Læsetid: 4 min.

Tyrkiet er allerede en del af EU

En toldaftale med EU har givet landet en vækst, der slår alle EU-landes, og som rejser spørgsmålet om det overhovedet gør en forskel for økonomien om Tyrkiet bliver medlem
15. marts 2007

ISTANBUL - Tyrkiet er allerede i EU i den forstand, at tyrkisk-producerede busser, biler og fladskærme er dem, der fylder mest på deres respektive markeder i Europa. Og som et af blot otte lande i verden, der har en nettoeksport af fødevarer leverer Tyrkiet nødder, frugter og grøntsager til husholdningen i mange europæiske hjem. EU-landene er uden sammenligning Tyrkiets vigtigste handelspartner, og med de seneste 30 års hastige industrialisering af det gamle landbrugsland har Tyrkiet fået fuld valuta for den toldaftale med EU, der trådte i kraft i 1996. 77 procent af elektronikeksporten går for eksempel til EU.

Set ud fra en streng økonomisk betragtning har Tyrkiet derfor ikke meget at vinde ved et EU-medlemskab, mener Robert Spliid, der er chef for IKB Deutsche Industriebank i Luxembourg og ansvarlig for sine tyske erhvervskunders transaktioner med Tyrkiet.

"Tyrkiet som sådan vil ikke have de helt store fordele. Umiddelbart er der ingen gevinst, når man i dag kan eksportere mere eller mindre frit," siger han.

Kun indirekte mener han, at Tyrkiet kan opnå økonomiske fordele ved, at landet bliver set på med andre briller af udenlandske investorer, når det er medlem af EU. Det handler både om retssikkerhed og forretningsstandarder.

"Det giver en sikkerhed, når man ved, at lande er tvunget til at overholde EU's standarder, og det er Tyrkiet ikke. Man kan ikke vide, om de vil følge EU-lovgivningen. Kun at de kan vælge at gøre det. EU er et stempel på, at et land opfylder betingelserne, og at man ikke kommer ud for overraskelser."

En virksomhed, der har taget skridtet og etableret sig på det tyrkiske marked, er det danske rådgivende ingeniørfirma COWI. Michael Jakobsen er international direktør, og har nu været i Tyrkiet i tre år. I den periode har den største overraskelse ikke været juridiske problemer, men det enorme bureaukrati, der er normen i det offentlige system.

"Jeg er tryg ved, at vi ville kunne håndhæve vores kontrakter. Der er et system på det tyrkiske marked, som jeg tror på, men det vil være langsommeligt og besværligt at føre en sag. Jeg tror, at den største problemstilling er langsommelighed og omkostninger ved bureaukratiske krav."

For at fremme sagerne er COWI-medarbejderne vant til at følge deres papirer personligt til dørs. Når første offentlige kontor er færdigr med at behandle dem, henter medarbejderne dem selv og bringer dem videre til næste kontor.

Væk med monopoler

Væksten i den tyrkiske økonomi ligger omkring fem procent, og dermed langt over, hvad EU-landene kan præstere. Kun Slovakiet og Polen kommer op i nærheden. For de kommende fem år forudser OECD, at Tyrkiets økonomi vil vokse med over syv procent hvert år. Det er en positiv historie, men det er ikke hele historien, for med til den hører, at det kræver gode nerver og et langsigtet mål at investere i Tyrkiet.

Selv om skiftende regeringer de senere år har ført en ensartet økonomisk politik, har den tyrkiske økonomi taget sig nogle gevaldige rutsjeture de senere år. I 2002 var inflationen oppe på skræk-indjagende 70 procent, så selv om væksten dengang var helt oppe i nærheden af 10 procent, så var Tyrkiet et særdeles usikkert kort at spille. Siden 2004 har inflationen været stabil, og tyrkiske økonomer kunne i januar glæde sig over, at den en kort overgang var nede under 10 procent.

Faren for nye økonomiske rutsjeture i tyrkisk økonomi er ikke noget, der bekymrer Michael Jakobsen. Recession er den største trussel mod hans virksomhed, men selv det er ikke uden muligheder.

"Vi har taget de lange briller på. Vi har for eksempel været i Rusland i 15 år, og blev der under krisen i 1998. Det gav os en fabelagtig goodwill, og det er også vores filosofi her," siger han.

I modsætning til Robert Spliid fra IKB Deutsche Industriebank, mener Michael Jakobsen bestemt, at der vil være direkte økonomiske fordele for Tyrkiet den dag, landet måtte blive medlem af EU. Dels vil landet få adgang til de mange millioner, der ligger i EU's strukturfonde til brug for investeringer i infrastruktur og landbrug, dels vil tyrkisk arbejdskraft på meget lang sigt få adgang til det europæiske arbejdsmarked. Men det er ikke det vigtigste.

"Det vigtigste er, at EU-forhandlingerne støtter de grupper, der vil modernisere, og som vil fjerne monopoler og magten fra de familier, der sidder på stor del af økonomien, og som ikke nødvendigvis har glæde af en mere markedsorienteret økonomi."

Voksende tillid

Tyrkiet er en økonomi i udvikling, og som sådan er den letpåvirkelig, når der er uro på de finansielle markeder. Da oliepriserne steg som følge af Irak-krigen, gjorde det stor skade på Tyrkiets handelsbalance, fordi landet i modsætning til naboerne i Mellemøsten ingen olie eller gas har. Og da aktiemarkederne for nylig dykkede, rystede det børsen i Istanbul, men ikke så meget som det ville have gjort tidligere, for investorernes tillid til Tyrkiet er også i vækst.

"Liraen holdt til presset under Kina-krisen," siger Robert Spliid.

"Det er udtryk for, at markedet har større tillid til, at der er styr på tingene. Meget fokus er på den politiske udvikling i Tyrkiet, men det er nok overdrevet. For i realiteten har det ikke haft betydning for økonomien, at den islamiske regering kom til magten. De har ført politikken videre, og selv om en anden regering kommer til magten efter valget i år, så er sandsynligheden for anden økonomisk politik meget lille."

Det, der om noget giver investorerne tillid til Tyrkiet som investeringsland, er den høje rente, som ligger omkring 17 procent. Tyrkiet er dermed et af de eneste lande, som betaler en ordentlig risikopræmie for udenlandske investeringer. Til sammenligning ligger renten i eurozonen omkring fire procent.

"Ingen andre betaler så meget i merrente for at holde på den udenlandske kapital," siger Robert Spliid.

"Når de holder renten så højt, så er det fordi, de mener noget med det. Ellers kunne de bare sætte den ned som i Argentina og håbe på det bedste."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu