gevinster gemt i oplevelser. Disse brancher bidrager med fem procent af den samlede danske produktion og beskæftiger 12 procent af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i Danmark.

Sektoren har en eksportværdi, der er halvanden gang større end landbrugets, og står for over 16 procent af den samlede danske eksport. Danskerne forbruger 64 mia. kr. årligt af fritidsudstyr, underholdning og rejser, hvilket udgør over ti procent af alle danske husholdningers forbrug. Det er altså ikke småpenge vi taler om.

Tankevækkende er det, at vi trods vores ringe størrelse i Danmark har så meget kreativt talent, der vækker stadig mere opsigt i den store verden. Men selv om 'Danish' er blevet et globalt brand og dansk mode går sin sejrsgang verden over, er der fortsat et enormt kreativt potentiale, der venter på at blive opdyrket inden for bl.a. spil, sport og turisme.

Oplevelsesøkonomi handler ikke kun om underholdning for den enkelte dansker, men også om jobs, vækst og velfærd. Den globaliseringsbølge, som skyller ind over os i disse år, tvinger os til at fokusere og prioritere: Hvad er Danmarks særlige styrkeposition i den internationale økonomi? Hvad skal vi leve af fremover?

Videnskab og blød værdi

Oplevelsesøkonomien er en vigtig brik i puslespillet. Det har vi allerede erfaret i regeringens globaliseringsråd. Men kan oplevelsesindustrien luge ud i arbejdsløshedskøen? Ja, hvis de kortuddannede udbygger deres fodfæste på arbejdsmarkedet gennem efteruddannelse til job i oplevelsesindustrien. Ja, hvis det eksisterende lag af ledere i oplevelsesindustrien med autodidakt baggrund får et kompetenceløft. Og ja, hvis vi uddanner de kreative hjerner, der er brug for i oplevelsesindustrien. En tommelfingerregel er, at én akademiker baner vejen for fem nye jobs. Derfor skal vi sætte fart på professionalisering af oplevelsesvirksomhederne.

Vi bliver kun gode til højteknologi, innovation og iværksætteri, hvis vi tænker kreativt og får de hårde videnskaber til at spille sammen med de bløde - også inden for kunst- og kulturliv. Hvis der ikke er nogen til at udvikle nye markeder, aflæse trends, brande idéer og markedsføre produkter, nytter det ikke meget, at man har opfundet verdens ottende teknologiske vidunder hjemme i garagen. Imponerende teknologiske frembringelser gør det ikke alene.

Realiteten er, at oplevelsesøkonomi ikke har fået den plads i hverken forskning eller undervisning, som den fortjener. Der er således "sorte huller" i uddannelsessystemet, når vi taler om at øge indsigten i de oplevelsesøkonomiens grundprincipper.

Det danske uddannelsesbillede inden for oplevelsesøkonomi flimrer, fordi der er for meget spredt fægtning og for lidt samarbejde og koordination. Universiteterne skal derfor indrette sig på en ny oplevelsesøkonomisk virkelighed. Vi skal ganske enkelt have oplevelsesøkonomi på skemaet fra og med universiteternes bachelorniveau.

Universiteter kan mange ting, men de kan ikke gå solo med en ny ambitiøs og sammenhængende kompetenceplatform for oplevelsesvirksomhederne. De kunstneriske og kreative institutioner inden for film, design, arkitektur, mode osv. skal også med i de nye kompetencekonsortier, som regeringen nu lægger op til.

På både Kulturministeriets og Undervisningsministeriets område er der en stor kreativ mængde viden, som universiteterne med fordel kan bringe i spil. Derfor bliver udfordringen ikke kun at tænke i samarbejde på tværs af fagområder, men også på tværs af institutioner.

Vi ved, at mange af de små vækstvirksomheder inden for oplevelsesøkonomi ikke kun er "born creative" fra fødslen - de er også "born globals" med hele verden som marked. Internationale netværk og samarbejdsrelationer over landegrænser er derfor også afgørende for den videre udvikling af en blomstrende dansk oplevelsesindustri.

Danmark ligger ifølge OECD betydeligt lavere end de lande, vi normalt sammenligner os med, når vi ser på det danske uddannelsesniveau inden for oplevelsesøkonomi. Målt på beskæftigelse indtager Danmark en 9. plads - langt efter USA, Tyskland, Italien og Holland. Vores svenske naboer har også givet os baghjul. Så vi har endnu meget at lære.

Videnskabsministeriet har derfor bedt en uafhængig arbejdsgruppe se på fremtidens perspektiver for dansk uddannelse og forskning inden for oplevelsesøkonomien. Arbejdsgruppen, der bestod af aftagere og videnproducenter inden for oplevelsesindustrien, har fremlagt en skitse til en "videnpakke" til alle de vækstvirksomheder, som har oplevelser som forretningsgrundlag.

Med kunstinstitutioner

Videnpakken fra arbejdsgruppen bygger på tre dele: Behovet for ny forskning, nye uddannelser og pædagogisk nytænkning. Forslagene omfatter blandt andet et nyt Center for Oplevelsesøkonomi, som skal udvikle nye bachelor- og kandidatuddannelser, huse en tværgående forskerskole og være rådgiver for virksomheder, organisationer m.v.

Regeringen er helt på linje med arbejdsgruppen i, at universiteterne skal tænke nyt og skævt. Der er behov nye uddannelser, der er skruet sammen af fagblokke inden for f.eks. design, arkitektur og film. Derfor er det helt afgørende, at udvikling af nye uddannelser til oplevelsesøkonomien sker i et tæt samarbejde mellem de kunstneriske uddannelser og universiteterne. Som f.eks. den eksisterende computerspilsuddannelse, der udbydes i fællesskab mellem Filmskolen, Danmarks Designskole, Animationsværkstedet og en række af universiteternes it-uddannelser.

Hele debatten om fremme af kultur- og oplevelsesøkonomien handler også om, hvordan vi bruger forskning indenfor humaniora og samfundsvidenskab. I øjeblikket har vi sat eksperter fra universiteter og erhvervsliv til at hjælpe os med det spørgsmål.

Gavner mange fag

Målet er her at sætte kød og blod på de seneste års diskussioner af samfundsvidenskabelige og humanistisk forskning: Hvilken rolle har de to forskningsområder i fremtidige samfund? Hvordan kan forskningen bedst håndtere fremtidens behov? Kan forskningen i endnu højere grad kobles til erhvervslivets og det øvrige samfunds behov? Det er blot tre spørgsmål ud af mange, som de eksterne eksperter forsøger at udrede. Også her trænger oplevelsesøkonomi sig på som ét ud af flere væsentlige fokusområder for forskningen.

Oplevelsesøkonomi trækker på mange forskellige fagdiscipliner og henvender sig til en stor palet af virksomheder og organisationer på arbejdsmarkedet. Derfor repræsenterer oplevelsesøkonomi et fornyelses- og forandringspotentiale for samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning. Med andre ord: Oplevelsesøkonomi er en af de oplagte muligheder for at få styrket samfundsvidenskabernes og humanioras rolle i det moderne vidensamfund og knytte forbindelser til de hårde discipliner inden for naturvidenskab og teknik.

Nu gælder det om at lægge sporene ud for, hvordan vi sikrer Danmark en fremtrædende placering i den internationale oplevelsesøkonomi. Dette arbejde blev indledt med en konference for nylig. Her gav regeringen sit bud på, hvordan vi høster frugterne af oplevelsesøkonomiens store samfundsmæssige potentiale.

Vi kan noget særligt i Danmark, når det handler om at omsætte viden til oplevelser. Vi skal sende Janteloven på pension og i stedet arbejde målrettet på fortsat at fremme viden og professionalisering hos talentmassen i Danmark. Kunst, kultur og oplevelser er nemlig meget mere end sjov og underholdning - og det er en rigtig god forretning for Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu