Læsetid: 5 min.

Tyrkiet - et godt tilbud til det dej-hvide reservat

Den fremtrædende skepsis mod tyrkisk EU-medlemsskab er i højere grad et problem for EU end for Tyrkiet. Tyrkiet skal nok klare sig, mens vi risikerer at miste muligheden for en vital udvidelse mod sydøst, mener Erik Boel
10. oktober 2005

Tyrkiet er ikke klar til EU - men det nuværende EU i krise er heller ikke klar til Tyrkiet, og tyrkisk EU-medlemsskab har overordentligt lange udsigter. Og et EU uden tyrkerne vil være en bet for det europæiske fællesskab.

Det mener Erik Boel, der indtil for nylig var chefrådgiver på Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Mellemøsten, og sammen med Jesper Møller Sørensen er forfatter til bogen Tyrkiet - på vej gennem EU's nåleøje:

"Min frygt er, at vi ikke kender vores besøgstid, og at vi ikke griber chancen. Tyrkiet er en meget vigtig test for EU. Jeg vil sammenligne opgaven med den, der lå i forhold til den fransk-tyske forsoning efter Anden Verdenskrig og senere med udvidelsen mod Central- og Østeuropa. Nu gælder det i forhold til Mellemøsten, forsoningen med Mellemøsten og fremme af demokrati og reformer i den del af verden."

"Man kan jo ikke vide, hvad der sker om 200 år, men på kortere sigt, tror jeg ikke på tyrkisk EU-medlemsskab. Men det er med stor beklagelse, for vi har meget at miste. Der er meget på spil for os."

Tyrkiet skal nok klare sig, mener Erik Boel. Mange unge i Tyrkiet vil beklage det, hvis Tyrkiet ikke bliver medlemmer, men det vil ikke få verden til at falde sammen:

"For mange tyrkere er det nok så meget processen, der er afgørende. For de mere progressive kræfter i Tyrkiet, der gerne ser et moderne, europæiseret Tyrkiet, er det afgørende, at individet får flere rettigheder, og at statens rolle bliver reduceret, og det sker jo i processen hen mod optagelse. Så nogle vil være skuffede, mens andre vil sige nå, ja."

Foregangslandet

Fordelene for Tyrkiet ved et medlemsskab bliver ofte fremhævet. Sjældnere fokuseres der på, hvilken gavn EU har af Tyrkiet. Og det er et problem, mener Erik Boel, og sammenligner optakten til Tyrkiets optagelsesproces med den tilsvarende optakt. da EU udvidede mod øst:

"Ja'et til Østeuropa var klart positivt herhjemme og i de fleste europæiske lande. Der var en overordnet positiv linje - at nu havde vi muligheden for at få forenet Europa, og man pegede på alt det, som Østeuropa kunne bidrage med."

"Når det gælder Tyrkiet, peger man altid på det negative. Dér er det altid problemerne, der drages frem; landet er stort, det er muslimsk, det er fattigt og tæt på Mellemøsten. I forhold til Østeuropa var det nogle positive toner, der blev anslået: EU som fredsprojekt, som demokratiprojekt, velstand og økonomisk samkvem, men også menneskelige kontakter; endelig kan vi komme væk med jerntæppet. Der savner jeg tilsvarende toner, når det gælder Tyrkiet."

For der er gode grunde til at være positiv, mener Erik Boel. Tyrkiet har noget at tilbyde det "dej-hvide reservat," som han kalder EU:

"Jeg ser en tilsvarende opgave i at få Tyrkiet med. Her handler det også om at række ud til moderate og reformorienteret kræfter i Mellemøsten og få gjort klart, at EU er ikke en kristen klub, men er åben for alle."

"Tyrkiet repræsenterer en særlig form for islam, der lever i overensstemmelse med demokratiet, og som er provestlig og proglobalisering. Vi har AK-partiet (regeringsleder Erdogans parti, der sidder på magten i Tyrkiet, red.) i Tyrkiet, der har islamistiske rødder, men som fungerer fuldt i overensstemmelse med de demokratiske spilleregler. Den islam vi ser i Tyrkiet, mener jeg, at vi fremmer, ved at fastholde optagelses-processen."

"I Tyrkiet har man en sekularisme og samtidig en reflekteret islam. Kombineret med et EU-perspektiv gør det indtryk mange steder i Mellemøsten. Fjerner vi det ene af de tre elementer, dvs. afbryder processen mod EU, så tror jeg, at mulighederne for at Tyrkiet kan spille den progressive rolle i forhold til reformkræfter i Mellemøsten bliver svækket."

EU i stampe

Tyrkisk medlemsskab er ikke realistisk foreløbigt af flere grunde, erkender Erik Boel.

Men mens den europæiske skepsis mod det store land i hjørnet af Europa med den anderledes kultur og religion ofte bliver fremhævet som den største hæmsko for medlemsskab, så peger Erik Boel på andre årsager til, at tyrkisk medlemsskab har lange udsigter. Først og fremmest at EU lige nu står mentalt i stampe:

"Det er forstemmende, det EU vi står med nu. Det er et EU, der i øjeblikket fuldstændig flopper efter nej'erne til EU-Forfatningen i Holland og Frankrig. Budgettet er ikke på plads, og der er mange uløste problemer i det samarbejde. Sidste gang der var stagnation, varede det i 12 år fra 1972-1984, og der var man slet ikke i stand til at tage nogle initiativer. "

Tyrkiet er med andre ord en alt for stor opgave for EU lige nu.

"Det kræver et overskud, mentalt men også institutionsmæssigt."

Tilsvarende kræver det også en mental omstilling i Tyrkiet - udover at det store reformarbejde, der allerede er i gang, skal fortsætte.

"For tyrkerne handler det om, at EU-samarbejdet er ekstremt indgribende, vi er nede i detaljerne tit, og det vil give en modreaktion i Tyrkiet på et tidspunkt, når de kommer dertil. Det kommer til at gøre ondt. Jeg er ikke sikker på, at de er klar til det."

Indskrænkningen af landets udenrigspolitiske handlefrihed vil også blive svært for tyrkerne at acceptere, forudser Erik Boel.

"Det er jo en stor, tidligere imperienation, som har nogle vitale interesser, de vil forbeholde sig at varetage, som de nu finder det rigtigt i Ankara. Der kan jeg godt forestille mig, at det giver problemer at være en del af en fælles sikkerheds- og udenrigspolitik i EU."

Den folkelige skepsis

Ud over EU's institutionelle og mentale krise og arbejdet med at forberede det tyrkiske samfund på medlemsskab - herunder ikke mindst at gøre noget ved korruptionen, udlandsgælden, tortur og tilpasse landbrugs- og miljøpolitikken til EU-standarder - er der endnu en faktor, der kan få afgørende rolle i de kommende forhandlinger, nemlig den folkelige skepsis i visse EU-lande herunder Danmark. Senest har Anders Fogh Rasmussen luftet en meget stærk skepsis overfor tyrkisk EU-medlemsskab.

"Tyrkiet står med et problem, for vi ikke har haft en tilsvarende skepsis overfor noget tidligere ansøgerland. Tyrkiet-spørgsmålet vil blive et emne ved praktisk taget alle valg de kommende år i hele Europa. Og der skal blot et land til at bremse processen."

Skepsissen er dog delvist overdrevet, mener Erik Boel, der tolker Anders Fogh Rasmussens udtalelser for nylig som et udtryk for indenrigspolitik:

"Jeg vil tro, at statsministerens skepsis skyldes hensynet til meningsmålingerne og til Dansk Folkeparti. Jeg kan ikke finde anden forklaring. Dansk Industri, der jo repræsenterer nogle økonomiske interesser, som statsministeren normalt er lydhør overfor, har også anslået klart positive toner overfor Tyrkiet."

"Med hensyn til meningsmålingerne, så tror jeg i øvrigt, at statsministeren forregner sig. For det viser sig, at spørger man folk, om Tyrkiet skal have mulighed for at komme med i EU, den dag de opfylder betingelserne, så er der et klart flertal for. Det er kun hvis man spørger, om Tyrkiet skal med - ja eller nej - at der er flertal imod. Og så ville jeg i øvrigt også sige nej."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu