Læsetid: 3 min.

Tvangsadskillelse

12. september 2003

BEVÆGENDE ER Christiansborg-konferencer sjældent. Men det var De Radikales i onsdags om familiesammenføring. Forsamlingen var mærkbart bevæget over at høre vidnesbyrd om, hvorledes danske myndigheder med magt adskiller ægtefæller fra hinanden og fra deres børn. Som for eksempel:
Bosnieren Selim Barakovic kom som flygtning til Danmark i 1993. For to år siden giftede han sig med serberen Hamkija. I november sidste år fik de en datter. Siden er Hamkija blevet hentet af politiet og udvist – under henvisning til, at ægteparret ikke har tilstrækkelig tilknytning til Danmark. Selim sidder alene tilbage i Horsens med datteren, som han har forældreorlov for at passe. Han har permanent opholdstilladelse, men ikke dansk statsborgerskab, som hans søskende har. Under udvisningen forsvandt Selims pas og kørekort. Hun må starte forfra med at skaffe sig papirer, så hun kan søge sammenføring fra Beograd, hvor hun nu befinder sig.
Men udsigterne for familiens genforening er mørke. Den har ikke tilstrækkelig tilknytning til Danmark. Efter loven. Den danske lov.

MÆRKELIGT NOK. For vi har en regering, der tidligt og silde bedyrer, at den vil værne om familien. Og Danmark har tilsluttet sig Den Europæiske Konvention om Menneskerettigheder, hvor det i artikel 8 hedder: »Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv... Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret.«
Alligevel har regeringen og Dansk Folkeparti – med efterfølgende tilslutning fra Socialdemokraterne – indført kravet om, at danske statsborgere eller personer med dansk opholdstilladelse, som gifter sig med en ikke-EU-borger, kun kan opnå familiesammenføring i Danmark, hvis de samlet har størst tilknytning hertil. Det forvaltes efter ’tælle-år-reglen’: Hvor mange år har de opholdt sig hvor?
Belyst ved et andet af konferencens eksempler: Den danske statsborger Hanne møder på en ferie i 1984 inderen Santosh Dohle, som hun 11 år senere gifter sig med. De har de seneste syv år boet sammen i Indien og har adoptivdatteren Asta på fire. I år rejser de tilbage til Danmark, fordi Hanne, der er uddannet socialrådgiver, ikke kan udholde uligestillingen mellem kønnene i Indien.
Hanne og Santosh har på forhånd opgivet at søge om familiesammenføring, fordi de samlet ikke kan nå op på flere år i Danmark end i Indien. Derfor må de nu flytte til Malmø. Datteren, som allerede taler hindi, engelsk og dansk, skal også lære svensk.

MEN HOV! NU bliver det spøjst. For som Europa-parlamentarikeren Lone Dybkjær gjorde opmærksom på, vil Hanne, Santosh og Asta efter opholdet i Malmø kunne svinge tilbage til Danmark – med EU’s regler i ryggen.
De kan nemlig benytte sig af samme ret, som andre EU-borgere har: Retten til at flytte til Danmark for at arbejde, uddanne sig eller nyde pension – og medbringe ægtefælle og børn (og forældre og bedsteforældre, for den sags skyld). Ganske uanset disses nationalitet.
Hvor lang tid skal danskere og deres ægtefælle opholde sig i et EU-land, før reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed giver dem krav på at bosætte sig i Danmark? Det spurgte mange adskillelsestruede konferencedeltagere om.
Svaret fra Lone Dybkjær og de tilstedeværende EU-kyndige lød, at fire år givetvis er nok, men at en periode mellem et helt og et halvt år formentlig er tilstrækkelig efter EU-domstolens praksis.

BAROKT. Regeringen chikanerer familielivet for danske statsborgere og dansk bosiddende personer. Men to brasilianere, der har giftet sig i Tyskland, vil uden synderligt besvær få adgang til Frejas sal. Lone Dybkjær gav situationen denne bøn med på vejen: »Vorherrebevares.«
Fra Christiansborg forlød i går, at regeringen og Socialdemokratiet er enige om at lempe reglerne, men at Dansk Folkeparti skal med på vognen: At man efter et antal års dansk statsborgerskab – og måske også: ophold i landet – skal fritages for at opfylde tilknytningskravet.
Men det ændrer ikke noget ved tovligheden, for reglerne vil stadig være strammere end EU’s, der giver fri ret til familiesammenføring for unionsborgere over 21 og for udlændinge efter to års EU-ophold.
Socialdemokratiets stilling afspejler dets tvesind i alt, hvad der har med ’fremmede’ at gøre: Partiet går ind for ophævelsen af det danske retlige EU-forbehold. Uden forbeholdet vil EU’s regler automatisk blive dansk ret.
Men øehh... På den anden side siger Lykketoft – i sin nye, omstridte bog – om sit partis tilslutning til regeringens strammerpolitik: »Det må De Radikale acceptere.«
Modsat siger Marianne Jelved torsdag til Ritzau, at hun regner med, at S ved udsigten til et regeringssamarbejde med R »arter sig«.
Begge kan ikke få ret. Tvangsadskillelsen kan også blive en adskillelse mellem S og R.

dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her