Hvis Tyrkiet ender med at blive en del af EU, kan det have en positiv effekt på resten af EU-landenes økonomi. Det mener professor i international økonomi ved Københavns Universitet, formand for OECD Economic Development and Review Committee, Niels Thygesen. Ifølge ham kan Tyrkiet meget vel give en ny dynamik i EU-økonomien:
"EU vil få gavn af at have Tyrkiet med, da landets økonomi vokser væsentligt hurtigere end EU's, og det vil have en afsmittende effekt på EU," siger han.
Tyrkiet er et land med en rivende vækst. I 2004 var den på 8,9 procent. Økonomien er stabil, og inflationen er under kontrol. Turistindustrien blomstrer, og landet er konkurrencedygtigt på industrivarer såsom forarbejdede landbrugsvarer og tekstiler.
"EU vil med Tyrkiet få en saltvandsindsprøjtning på grund af den store vækst, landet oplever. Det har en høj vækst på niveau med Polen og Tjekkiet, og det langsigtede vækstpotentiale er stort," siger Anders Ladefoged, chefkonsulent i Dansk Industris Europapolitiske afdeling.
Han peger på forskellige faktorer, der ligger til grund for væksten:
"Tyrkiets produktivitet indenfor industrien er høj, fordi den har en ung arbejdsstyrke med stigende uddannelsesniveau. Desuden har Tyrkiet ikke den samme forsørgerbyrde, som præger resten af EU. Den kommer for Tyrkiets vedkommende først om 30 år," siger han.
På sigt vil Tyrkiets optagelse i EU betyde et helt nyt marked, hvor der ikke vil være de toldbarrierer, der er i dag.
Øget forbrug
Ifølge Peter Nedergaard, lektor i europæisk økonomi og politik ved Handelshøjskolen i København, kan Tyrkiets medlemskab være gavnligt for erhvervslivet.
"Man kan ikke udelukke, at det på længere sigt vil være godt for økonomien i EU, at Tyrkiet kommer ind. Man vil få et marked i Tyrkiet, hvor en velstandsstigning for tyrkerne vil betyde et større forbrug og dermed mulighed for at afsætte flere varer," siger han.
Men Peter Nedergaard mener også, at Tyrkiet i første omgang kan gå hen og blive en alvorlig belastning for EU-budgetterne.
"Alle landene ville skulle betale betydeligt mere til EU, end de gør i dag. Størstedelen af befolkningen er beskæftiget i landbruget, og meget af landet ville falde ind under de kriterier, man har for landbrugsstøtte. Tyrkiet vil simpelthen passe for godt ind i EU's tilskudsordning," siger Peter Nedergaard.
Tænketanken Centre for European Policy Studies (CEPS) har lavet en undersøgelse for at regne ud, hvad det vil koste EU at invitere Tyrkiet indenfor. Den viser, at det vil koste hver EU-borger fire euro om måneden, hvilket svarer til 20 procent af EU's samlede budget. Et regnestykke der får alarmklokkerne til at ringe hos mange EU-borgere. Men Anders Ladefoged mener ikke, at de har så stor grund til bekymring:
"Regnestykket siger i virkeligheden ikke så meget, for det er lavet udfra EU's nuværende politikker, som vil ændre sig på blandt andet landbrugsområdet, hvis Tyrkiet kommer med. Ligesom med polakkerne kan EU lave særordninger, der betyder mindre landbrugsstøtte"
En anden faktor, der kan vække bekymring, er Tyrkiets store gæld. De nyeste medlemmer af EU har typisk en gæld på 40 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Tyrkiets gæld er på 80 procent af BNP. Peter Nedergaard peger på, at der ikke er en umiddelbar fare for EU's økonomi forbundet med gælden:
"Tyrkiets gæld er kun et problem, hvis de skal med i ØMU' en, men det er der ikke meget, der tyder på," siger han.
