Læsetid: 3 min.

Tvangstanker

30. september 1999

BILER SÆLGES som om de var Viagra. Mænd kan få rejsning midt om natten ved at drømme om en strunk bro. Og udløsning når drømme-trafikken kulminerer. For øvrigt er broer altså bare så gode. De bygger bro, gør de. De forener. Og så kan man endda tjene penge på dem. De skaber fremgang og vækst.
Og vækst er en god ting. Naturen sætter ganske vist grænser for sin vækst, så den ikke destruerer organismerne indefra. Men så naturlige behøver vores samfundsorganisme ikke at være. Vi skal bare lige have tjek på det med miljøet ...
Denne mikstur af dybe drifter, veldædighed og grådighed giver sig udslag i de mest henrivende ulogiske tvangstanker. Det er svært at stille noget op imod dem, hvis man bare er almindelig snusfornuftig skeptiker. Det skulle da lige være, hvis man kan bevise, at broen bliver for dyr, så man mister penge på den.
Også bromodstanderne kan have tvangstanker. F.eks. den, at alt bro- og tunnelbyggeri er miljøskadeligt. Sådan er det ikke. Vand er tykkere end luft, det er ikke nogen tvangstanke, men en kendsgerning. Hvis man sejler biler og tog gennem vand på en færge, bruger man mere energi, end hvis de selv triller på en vej. Derfor er det heller ingen kunst at bevise, at broer - alt andet lige - er mere miljøvenlige end færger hvis trafikken er den samme. Men det er trafikken ikke. Trafik er noget, vi laver. Og broer laver mere af den. Hvor meget vil vi have? Hvordan skal den være. Det træffes der beslutninger om, enten man bryder sig om det eller ej. Og beslutningen om en bro over Femer Bælt (eller en tunnel under det) rækker hundrede år ud i fremtiden. Det kunne jo være, vi skulle tage stilling til, hvordan den fremtid skal se ud. Men det gider tilhængerne knap nok at forholde sig til.

ÅBNINGEN af Storebæltsforbindelsen har vist, at vi havde ret, siger brotilhængerne. Folk er jo glade for den. De bruger den. Trafikken vokser - endda endnu mere end ventet.
Jamen Herre Jemini. Det ville da også være et vanvittigt spild af ressourcer, hvis folk blev ved med at sejle ved siden af broen, når den først er bygget. Når broen først er der, er den nye norm en kendsgerning. Folk og firmaer bruger den selvfølgelig, fordi de andre bruger den. Nye vilkår er etableret - for konkurrencen, for arbejdslivet, for pendlerne, for fritidslivet.
Men det, vi skal tage stilling til, er, om vi vil have endnu mere udvikling af samme slags.
For samfundets hele økonomi er en Femer-forbindelse en gevinst, fortsætter tilhængerne. Det meste af denne gevinst består imidlertid af sparet tid, som eksperterne regner om i penge. Jo mere trafik de regner sig frem til, jo større gevinst får samfundet, hvis hver enkelt trafikant kommer en halv time hurtigere frem. Over Femer Bælt er der endda en ekstra stor gevinst for samfundet - fordi trafikanterne ventes at have høje indkomster, siger de kloge trafikøkonomer.
Med samme logik kan man argumentere for en motorvejsbro mellem Vedbæk og Landskrona. Ganske vist kan indbyggerne køre mod nord og tage færgen eller mod syd og bruge Øresundsbroen, når den åbner. Men de kunne jo spare en time ved at køre lige over. Det bliver til mange penge, med den timeløn folk holder sig i Vedbæk og omegn.

TRAFIKKEN vil altid blive ved med at vokse, mener tilhængerne. Samhandel og samfærdsel vil altid vokse endnu mere end produktionen, går de ud fra. På det grundlag har de regnet ud at en Femer-bro kan betale sig privatøkonomisk, med et afkast på syv procent til investorerne. Privatbilisterne vil gerne betale 50 procent ekstra for motorvejs-turen. Og jernbanerne? Nå, ja, de har bare at hælde halvanden million i kassen om dagen.
Forbindelsen skal 'fremtidssikres', siger de ivrige. Det betyder i praksis en motorvej og en bane så store, at kun det halve vil blive brugt på den travleste trafikdag om 40 år.
Når vejene bliver bedre, vil folk købe flere biler, sagde Henry Ford. Og når folk får flere biler, vil de kræve bedre veje. Og så vil de købe flere biler. Og kræve flere og bedre veje.
Ford fik ret.
Men i dag er bilismen et system, der binder og begrænser. Broer låser udviklingen yderligere. Men den tid, vi kunne spare, hvis vi i stedet brugte 32 mia. på at begrænse og forfine transporten, regner eksperterne som et samfundsøkonomisk tab.es

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu