Læsetid: 3 min.

Tvivl til det sidste

Den britiske valgkamp er gået ind i sin sidste hektiske fase, og de tre store partier kæmper en indædt kamp for at vinde de mange tvivlende vælgeres gunst
4. maj 2005

LONDON - Meningsmålingen viser, at Michael Howard og de konservative har tabt pusten. Howard har ført en negativt ladet kampagne. Han har meget ubritisk appelleret til frygten for de fremmede og i stigende grad gjort detmed skingre og rabiate undertoner. Derudover har han prøvet at personliggøre valgkampen. Strategien med at kalde Tony Blair en løgner i forbindelse med miseren om det famøse Irak-dossier har haft den modsatte virkning. De konservative er efter mange briters mening gået for langt. Howard har ikke formået at reformere partiet, der stadig fremstår som fortidens parti, uden nævneværdig slagkraft. Ledende konservative analytikere taler allerede om, at Howard må træde tilbage på valgaftenen.

De konservatives rod er heldigt for Tony Blair. For på trods af en sandsynlig sejr på torsdag, har Labour et alvorligt problem: Mange kernevælgere er stærkt utilfredse med premierministeren. Ikke så meget på det indenrigspolitiske plan. England har en stabil økonomi, der vokser hurtigere end for eksempel Frankrigs, Tysklands, eller for den sags skyld Danmarks. Det handler om udenrigspolitik og moral, og i særdeleshed om Irakkrigen.

Langt de fleste af de halvanden million mennesker, der gik på gaden i London i vor tids største demonstration sidste vinter, var Labourvælgere. Dengang tilkendegav Labours vælgere klart, at de ikke støttede den amerikanskledede koalition. Men Blair overhørte sine vælgere. Mange af dem har lyst til at straffe ham for den arrogance, og i nogens øjne, uhæderlighed, han har udvist.

Arrogant, negativ spin

Information har talt med et par tidligere trofaste Labourvælgere i London. Ceri Payne er 35 år: "Jeg har ikke tænkt mig at stemme. Blair har ikke fortjent det. Jeg var med til at stemme ham ind i 97, men ikke denne gang og det skyldes primært Irakkrigen. Det var simpelthen uacceptabelt. Der er ingen alternativer for mig. Så jeg bliver hjemme."

"Der er flere måder at straffe Blair på. Den ene er ikke at stemme. Og det kunne godt se ud som om, at en del vælger den fremgangsmåde. Det vurderes at der er betydeligt flere Labour-sofavælgere end konservative ditto. Alternativet for de utilfredse er Charles Kennedy og liberal-demokraterne. Og det er et på mange måder attraktivt alternativ," siger Payne.

Richard Norris, 33 årig pladeproducer: "Jeg stemmer på liberal-demokraterne. Jeg kan ikke klare Labours arrogance og negative spin. Nu er de ude med en skræmmekampagne om, at hvis en ud af 10 Labourvælgere ikke stemmer, eller stemmer liberal-demokraterne så kommer de konservative til magten. Det, de i virkeligheden siger, er: Vi ved godt, at i ikke kan lide os, men de andre er da endnu værre."

"Liberal-demokraterne har ført en relativt upopulistisk valgkamp. De har holdt den gode tone og er det eneste af de store partier, der har været modstandere af krigen i Irak hele vejen igennem. Et af Charles Kennedys tilbagevendende emner i valgkampen har været et forslag om at skrotte den, blandt studerende, upopulære studieafgift, der blev indført under New Labour, og de studerende, der ellers traditionelt er Labourvælgere, ser ud til at stemme liberal-demokraterne. Avisen The Guardian, der traditionelt giver Labour sin støtte, forstår godt utilfredsheden og anbefaler Charles Kennedy for dem, der ikke kan få sig selv til at stemme Blair," fortsætter han.

"Det er særligt de unge og de veluddannede der søger mod liberal-demokraterne, og det ville ikke være forkert at drage en parallel til café latte-effekten for de radikale i Danmark. De liberales mål er ikke regeringsmagten, men at opnå så mange stemmer, at man ikke længere kan tale om et topartisystem," slutter Richard Norris.

Der kan nå at ske meget endnu i det resterende døgn. Blair har fået mange uvenner, både på land og i by. Kun 19 procent tror, han taler sandt om Irak. Men Michael Howard har endnu flere problemer, og skal måske se sig om efter et nyt job på fredag. Charles Kennedy kan derimod blive den store overraskelse og England kan være på vej mod et trepartisystem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu