Læsetid: 3 min.

Fra Tyndskids slagmark

14. juni 2000

HEDDER DET fnidder eller fnadder? Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter at først SF, siden DF, har oplevet interne uoverensstemmelser... og ordbogen er ikke til megen hjælp. Den vil nemlig ikke vide af hverken fnidder eller fnadder, og det vil de to partiers rorgængere heller ikke. Men de har fået det alligevel.

I DF er det Pia Kjærsgaards topstyring af partiet, der har bragt sindene i kog. I en kontroversiel artikel i partiets medlemsblad, Dansk Folkeblad, har hun forsvaret topstyringen. At en formand i Storstrøms Amt samt nogle byrådsmedlemmer i Køge er faldet fra, ja, det er en pris, hun er rede til at betale.
Pinsen over kørte den ustyrede krig i Berlingske Tidendes spalter, og bladet kun berette, at tillidsfolk og medlemmer fra top til bund står i kø for at melde sig ud i protest, hvis de ikke allerede har gjort det - fra Vojens til Bov, fra Augustenborg til Viborg, Bornholm og Gørlev, Hvidebæk, Ballerup, Hvidovre og Glostrup. Tonen har været drøj.
Således beretter folketingsmedlem Inge Refshauge om en henvendelse, hun fik fra partiets pressechef, Søren Espersen:
"Søren ringede mig op pinsedag på mobiltelefonen - såmænd mens jeg var på vej til en glad børnefødselsdag - og kaldte mig idiot. Rent ud idiot. Og sagde, at sønderjyderne var en flok idioter. Sådan!"
Og folketingsmedlemmet tilføjer:
"Søren Espersen råbte i telefonen, at jeg ikke skulle bakke sådan en idiot som Freddy Hansen (sønderjysk lokalformand. Red.) op. Og så gentog han, at jeg var en stor idiot... Jeg vil ikke stå model til det her. Og så af en pressechef. Det er det groveste, jeg har været udsat for. Jeg er jo ikke ansat for pokker. Jeg er valgt".
Foreholdt dette af Berlingskes journalist, svarer Søren Espersen bl.a.: "Siger hun det? Det her er da fuldstændig nede på karl tyndskids marker..."

HEDDER DET karl tyndskid eller Lars Tyndskid? Her er ordbogen mere behjælpelig: Det hedder Lars Tyndskid med store begyndelsesbogstaver. Den første fejl må skyldes Espersen, den sidste Berlingske-journalisten, idet han næppe i telefonrøret kan have hørt, om Espersen sagde tyndskid med stort eller lille. Egentlig lyder det, som om han har talt med store bogstaver.
Men det tykke af det tynde er, at pressechefen dementerer, hvad Inge Refshauge har sagt, og mener, at de to (endnu?) partikammerater har haft en vældig hyggelig og virkelig god telefonsamtale.
Forelagt dette, replicerer Inge Refshauge:
"Det er ham, der er fuld af løgn. Han blev jo fuldstændig hysterisk i telefonen og råbte ligefrem af mig. Det kan min svigerdatter, der lyttede med, også bekræfte..."
Berlingske Tidende er ikke gået så vidt som til at udspørge svigerdatteren. Men som man vil forstå, er det en meget alvorlig debat, der kører.

FOR DEN p.t. ferierende Pia Kjærsgaard - måtte hun hold en god og især lang ferie - er sagen alvorlig nok. Opinionstallene har på det sidste ikke været hende nådig. Fra ca. syv procents vælgertilslutning ved valget i 1998, fordoblede partiet sig til ca. 14, men er nu nede på ca. ni, hvilket nok kan give anledning til panderynken, selvom sådanne tal går op og ned i perioden mellem valgene.
Men efter den hårdhændede behandling i partibladets juni-nummer af anderledes tænkende - de, som Pia Kjærsgaard betegnede som "anarkister, kværulanter, landsbytosser, lykkeriddere eller fascister", må hun nu erkende, at der altså også lige er nogle amtsformænd og til nu tre folketingsmedlemmer, som har ytret sig kritisk om hendes "diktatoriske facon".
Ironisk er det, at hun angiveligt har villet undgå samme situation som efter det historiske 1973-valg, hvor daværende partiejer Mogens Glistrup fik 28 mandater - for senere at se partiet smuldre. De var "for en stor dels vedkommende komplet uegnede til arbejdet", konkluderer Kjærsgaard, der nu selv opleves som partiejer.

ANALYSEN forekommer umiddelbart korrekt. I Glistrups store, brogede flok dengang var der kristelige bønder fra det yderste Vestjylland, der skulle samarbejde med folk i polkatøj og slangeskindssko fra pornomiljøet på det dybeste Vesterbro - man kunne opleve det på landsmøderne - og det kunne de gøre om en fællesnævner, der hed lavere skatter... og ikke så forfærdelig meget andet. Glistrups ellers originale idé om at lade det danske forsvar afløse af en telefonsvarer var næppe heller noget for den mere militærglade del af højrefløjspartiet.
Men er Pia Kjærsgaards analyse end korrekt, er der til gengæld ikke meget, der tyder på, at situationen i dag, hvor fælles-nævneren hedder flygtninge- og indvandrerpolitik, er ændret. Der er fortsat tale om en speciel flok, som det vil være mere end vanskeligt for andre partier at samarbejde med. Det tyder bl.a. den verserende fnidder og fnadder på. Bjørk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her