Læsetid: 4 min.

TV på glidebanen

7. april 1997

"Public Broadcasting forpligtelsen er afgørende. Hensynet til den kommercielle indtjening kommer i anden række. Dermed er tendensvalget klart."
TV 2-direktør Jørgen Schleimann i Information ved kanalens åbning den 1.oktober 1988.

LIGE SIDEN loven om TV 2 blev vedtaget, har sta- tionen befundet sig på en glidebane. Såvel politikere som TV 2-chefer forsikrede i sin tid, at det var en meget seriøs public service-kanal, det hele handlede om. Der skulle satses på saglighed og kvalitet og på oplysning, kunst og kultur. Det kommercielle kom i anden række, lovede Schleimann.
Siden er det kommercielle gradvist blevet mere og mere fremtrædende. Reklameblokkene har løbende fået mere plads og friere rammer, og programplanlægningen har haft til formål at sikre, at minutterne mellem programmerne er blevet så salgbare som muligt.
Det er der ikke noget overraskende i. Sådan måtte det selvfølgelig gå - trods løfterne om det modsatte. De nye planer om TV 2's privatisering er blot den logiske fortsættelse af glidebanen. Alligevel følges privatiseringsforslaget af nye politiske forsikringer om, at public service-forpligtelsen vil blive opretholdt. Mon regeringen og de borgerlige partier virkelig tror, at de kan bilde os ind, at der ikke er nogen modsætning mellem kommercialiseringen og public service-hensynene?? I dag begynder den nye tv-station - TvDanmark - at sende. Det er syv lokale tv-stationer, der har fået lov at samsende på landsplan. Bag konstruktionen står Scandinavian Broadcasting System (SBS), der bl.a. har Disney-kapital i ryggen. Den nye kanal blivet et klart discount-produkt - endnu en af de kanaler, der bringer striber af billige amerikanske serier suppleret med et par skrabede egenproduktioner.
En kanal af denne type har ikke dette blads læsere som sin primære målgruppe. Tværtimod kan man roligt sige. Det er ikke her, man skal lede efter solide nyhedsudsendelser eller magasinprogrammer, der giver viden og indsigt. Ligesom den gode dokumentarudsendelse, det originale kulturprogram, den spændende film eller den skarpe danske satire kun helt undtagelsesvist finder frem til kanaler af den type. Sådanne dyre programmer passer ikke ind i den beregning, som en sådan discountkanal er baseret på.
Den nye kanal vil betyde ekstra konkurrence om reklamekronerne for TV 2 og TV3. Selv regner SBS meget optimistisk med, at TvDanmark i løbet af nogle år at kan få 25-30 pct. af seerne på de reklamebærende danske kanaler. SBS satser især på at stjæle seere fra TV 2, der stadig er klart førende på dette marked.

MENS KONKURRENCEN om reklamekronerne skærpes, forhandler partierne bag medieforliget om TV 2's fremtidige status. Kulturminister Ebbe Lundgaard (R) kom i torsdags med et overraskende udspil, der ikke blot som planlagt vil gøre TV 2 til et aktieselskab. Den radikale minister vil samtidig følge de borgerlige partiers ønske om en privatisering. I første række gennem et salg af 49 pct. af aktierne.
Politisk står og falder planen med SF's accept. Da SF er med i medieforliget fra i fjor, skal partiet sige ja, før Ebbe Lundgaard har sit første forlig i hus. Da SF er modstander af privatiseringen, skal partiet i følge almindelig politisk logik have andre mediepolitiske indrømmelser for at kunne sluge den delvise TV 2-privatisering. Ebbe Lundgaards forslag lever op til glidebane-traditionen ved hjælp af sine indbyggede konflikter. Vedtages modellen, vil den i løbet af et par år vise sig at være så inkonsekvent, at det bliver nødvendigt at tage næste skridt. Lundgaard vil sælge 49 pct. af aktierne men uden at give de nye medejere afgørende indflydelse og uden at svække på public service-forpligtelsen og uden at bryde båndene til regionerne.
Den radikale minister forestiller sig at lave et kommercielt aktiesalg i en medievirksomhed, der skal leve op til helt bestemte indholds-målsætninger og samtidig slæbe rundt med den økonomiske klods om benet, som TV 2-regionerne i praksis udgør - trods deres store popularitet blandt seerne. Det et mærkværdigt misk-mask, som ikke er holdbart.
Hvis man vil fastholde TV 2 som public service-kanal, kan man naturligvis ikke samtidig privatisere den og give den licenskroner. Ikke alene er der sikkert et problem med EU-juraen. Først og fremmest er der et problem med logikken. Hvis ministeren mener, at kommercialiseringen er så vidt fremskredet - og presset fra de borgerlige forligspartnere så stærkt - at privatiseringen skal gennemføres nu, så må han anstændigvis lægge planens del 2 åbent frem med det samme. I den må der logisk set stå, at TV 2 privatiseres fuldt ud og dermed mister sin status som public service-station og som modtager af licens-midler.

KONSEKVENSEN af en sådan ærlighed vil være, at politikerne samtidig må tage stilling til, hvad der så er tilbage af dansk public service-fjernsyn. Det vil i så fald består af DR1 og DR2 samt af de regionale tv-stationer. Men skal der være idé i at samle kræfterne på disse heste, må kravene være klare.
I konkurrencen med TV 2 og TV3 om seerne gunst - især i den vigtige sendetid fra kl. 19.00 til kl. 21.00 - er DR1 ofte endt i den grøft, man i branchen kalder "selvkommercialisering". Af frygt for at tabe seere til de hel- og halvkommercielle stationer er man begyndt at konkurrere på disses præmisser. Hvilket efterlader det gabende spørgsmål: Hvad får vi så for vores licens-kroner??
DR1 og DR2 skal ikke holde sig til det, de kommercielle ikke vil lave. Men skal der være idé i licenssystemet, skal de præstere fjernsyn, der i indhold og form sætter standarder for kvalitet og seriøsitet. Og de skal gøre det, så væsentlige seergrupper sætter pris på det. Ellers giver hele konstruktionen ganske enkelt ikke mening. Det vil være kommercialiseringens ultimative triumf.

mol (Jacob Mollerup)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her