Læsetid: 3 min.

Tv-transmitteret klassekamp

Et nyt realityshow afspejler den sociale kløft i Colombia. Det er blevet en kolossal seersucces, men møder også kraftig kritik
25. oktober 2006

BOGOTA - Selv på et kontinent, der nærmest defineres af skellet mellem rig og fattig, stikker Colombia ud som et delt samfund, men landet er blevet samlet af et nyt tv-show, der har stillet landets ekstremer over for hinanden i en kamp for at overleve.

Op mod fem millioner colombianere, fra den caraibiske kyst til udkanten af Amazonas, har hver aften stillet ind på en udmarvende konkurrence mellem tre hold: 'de privilegerede', 'middelklassen' og 'taberne'.

Deasfio 20.06 har vist 18 deltagere konkurrere om en førstepris på 150.000 dollar i løbet af de seneste tre måneders fysiske udfordringer og infight på strandene ved Den Dominikanske Republik, i en ny version af det amerikanske program Survivor. (Og det danske Robinson, red.)

Fra starten blev deltagerne behandlet på den måde, de var vant til. De rige fik luksushytter med aircondition, kølig hvidvin og hummer; middelklassen en trist strand med tøj til tre dage, mens de fattige blev anbragt i en hule med lidt mad - og beskeden om at de måtte klare sig selv.

De fattige kunne vinde retten til bedre boligforhold, mens de rige kunne blive degraderet, og dem ind imellem kunne gå begge veje. Under forløbet kunne både deltagere og seere stemme folk ud.

Programmets producent, Caracol Television siger, at reality showet er "et spejl af os selv", en strategi, der synes at være baggrunden for dets succes.

"Alle kan identificere sig med en af de sociale grupper og forholde sig til, hvad de gennemgår," siger en Desafio-fan, Beatrice Martinez. "Det er fascinerende at se, hvordan de fattige med held slås for bedre mad og boliger, mens de rige får lov til at opleve, hvordan det er at gå sulten i seng."

Hvorfor fattigdom?

I et land, hvor fattigdommen forstærkes af fire årtiers indre uroligheder, hvor en lille minoritet ejer en overvældende del af landets rigdomme, mens 55 procent lever under fattigdomsgrænsen, er de betragtninger meget udbredte.

Disse forhold danner baggrunden for Colombias unikke klassesystem - los estratos - og alt lige fra mennesker til restauranter til boligområder kan øjeblikkeligt identificeres på den stigende 'strato'-skala fra 1 til 6.

En af show'ets instruktører, Raul Garcia, mener, at dets appel er baseret på et ønske om at se, hvordan forskellige sociale klasser påvirker hinanden.

"Show'et giver en sjælden lejlighed til at se forskellige klasser tvunget til at konkurrere med hinanden for at overleve. Det er både underholdende og tankevækkende. Folk ved nøjagtig, hvilken social klase de tilhører, og alle vil gerne se om forskellige klasser faktisk kan komme ud af det sammen, forstå og leve med hinanden."

Han tilføjer, at i mere udviklede lande, hvor de sociale skel er mindre udtalte, ville det være mere relevant med grupper udvalgt efter køn, seksuel orientering og etnicitet.

Kritikere af den fem millioner dollar dyre produktion hævder, at den blot tjener til at øge den i forvejen rodfæstede klasseopdeling og bagatellisere Colombias komplekse sociale problemer.

Deltagerne blev udvalgt efter en landsdækkende konkurrence, hvor ansøgerne blev bedt om at stille sig i kø efter den sociale klasse, de mente, de selv tilhørte. De fik alle sammen stillet ét spørgsmål: 'Hvorfor tror du, der er så mange fattige mennesker i Colombia?'

Intet har forandret sig

Da man først var gået i gang, lød der chokerede reaktioner fra alle sider. Juan Camacho, en velhavende børsmægler fra Bogota, indrømmede: "Jeg har aldrig været sammen med folk, der er så fattige som dem, jeg har mødt i programmet."

Manuel Velasco, en tidligere skopudser, som blev tvunget til at flygte fra sit hjem på grund af den væbnede konflikt, fremstod som stjernen blandt de fattige deltagere og tilstod, at han havde været forvirret over de riges bløde senge og vildt imponeret over det første glimt af havet.

Men det var middelklassens Diego Agudelo og den privilegerede Alfredo Varela, der stod tilbage som de sidste to deltagere, op til den endelige afgørelse.

Da alle stemmerne var talt op, overraskede det ikke mange med kendskab til Colombia, at det var eliten, der gik af med sejren. En glad Varela fortalte, at de venner, han fik, var vigtigere end pengene, som han under alle omstændigheder ville dele med de andre deltagere.

I mellemtiden var Velasco tilbage på sit arbejde, 14 timer om dagen på en losseplads i et af Bogotas fattigste kvarterer.

"Jeg er lidt mere berømt, men intet har i virkeligheden forandret sig."

©The Independent & InformationOversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her