Læsetid: 4 min.

Turen går til Rusland med en kedelig helt

Man kan næsten lugte Putins korrupte Ruslandi Leif Davidsens nye spændingsroman, der dog ikke helt er på højde med det bedste fra hans hånd
4. april 2006

Det er D-Dag i dag. D for Davidsen, Leif, det mest seriøse bud på en dansk spændingsromanforfatter i klasse med John le Carré, Jan Guillou og andre notabiliteter i faget. Helt rimeligt lanceres en ny Davidsen-roman med store plakater på bymure, foromtale på tv og radio, dyrt anlagt reklamekampagne - forfatteren er jo en vaskeægte stjerne.

Lad det være sagt med det samme: Den Ukendte Hustru er bundsolidt håndværk, grundlæggende spændende, veldrejet og velskrevet, men den hører ikke til blandt Leif Davidsens allerbedste. I Fjenden i Spejlet, i Den serbiske dansker og i Lime's billede skrev Leif Davidsen sig ud over genrens elementære spændingskrav. Den ukendte hustru er uden den dybde og finish, som er Leif Davidsen, når han er bedst.

Plottet er lige til at gå ombord i - også med de forviklinger, der forskriftmæssigt dukker op. Den danske forretningsmand Marcus Hoffmann, tidligere jægersoldat, nu arbejdsnarkoman, er på flodkrydstogt med sin russiskfødte hustru, og mens han er i land i et lille provinshul i Rusland, forsvinder hun. Manden rammes rimeligt nok af panik, knytter venskab med en rapkæftet gadedreng, Sasja, bliver overfaldet af det lokale mafiainficerede embedsværk og får først delvist styr på tingene, da han i en lomme finder visitkortet på den russiske forretningsmand, han belejligt nok 50 sider tidligere har reddet fra en røvfuld i sydfranske Nice.

Lidt for belejligt kan man sige, for her gemmer sig den første af en stribe Davidsen-sjuskerier eller brug af banaliteter. Allerede da man et halvt hundrede sider henne i romanen læser den lille franske bihistorie med hovedperson Marcus som redningsmand og får beskrevet visitkortet med de russiske mobilnumre, tænker man "nå ja, ham skal han altså bruge senere".

Kompleks fortid

Den russiske kontakt fra visitkortet viser sig at være bizznizzman, oligark, eks-KGB m.m. og vil så gerne takke sin redningsmand ved at hjælpe staklen med at finde den forsvundne hustru. Hun, Nathalie, viser sig at have en kompleks fortid, og mellem tjetjenere, penge, magt og Putin høvler plottet og læseren afsted. Pludselig er ven blevet til fjende, og hvert lag af viden, der skrælles af, fører til nye overvejelser og motiver.

Leif Davidsen kan sit spændingsroman-kram. Det meste af turen er tingene troværdige, spændingen stiger og falder i takt med kapitelskiftene, og man er aldrig i tvivl om, at romanen er værd at læse færdig. Undervejs knurrer man lidt over hovedpersonen Marcus, for han er intet mindre end ufatteligt kedelig. Man skulle tro, at en mand, der er tidligere elitesoldat, international forretningsmand, søn af en stor forfatter fra Sydfrankrig og tilmed gift med en russisk kvinde skulle borge for et eller andet sådan personality-mæssigt. Det gør det ikke. Onde tunger - og mange kvinder - vil påstå, at Marcus Hoffmann bare er som mænd er flest. Mest optaget af sig selv og sit vidunderlige arbejde. Uinteresseret i politik, litteratur, rejser, kultur og egentlig også sin hustru, som han dog elsker højt. Hvor de fleste Leif Davidsen-fans i genistregen Den serbiske dansker med god grund ventede åndeløse på, at Davidsen skulle vende tilbage til sin hovedfigur i en senere roman, er der ingen grund til at gemme opskriften på Marcus Hoffmann. Ham har vi sådan set fået rigeligt af, så få dimensioner som han er udstyret med.

Bipersonerne

Registret over bipersoner kompenserer lidt for Marcus' mangler. Man ærgres således over, at man ikke lærer den forsvundne hustru endnu bedre at kende. Hun er lovende. Gadedrengen Sasja skærer Davidsen et fint portræt af, og hovedpersonens far, der til forveksling minder om nu afdøde Jan Stage, er ægte interessant. Ham kan man kun anbefale Leif Davidsen at genbruge ved en senere lejlighed.

Undervejs får man fine glimt af Putins Rusland og de for de fleste danskere givetvis ubegribeligt store forandringer, der er sket fra sovjetstat over Murens fald til nutidens Rusland. I passager kan man næste lugte, hvor grimt og korrupt der er, samtidig med at Leif Davidsen formår at give enhver ægte rejsende lyst til ved selvsyn at besigtige det mægtige land. En del af Leif Davidsens styrke i forhold til mange mere banale spændingsforfattere er, at han også er en kompetent journalist og en god rejsende. Pudsigt nok nærmest i modsætning til hovedpersonen, der med den internationale forretningsmands forkærlighed for ensartede og ligegyldige luksushoteller dårligt sanser den verden, han rejser igennem og derfor ultimativt er på røven, når det går galt. Ruslandsbillederne er desværre lidt for få, for med Leif Davidsens enorme indsigt i emnet kunne han godt have smidt lidt flere lækkerbiskner ud til læseren.

Helt forudsigeligt vil der blive fest på Davidsens forlag de kommende måneder. Salgstallene vil være tårnhøje, og successen er hjemme på forhånd. Det er også fortjent, for romanen er mere end læseværdig.

Spørgsmålet er bare om det er godt nok, også for Davidsen selv. Adel forpligter, siger man, og hvis det er sandt, er Den ukendte hustru ikke helt god nok. Davidsen kan mere, end det han viser her. Han burde naturligvis vise det. Hver gang.

Leif Davidsen: Den ukendte hustru. Lindhardt og Ringhof. 374 sider, 299 kr. ISBN 10:87-595-2601-7. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu