Læsetid: 3 min.

Tyrkerne har pillet Jesus ud af julen

Der er fuldt fart på julen i Tyrkiet. Den er vestlig og derfor populær, men i den tyrkiske version er dens højdepunkt flyttet en uge. Samtidig gør hele ideen om tyrkisk jul de religiøse beklemte
22. december 2006

ISTANBUL - Julen er ikke længere en ren kristen forestilling. Millioner af tyrkiske muslimer køber lige nu julegaver i forretninger pyntet med årstidens farvestrålende juletræer og guldkugler. På butiksfacaderne blinker lyskæder mellem dinglende granguirlander og glimtende sølvstjerner.

I de tyrkiske familier, der har råd til den slags, har børnene skruet forventningerne helt i vejret, mens de voksne glæder sig ved tanken om al den gode mad, der skal klemmes inden for vesten.

Jul i Istanbul ligner jul i enhver anden europæisk storby, selv om 99 procent af byens indbyggere er muslimer. Tyrkerne har bare fremskyndet den proces, der længe har været i gang i Vesten, og som langsomt fortrænger det kristne indhold til fordel for alt det, vi forbinder med jul, men som intet har med engle og jomfrufødsler at gøre.

Tyrkerne har taget skridtet fuldt ud og ganske enkelt pillet Jesus ud af julen. Derfor når tyrkernes jul ikke sit klimaks den 24. og 25. december som i Europa. I stedet fortsætter festlighederne for fuld kraft til den 31. december og nytårsaften.

Jul er modernisering

Her eksploderer det hele med millioner af mennesker, der myldrer rundt på Istanbuls centrale Istiklal-gågade og fylder op i barer og restauranter og hælder godt på med mad og alkohol.

Det er samtidig mavedansernes suverænt største aften, og en populær maveskindsryster kan godt nå op på 15 optrædener på en aften og nat. Hjemme hos børnefamilierne sidder de små og venter på julemanden, der skal komme ned gennem skorstenen med årets gaver.

"I min familie har vi altid holdt jul med juletræ, mad og gaver, men det er blevet mere intenst i Tyrkiet de senere år," siger Menekse Demir, der er mor til en forventningsfuld lille julegris af en dreng på tre.

"Jeg tror, det handler om, at vi er blevet mere moderne."

At der skulle være en forbindelse mellem det at fejre jul og den modernisering og vestliggørelse, som Tyrkiet er i gang med, bekræftes af en kristen iagttager.

"I gamle dage vidste tyrkerne, at julen er en religiøs festlighed for mindretallene," siger fader Anagnostopulos fra det ortodokse patriarkat i Istanbul. "Men de sidste 15 år er de også selv begyndt at fejre det. Særligt dem, der gerne vil være ligesom i Vesten. Jeg har også lagt mærke til, at de er begyndt at udveksle gaver, fordi det er sådan europæerne gør."

Der er jo også Profeten!

Alt ville være godt og kun lidt skørt, hvis ikke det var fordi, de religiøse grupper i Tyrkiet er lidt beklemte ved den al den utyrkiske og uislamiske festivitas.

Ifølge den islamiske kalender, som ganske vist ikke bruges i Tyrkiet, er der ikke noget årsskifte nu, og i øvrigt er den 31. december dagen for profeten Muhammeds erobring af Mekka. Det plejer de at fejre med en stille bøn, der ligger langt fra det verdslige tyrkiske nytårsamokløb.

I år sker det særlige, at nytårsaften falder sammen med begyndelsen på den muslimske offerfest. Og uanset hvad de religiøse i øvrigt mener om den tyrkiske jul og dens nytårsklimaks, er det i hvert fald ikke en så løssluppen forestilling, de har drømt om som indledning på deres hellige dage.

"Jule-absurditeten som de 'uciviliserede', der hævder at være de 'civiliserede', i årevis har påduttet os må stoppe," klager skribenten Kerem Balci i det stærkt islamiske tidsskrift Anatoliens Ungdom.

"Mekkas erobring betød, at troen blev født. Behøver vi hvert år fejre det ved at drikke alkohol, spille tombola og lave lotteri?"

Kerem Balci funderer også over, om dette års sammenfald af nytår og offerfest kommer til få tyrkerne til at ændre adfærd.

"Jeg tænker på, om al slags umoralsk adfærd vil blive mangedoblet, eller om ofringens åndelige atmosfære vil vinde over utroskaben."

Alle de tørklædeklædte kvinder, Information talte med på Istiklal-gågaden i denne uge, sagde, at julefesten ikke generer dem, og at de andre tyrkere kan gøre, hvad de vil. Men gågadens enlige julemand eller Noel Baba, som han hedder med et fransk låneord, kan en anden historie.

"Der er religiøse, der reagerer på mit tøj," siger julemand Ibrahim Ünlü, som sælger lotterisedler til det nationale nytårslotteri.

"De kommer hen og siger 'Det her er et muslimsk land. Hvorfor tager du ikke en osmannisk dragt på?'."

Men som den tyrkiske Noel Baba siger, så er julemænd en del af nytåret, så det må de finde sig i.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her