Læsetid: 5 min.

Tyrkiet har fået en ny middelklasse

Anatolsk blanding af islam og liberal økonomi har skabt en ny klasse. Tyrkiets religiøse har fjernet sig fra den plads, staten har anvist i periferien af det tyrkiske samfund. I stedet er de nu i fuld fart mod centrum, hvor magten er. Takket være neoliberal økonomisk politik har de pengene med hjemmefra
19. maj 2007

Er der noget, de religiøse muslimer på den anatolske højslette forstår, så er det penge. Jo mere man arbejder, og jo mere man tjener, jo mere er man elsket af Gud, hedder det ifølge professor Hakan Yavuz, der blandt andet forsker i de islamiske strømninger i Tyrkiet.

Økonomien er stærk i de centralanatolske provinser Kayseri, Konya og Kahramanmaras, og det er den på grund af en sælsom blanding af islam og neoliberalistiske økonomiske reformer. Den kombination har skabt Tyrkiets nye islamiske middelklasse, der har kurs mod samfundets top, og som lige nu ryster det gamle establishment i en grad, så millioner har demonstreret i flere tyrkiske byer de seneste uger.

I spidsen står det regerende AK-parti, der hviler på en stærk klasse, der er religiøs, og som har et alternativ til den gamle stat og alt, der hører til den. De religiøse i Tyrkiet har i dag både elektroniske og trykte medier, civile organisationer, private uddannelsesinstitutioner og selv religiøse industrialister og erhvervsfolk har deres egen brancheorganisation. De har også restauranter uden alkohol og hoteller, hvor mænd og kvinder ikke bader i samme pool. Man kan tale om, at der er opstået en ny offentlig sfære, der for første gang ikke er domineret af staten, men som er optaget af lokale bekymringer og globale spørgsmål, og som frem for alt taler et sprog, der er influeret af islam, siger Hakan Yavuz, der er professor ved The University of Utah.

Der har altid været religiøse grupper i Tyrkiet, men det, der satte fart på deres opstigning i samfundet, var de økonomiske reformer, Tyrkiet blev tvunget ind i af Den Internationale Valutafond og Verdensbanken i 1980'erne.

"Der skete en stor liberalisering af økonomien, og det skabte lommer af muligheder i Tyrkiet. Disse økonomiske muligheder forandrede ikke bare politikken, men også de kulturelle, sociale og uddannelsesmæssige rum," siger Hakan Yavuz.

"Den nuværende islamiske middelklasse eller borgerskab er produkt af de muligheder og den neoliberale økonomi."

Økonomiske sufi-netværk

Mens det frie marked skabte rammerne for den centralanatolske fremgang, så var det islam, der gjorde, at rammerne kunne udfyldes. For mens andre tyrkiske forretningsfolk alene gik ud på markederne, så var der ingen af de religiøse, der stod alene. De var alle del af netværk på grund af deres tro, og det gav en usædvanlig sikkerhed.

"I de pågældende provinser er islam blevet et netværk af social mobilitet. Særligt sufi-netværk har været dominerende, og de hjalp til at overkomme manglen på tillid i markedet. Sufi-netværk har skabt tillid til at indgå i partnerskaber," siger Hakan Yavuz.

Han beskriver, hvordan folk med den samme religiøse baggrund har en medfødt tillid til andre med samme baggrund, selv om de ikke kender hinanden personligt. Hvis den ene for eksempel lover at sende varerne, og den anden lover at sende pengene, så bliver det sådan, for man snyder ikke en, der er som sig selv: "Den økonomiske politik og sufierne skabte plads til forretningsnetværk, der strakte sig videre til uddannelse, information, finanser og social mobilitet."

Ud over de frie markeder er en af de vigtigste kilder til økonomisk fremgang kommet fra de kommuner som Istanbul, Ankara og Izmir, hvor religiøse borgmestre tog over i 1994. De begyndte straks at fordele kommunale kontrakter til deres eget bagland, der på den måde hentede store summer i de offentlige kasser, og var med til at styrke det nye islamiske borgerskab.

EU som skjold og spyd

I 1990'erne fandtes AK-partiet ikke, men det gjorde forløberen, det mere islamistiske Refah, der blev forbudt efter militærkuppet i 1997.

Partiets politik baserede sig i høj grad på identitet og livsførelse, og det var det, der var med til at fremprovokere militærkuppet, fordi der opstod en frygt for, at partiet som et identitets- og livstilsparti ville tvinge andre til at leve efter de samme religiøse forskrifter som dem selv. AK har derfor kørt en klar strategi, der skal fremstille dem som alt andet end et parti af den type.

"Efter 1997-kuppet blev de islamiske partier mere pro-eu0ropæiske, men ikke nødvendigvis for at blive del af den europæiske civilisation. Snarere vil de bruge EU som spydspids for at lave juridiske og politiske forandringer og som skjold til beskyttelse mod staten og det militære og civile bureaukrati."

Problemet for resten af Tyrkiet med den fremstormende islamiske middelklasse er, at den lukker sig om sig selv.

Den tyrkiske stat har bestemt ikke været for god til at inkludere anderledes tænkende i sine inderste strukturer, men ifølge Hakan Yavuz har de religiøse en bevidst strategi om ikke at bygge broer til Tyrkiets verdslige grupper, og det er det, der er med til at skabe de spændinger, der er kommet op til overfladen i forbindelse med de sidste par ugers præsidentvalg.

"De religiøse samfund arbejder for intern solidaritet mere end brobygning til andre befolkningsgrupper. De hjælper hinanden, selv om dem, de hjælper, måske ikke fortjener den ansættelse eller det stipendium. Man kan sige, at retfærdigheden ofres, og der sker en slags balkanisering af samfundet."

Et transkønnet land

Hakan Yavuz nævner som eksempel de udvekslingsstuderende, Tyrkiet hvert år sender til USA for at tage en ph.d. Siden AK-regeringen kom til magten, har han ikke set andre end studerende med samme religiøse baggrund. Der har hverken været venstreorienterede, liberale eller for eksempel folk fra det religiøse alevi-mindretal.

"Det handler om at gøre tjenester. Man bliver forfremmet, fordi man ideologisk hører til på samme side, og det er det, der er de sekulæres frygt i Tyrkiet. De store demonstrationer de sidste uger viser frygten for en balkanisering."

Ifølge Hakan Yavuz er det fundamentale problem i Tyrkiet en konflikt mellem ånd og krop på samme måde som den konflikt, transkønnede står i. Transkønnet er præcis det ord, han bruger.

"Ånden i Tyrkiet er den islamiske-mellemøstlige civilisation, mens kroppen er europæisk. Konflikten skyldes udenlandske magters indblanding, staten og det voldsomme civilisationsskift ved republikkens oprettelse, hvor man skiftede klædedragt, alfabet, måleenheder, kalender, livsstil, hvad som helst. Dette statens moderniseringsprojekt eller kemalismen blev sat i gang oppefra, men nåede ikke periferien af det tyrkiske samfund, fordi de islamiske grupper var imod. De nuværende dybe spændinger bekræfter, at det er et transkønnet land. Tyrkiet står ved en kritisk korsvej. Jeg er ikke totalt pessimist, men AK-partiet misser muligheden for at normalisere forholdet mellem stat og samfund."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her