Læsetid 7 min.

Tusmørke over Danmark

Frygt og fællesskab er nogle af temaerne i Simon Fruelunds nye roman Borgerligt Tusmørke. Forfatteren fortæller om sin nye bog, der udkommer på fredag, og om et Danmark, hvor det er umuligt ikke at tage politisk stilling
9. august 2006
Delt 5 gange

To år har romanen Borgerligt Tusmørke været undervejs. Bogen er blevet til de fredage, Simon Fruelund har taget fri fra sit nye job som far og fra sit arbejde som forlagsredaktør på Gyldendal.

"Jeg fik ideen til at skrive Borgerligt Tusmørke, da min kone blev gravid, fordi der var tale om, at vi skulle flytte ud i et kvarter, der minder om det, jeg har beskrevet i bogen."

- Hvad var det for et kvarter?

"Det vil jeg gerne have forbliver lidt uklart. Jeg har lavet meget om på det i bogen - lavet vejene længere og kortere og opfundet helt andre personer end dem, der bor der i virkeligheden."

Romanen er inddelt i tre dele, hvoraf Dantes Allé er den første. Den er skrevet i en form, hvor husnumre adskiller små portrætter af beboerne på en villavej.

"Det er klart, at det er en usædvanlig og måske lidt krævende form. Jeg har hele tiden haft en fornemmelse af, at det var vigtigt, at jeg holdt tungen lige i munden. Når man presser citronen og lige gør det lidt sværere for sig selv, så bliver man lidt mere tændt. Ethvert lille portræt bliver nødt til at være meget rammende og godt, hvis det skal fungere - ellers bliver det ikke til at læse."

- Inddrager du virkelige observationer, eller er det ren fiktion?

"Dantes Allé findes ikke. Men mange af personerne har nogle egenskaber eller gør nogle ting, der tager udgangspunkt i noget virkeligt. For eksempel findes der en motorcykelklub, der hedder Pegasus MC. Jeg synes, det var enormt skægt, at nogen tog en mytologisk figur, som tilmed har noget med digtning at gøre, og brugte det som navn til en motorcykelklub. Det gør poesien til noget mere jordnært, når det bliver til et rygmærke".

- I bogen beskrives borgerligt tusmørke som noget, der varer fra solnedgang, til solen er seks grader under horisonten. Har titlen en symbolsk værdi?

"Det har den allerede idet, den bliver en titel. Men det er vigtigt, at den også har en konkret værdi - som egentlig er meget uskyldig. Det borgerlige tusmørke er det, vi normalt forbinder med tusmørke, men det er stadig for lyst til at navigere efter stjernerne eller til at foretage astronomiske observationer i. Det borgerlige refererer jo også til en bestemt livsform. Det meste af bogen foregår på en villavej i et kvarter lidt nord for København. Samtidig er der måske også nogle politiske toner i det. Det er svært for mig at udlægge, for det er jeg ikke hundrede procent bevidst om."

Det mystiske jakkesæt

Tusmørket refererer ifølge Simon Fruelund også til en figur i bogen, der altid viser sig om aftenen og natten - Manden i det hvide jakkesæt. Han kunne være et spøgelse, han kunne være døden, men viser sig faktisk at være ret konkret.

- Der står om Manden i det hvide jakkesæt, at han bærer sort tøj om dagen. Hvorfor gør han det?

"Det er selvfølgelig for at gøre ham gådefuld, man skal meget længe være i tvivl om, hvad han er for en. Det skyldes sikkert en trang, jeg har til at arbejde med modsætninger. Her er tusmørket interessant, fordi det rummer jo både lys og mørke. Det er vigtigt, at teksten ikke går i stå i traditionelle modsætninger mellem godt og ondt, lyst og mørkt. Helt konkret - nu afslører jeg måske for meget - så er han jo bare på vej på værtshus om aftenen, og så tager han sit hvide jakkesæt på, for så er han smart. Han spiller en stor rolle som fantasifigur for kvinderne på vejen, og så er han måske også et billede på et uborgerligt liv - en som i sidste ende lever på en anden måde og - viser det sig - har haft et turbulent liv."

- På Dantes Allé nr. 40 bor der et par, der er storforbrugere af alverdens udenlandske ting. De stemmer på Dansk Folkeparti. Siger din bog noget om danskerne?

"Det er klart, at det portræt, som måske er et af de mest distancerede, handler om det absurde i at klynge sig til dansk identitet i en tid, hvor vi forbruger udenlandske varer og rejser så meget, som vi gør. Det, som Dansk Folkeparti og mange andre gør, når de flirter med nationalismen, det er jo at ønske Danmark tilbage til 1950'erne. Jeg synes, specielt når vi nærmer os flygtninge/indvandrer-debatten, at der er en utrolig ubehagelig hagen sig fast i dansk kolonihaveidentitet. Det er selvfølgelig også noget af det, bogen handler om. Det undrer mig at danskere er så skræmte. Folk bliver mere religiøse, der bliver lavet en dansk kanon - det opfatter jeg som udtryk for, at man er bange. Jeg forstår godt de mennesker, der stemmer på Dansk Folkeparti, jeg har ikke lyst til at hænge dem ud. Der er jo ingen tvivl om, at det er dem, der er truet af globaliseringen. Det er deres jobs, der bliver flyttet til Indien. Det er også dem, der i det tilfælde har brug for de velfærdsydelser, som kommer under pres på grund af indvandringen."

- Naboerne til det lesbiske par på Dantes Allé har ikke noget imod lesbiske - de mener bare ikke, de har noget tilfælles. Det samme gælder indere, bøsser osv. Handler din bog om fordomme og frygt?

"Det gør den sikkert for nogens vedkommende. Den handler også om meget andet, for eksempel om hvor meget fællesskab der er, og hvor lidt der er. Det er klart, at minoriteter nok, på trods af vores frisind, bliver mere tydelige og mere udsatte i et samfund som det danske. Faktisk overvejede jeg længe, om det overhovedet var realistisk, at der boede et bøssepar og et lesbisk par på den her villavej, og det synes jeg er meget sigende. Ville de overhovedet flytte ud til sådan et sted, hvor hr. og fru Danmark lever? Det ved jeg faktisk ikke.

Kvælende pænhed

I mødet med det anderledes mener forfatteren, at der bliver prikket til ens egen måde at leve på.

"Jo mere pænheden gnaver, jo voldsommere bliver reaktionen på det, der er anderledes. Det er der ikke nogen af os, der kan sige os fri fra. Hvis man ikke kan tage imod det fremmede, er konsekvensen, at det hele bliver for pænt, og man til sidst ikke kan trække vejret, tager bilen og forsvinder!"

- Som en mand i romanen vælger at gøre det?

"Han tager ned for at hente mælk, og så kommer han ikke tilbage, og de finder hans bil et sted i Sydfrankrig."

- Hvorfor har du valgt at skrive om beboerne på en villavej og derefter beboerne i et lejlighedskompleks?

"Det er for kontrastens skyld og for at give folk et lille spark og minde dem om, at selvom middelklassen fylder så meget i Danmark, at man kunne tro, at der ikke fandtes nogen underklasse, så er den der. Og så hænger de to områder jo også sammen. En af indvandrerne i opgangen gør rent i en institution ovre på villavejen og en af dem går i kirke derovre. Der er ingen nemme løsninger på sociale problemer, men man skal ikke lade som om, de ikke er der."

Er identitet simpelt

- Hvad betyder det historiske afsnit midt i bogen, der beskriver områdets udvikling fra de første mennesker flyttede dertil til i dag?

"Man skal nok forestille sig, at kvarteret er en hovedperson. I mange romaner er der en lille afstikker, hvor man får hovedpersonens historie. Man får et indblik i kvarterets historie fra før, der var noget, der hed Danmark. Samtidig foregår der også en form for dekonstruktion - diskret, men alligevel - af hvad dansk identitet er. Bogen læner sig op af visse historikeres teori om, at danerne var nogen, der kom til udefra. Det passer sammen med temaet om indvandring i bogen - jeg vil gerne have, at folk overvejer, om det med dansk identitet nu er så enkelt."

- Du beskriver forskellige religioner og også ateisme i din bog. Lever religion i bedste velgående i Danmark?

"Nu er jeg ikke selv religiøs, og jeg mener jo, at man skal respektere, at folk har ret til, at tænke, tale og tro som de vil. Jeg kan ikke vurdere, hvor dybfølt folks religion er. Det kan man jo kun gisne om, blandt andet ved at se, hvor mange der går i kirke hver søndag - det er ikke så mange! Til gengæld er der utrolig mange teologer, der blander sig i samfundsdebatten."

-Da 12 danske forfattere i december sidste år krævede en pænere tone i indvandrerdebatten, var du en af dem, der bakkede dem op. Kommer din holdning til debatten til udtryk i din bog?

"Som situationen har været de sidste par år med en regering, der får sin støtte fra Dansk Folkeparti, så er det umuligt ikke at tænke politisk i dag. Og det ligger selvfølgelig i bogen. Jeg håber nu ikke, den kan reduceres til et politisk budskab, for så tror jeg, at den er mislykkedes. Det er klart, at jeg forholder mig kritisk til den måde, mange danskere forholder sig til globaliseringen."

- Bliver nogle af beboerne på Dantes Allé også draget og ikke kun skræmt af det ukendte?

"Ja, heldigvis! Det danske samfund er jo meget delt omkring det her spørgsmål, og der er heldigvis mange mennesker, der vælger at se tingene fra en positiv vinkel. Der er der en pige i bogen, hvis forældre er skeptiske overfor en indvandrerfamilie på vejen. Hun kommer selv hos familien og leger med børnene. Det udtrykker et håb om, at sådan noget findes - men det tror jeg nu også det gør."

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu