Læsetid: 3 min.

Tyrkisk vrede over kold skulder fra EU

Spørgsmålet om EU's forhandlinger med Tyrkiet om landets optagelse i EU står øverst på dagsordenen under mødet mellem EU's udenrigsministre, der begynder i dag. Men nye meldinger om Tyrkiets mulighed for optagelse har allerede bragt sindene i kog
1. september 2005

"Umoralsk og uretmæssigt." Så hård var den tyrkiske udenrigsminister Abdullah Güls dom over et forslag om "begrænset tyrkisk EU-medlemskab", som lederen af de tyske kristelige demokrater, Angela Merkel, har fremsat forud for det uformelle møde mellem EU's udenrigsministre i Newport i Wales i dag.

Angela Merkel, der står til at vinde posten som Tysklands næste kansler ved forbundsvalget i september, forsøger øjensynligt at lokke de Tyrkiet-skeptiske tyske vælgere til sig med forslaget om at tilbyde tyrkerne "et priviligeret partnerskab" i stedet for et fuldgyldigt EU-medlemskab. Tyrkiet er ifølge Merkel for stort og for fattigt til at blive medlem af EU og bør sigte lavere og nøjes med at satse på tættere økonomiske og politiske bånd til den europæiske union.

Udspillet har vakt voldsom vrede i den tyrkiske regering.

"Det nulstiller alt det, der har været et fælles mål i et halvt århundrede. Det kan også potentielt ødelægge de fremtidige relationer mellem EU og Tyrkiet," sagde Abdullah Gül i går og tilføjede, at Tyrkiet kun vil acceptere fuldgyldigt medlemskab af EU.

Vreden skyldes ikke mindst, at tyrkerne mener, at lande som Tyskland og Frankrig løber fra den tidligere aftale om, at optagelsesforhandlingerne skulle indledes den 3. oktober i år, og at Tyrkiet har opfyldt samtlige af de krav, som EU-landene opstillede som betingelser for, at optagelsesforhandlingerne kom i gang.

Mange bakker ud

Flere af EU-landene er da også begyndt at trække i land. Østrig var det første land, der luftede tanken om, at optagelsesforhandlingerne skulle udskydes, og at Tyrkiet ikke kan opnå fuldgyldigt EU-medlemskab.

Tirsdag kom det frem, at den østrigske udenrigsminister forud for udenrigsministermødet har sendt et brev til sine kolleger for at argumentere for alternativer til et tyrkisk EU-medlemskab.

Spørgsmålet om Tyrkiets optagelse i EU er blevet et prekært indenrigspolitisk emne for en række europæiske ledere.

Frankrigs præsident, Jacques Chirac, gik indtil franskmændenes nej til EU-forfatningen i juni stærkt ind for tyrkisk EU-medlemskab, men har nu ændret kurs, efter at det franske nej også blev tolket som et folkeligt nej til Tyrkiets optagelse i EU.

Chirac har desuden ytret utilfredshed med, at Tyrkiet endnu ikke har anerkendt den græskcypriotiske regering i Nicosia på det delte Cypern, og i forgårs understregede den franske udenrigsminister, Philippe Douste-Blazy, at Frankrig "har ret til at bede Tyrkiet om at præcisere sin holdning."

Tysk valg spiller ind

Tysklands forbundskansler, Gerhard Schröder, der var med til at afgive løftet om tyrkiske forhandlingsoptagelser på EU-topmødet i Bruxelles sidste år og i årevis har støttet Tyrkiets optagelse i EU, er indenrigspolitisk blevet overhalet inden om af Angela Merkel, som nu vender op og ned på de hidtidige tyske udmeldinger.

"Vi vil gerne have venskabelige bånd til Tyrkiet, men det er bedst at være ærlige. Et tyrkisk medlemskab af EU ville sprænge Europa," sagde Merkel på et valgmøde i Dortmund i denne uge.

I går gentog Merkel, at hun føler sig "fuldstændig overbevist om, at tyrkisk medlemskab både vil overbebyrde EU politisk, økonomisk og socialt samt true den europæiske integration."

Afspejler folkestemning

De politiske lederes skepsis er en afspejling af folkestemningen i EU-landene. En meningsmåling offentliggjort i sommer viste, at 52 procent af borgerne i EU er imod Tyrkiets indlemmelse i den europæiske union.

Trods de nye signaler forsøger Tyrkiet med udenrigsminister Abdullah Gül i spidsen at holde EU-landene fast på de tidligere aftaler.

"Forhandlingerne skal indledes. Jeg er overbevist om, at EU's ledere ikke lader interne politiske problemer stå i vejen," sagde Abdullah Gül for få dage siden.

Tyrkiet-debatten næres ydermere af, at flere EU-lande anser Kroatien for at være mere optagelsesegnet end Tyrkiet, selv om den krigsforbrydersigtede kroat Ante Gotovina stadig er på fri fod.

Østrig, Slovenien, Slovakiet og Ungarn vil på udenrigsministermødet i Wales forsøge at overbevise de øvrige lande om, at der er forskel på at pågribe Gotovina og på at samarbejde med FN's Krigsforbryderdomstol. Det er det sidste, der er EU's krav til kroaterne.

Kroatien og Tyrkiets ansøgninger kan ifølge diplomater ende med at blive koblet sammen på en eller anden måde, uden at antydningerne af et kompromis endnu er sluppet ud til offentligheden.

Kommissionen, som skal stå for de tekniske drøftelser med Tyrkiet, har fremlagt et forhandlingsoplæg, som inden 3. oktober skal godkendes af medlemslandene. Heri understreges det, at drøftelserne kan blive langvarige, og at de ikke nødvendigvis munder ud i medlemskab.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her