Læsetid: 3 min.

Tusindvis af børn risikerer at havne i armod

Lov medfører, at en masse nydanske ægtepar mister kontanthjælp næste år. Deres lommesmerter kan marginalisere 15.000 børn. Venstre mener, at armoden er kommunernes og forældrenes fejl
21. december 2006

Tusindvis af børn kan fra april næste år godt glemme alt om, at deres forældre kan betale fodboldkontingenter eller gaver til klassekammeraters fødselsdage.
Når børnene må kigge langt efter et almindeligt børneliv, skyldes det en ny lov, som rammer deres forældre hårdt på pengepungen.
Oppositionen raser over loven, mens Venstre skyder på kommunerne og forældrene.
Regeringspartierne og Dansk Folkeparti vedtog tidligere på året den såkaldte 300-timers-regel, der berører langtidsledige ægtepar på kontanthjælp. Hvis de ikke inden 1. april 2007 hver især har haft mindst 150 timers almindeligt arbejde, så mister en af dem kontanthjælpen.
Forældre til cirka 15.000 børn risikerer at blive så forarmede, at de ikke kan give deres børn andet end det allermest nødvendige, og nogle må gå fra hus og hjem.
Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne mener, at regeringen bør droppe den økonomiske afstraffelse eller i det mindste give de langtidsledige mere tid end til april til at skaffe småjob.
Den radikale arbejdsmarkedsordfører Elisabeth Geday siger:
»Vi bomber familier tilbage til, at de skal op og tigge på kommunen for at købe en flyverdragt. Eller deres børn kan ikke deltage i cykelprøven i skolen, for forældrene har ikke råd til en cykel. Og deltagelse i håndbold eller fodbold kan de stort set glemme alt om, for der er ingen penge til kontingenter.«
En af kontanthjælpsmodtagerne i farezonen er den 40-årige mor Saiqa Ehssan fra København.
»Jeg ved slet ikke, hvordan vi skal kunne betale vores regninger for husleje, varme, mad, tøj og så videre, hvis en af os mister kontanthjælpen,« siger Ehssan, som er indvandret fra Pakistan.
Omkring tre ud af fire ægtepar, som bliver berørt af 300-timers-reglen, er indvandrere. Dermed bliver det nogle af de i forvejen allermest ressourcesvage og økonomisk dårligt stillede, som reglen rammer. Socialdemokraternes integrationsordfører Lotte Bundsgaard siger:
»Det er uforståeligt i et samfund, hvor de fleste bliver rigere og rigere, at man vil skubbe nogle af de allerdårligst stillede endnu længere ned i fattigdom. Helt derned hvor en 50-kroners-gave til en børnefødselsdag er uoverkommelig. Der er åbenbart en del i regeringen, som mener, at ulighed skaber dynamik.«

Kommunernes skyld

Venstres arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg har ingen planer om hverken at droppe 300-timers-reglen eller give de langtidsledige mere tid til at finde ordinære job.
– Hvad er dit budskab til de forældre, som vil stå i en fortvivlet situation i april?
»De skal gå til deres borgmester og spørge: ’Hvorfor har du svigtet os?’ Det er kommunerne, der skal være aktive og opsøge de her familier, så de ikke bliver ramt af 300-timers-reglen. Familierne skal indkaldes til møder og have så meget hjælp som muligt. Og kommunerne kan ikke undskylde sig, for de har fået penge til en speciel indsats for denne her målgruppe,« siger Jens Vibjerg og fortsætter:
»Jeg vil vove den påstand, at hvis kommunerne er lidt aktive, så kan de sagtens finde de krævede småjob. Omregnet drejer det sig trods alt ikke om mere end cirka fire timer om ugen over to år.«
Vibjerg peger på, at de langtidsledige selv har en bred vifte af muligheder for at finde små job som f.eks. at »plukke jordbær, være ’natputter’ (social- og sundhedsassistent, red.) for kommunen, feje ved grønthandleren eller dele gratisaviser ud på et gadehjørne.« For Vibjerg og Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt de langtidsledige overhovedet kan få et arbejde. Også selvom mange af dem er psykisk syge eller er indvandrerkvinder, der har gået hjemme i årevis. Bøgsted siger:
»Jeg tror ikke, at ret mange rent faktisk vil blive ramt af 300-timers reglen. Det er kommunernes opgave at sørge for, at det ikke sker. Under alle omstændigheder vil kommunerne få klarlagt, hvem der rent faktisk står til rådighed, og hvem der ikke gider eller er for dårlige til at arbejde.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her