Læsetid: 2 min.

Tv og fantasien

2. juli 2005

Det hævdes i flere avisnotitser, at det skærper forstanden at se tv.

På denne baggrund kunne det være sjovt at forestille sig årets mest omtalte forfatter dukke op i vor tid. Henvendte man sig så til hans høje skikkelse og spurgte ham, hvad han mente om fjernsynet, ville han utvivlsomt svare:

"Ak, kære Herre, Tv-Udsendelserne er Klokken af Træ uden Knebel".

Derved ville han støde mange velmenende mennesker fra sig. Men, som vi ved, kunne digteren være både spydig og klog og skære igennem, altid naturligvis, i den bedste hensigt.

Er der noget i vejen med fjernsynet? TV er vel fattigmands film, som film i sin tid regnedes for fattigmands teater?

Kaster man blikket tilbage for at lede efter et fortilfælde til fjernsynets udsendelser, bliver mit bedste bud herpå Hovedbanegårdens Biograf eller som den kaldtes blandt venner: Knutzens Bio.

Her kørte ugerevyen uafbrudt - man kunne gå ind fra afgangshallen, når det passede én og blive der så længe, man havde lyst. Det var som en rus at overvære ugens begivenheder på film, og der var altid billeder fra et motorløb.

Kun begivenheder, der egnede sig til film var med. Man fik enkelte, aktuelle oplysninger, som man gemte i korttidshukommelsen, men hovedværdien lå i, at man blev revet ud af hverdagen for en tid.

Så der gik jeg ind engang imellem. Havde jeg siddet to timer hver dag i Knutzons Bio, var jeg aldrig blevet færdig med mine studier. Det kunne måske også have været lige meget, men hvordan denne 'rus' ville have påvirket mit hoved i det lange løb, kan jeg desværre ikke levere noget eksempel på, da jeg ikke er opvokset med fjernsynet.

Underholdt datidens mennesker sig da ikke med lettere litteratur, der kan tåle sammenhæng med vor tids førende entertainer?

Naturligvis gjorde de det. Men ved læsning af lige meget hvad, selv på det enkleste niveau, sker der en transformation af små, mørke kruseduller på papir nemlig bogstavernes transformation til billeder i hovedet på den læsende: Fantasien arbejder hele tiden.

Det moderne tv-menneske får ikke øvet sin billedskabende evne. Og uden fantasi kan man ikke forstille sig, hvordan naboen har det, eller éns undergivne har det, eller hvordan man selv ville have det under andre omstændigheder. Og det er ilde på alle måder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her